3 fantastiske Young Adult-titler!

Jeg har altid læst meget Young Adult. Simpelthen fordi, jeg ikke kan lade være. Jeg bliver altid så opslugt af bøgerne, at glemmer verden omkring mig. Mange tror, at genren udelukkende henvender sig til unge, men de i mine øjne tage de fejl. På grund af temaer som venskab, kærlighed, sorg, død og seksualitet, tør jeg godt påstå, at alle vil kunne relatere til genren. Også dig! Faktisk er Young Adult en af de genrer, der vokser hurtigst, og der findes efterhånden et hav af undergenrer. Jeg har valgt det bedste eksempel til fire af dem, og jeg vil garantere, at I bliver fanget med det samme!

Will Grayson, Will Grayson

John Green er den nye konge af ‘Coming of age’-genren, som tager udgangspunkt i overgangen fra barn til voksen. Han er måske mest kendt for mesterværket ”En flænge i himlen”, men min favorit er “Will Grayson, Will Grayson”. Bogen tager udgangspunkt i to unge drenges liv og hvordan de håndterer de hårde teenageår. Den ene kæmper for at holde sit forhold til sin bedste ven ved lige, mens den anden kæmper med følelserne og udfordringerne omkring at springe ud som homoseksuel. Bogen er utrolig humoristisk, men samtidig er den også ufattelig rørende, og man kan ikke undgå at blive grebet af den smukke historie.

Bogen findes også på engelsk på Mofibo.

Elanor og Park

Kærlighed er naturligvis en vigtig underkategori i Young Adult og Rainbow Rowell ligger i toppen af kategorien. Jeg anbefaler “Eleanor & Park”, som indeholder alle de følelser, vi nikker genkendende til, når vi tænker på vores teenageår; følelsen af at stå alene, ikke at passe ind i mængden og den største af dem alle – følelsen af at være hovedkulds forelsket.

Frøken Peregrines sælsomme børn

Min absolutte favorit blandt undergenrerne til Young Adult er helt klart horror. Det er nemlig ikke kun unge mennesker, der har godt af at blive lidt skræmte en gang imellem. Ransom Riggs debutroman, “Frøken Peregrines sælsomme børn” blander vintagebiller og tekst i en sær, men magisk kombination. Det er sjældent, jeg har oplevet et plot, der er så fantastisk skruet sammen, som dette. De sære vintagefotografier vises som byggesten for plottets løbende udvikling, og det fungerer helt perfekt. Bogen er en uhyggelig fortælling på mange måder, men samtidig handler den også om familieforhold, forelskelse og altændrende beslutninger. Netop derfor henvender den sig også til det voksne publikum. Bogen er i øvrigt blevet filmatiseret, og filmen går i biografen netop nu.

Kærlig hilsen
Mia fra Mofibo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s