Fønix-guilden – et sagn om håb
“Jeg står i ‘Mana Tomb’ en sen nat og ser dystert på den sidste boss, Nexus-Prince Shaffar. Vi har været her i fire timer og er blevet slået ihjel 11 gange. Wipe på wipe. Alex bliver ved med at bringe nye spillere ind, efterhånden som folk falder fra. Hun kender hele Lightbringer-serveren og kan overtale enhver. Jeg kigger på uret i højre hjørne af skærmen; klokken er 03.50.
Jeg en træt human kriger, jeg er Nathanman.“
I skæret fra min PC
For mange læsere er interessen for fantasy-genren opstået i skæret fra en glødende pc-skærm. De fantastiske multiplayer-spil, der tit bliver overført til biograffilm og tv-serier, breder sig som ringe i vandet. Historien, figurerne, musikken og ikke mindst slagudvekslingerne virker magnetiske på os.
Alle kender ‘Kampen om tronen’ og Harry Potter, men det er værd at huske på, at vi alle står på skuldrene af tidligere forfattere.
Sagde du 1937?
For mit eget vedkommende var Dune den første bog, jeg stiftede bekendtskab med indenfor genren, men at kalde historien for fantasy er faktisk at anbringe bogen på en forkert hylde. Genrebetegnelser spiller selvfølgelig ikke den store rolle, hvis man bare vil underholdes, men Dune som på dansk fik titlen Klit, er en episk science fiction-roman fra 1965. “1965”, tænker du skeptisk, men husk så på, at ‘Ringenes Herre’ er udgivet elleve år tidligere i 1954, og ‘Hobbitten’ udkom helt tilbage i 1937!
Læs også: De 10 mest populære fantasybøger.
“Jeg er en ensom spiller i en verden af drager og dæmoner. Jeg logger oftest ind i spillet for sent til at være med i de store 10- og 25-mands raids. Jeg kan højest finde sammen med fire andre spillere og kæmpe i en 5-mands dungeon.“
World of Warcraft
Ja, sådan startede det for mig. Jeg spillede World of Warcraft og blev opslugt af den magiske verden. På det tidspunkt havde jeg udgivet et par bøger, der tog udgangspunkt i den sort/hvide verden, hvor alt kunne måles og vejes. Selvfølgelig var jeg bekendt med fiktion, den litteratur som i begyndelsen blot blev kaldt eventyr. Nu var nye tider på vej, og så tidligt som i 1984 fik romanen ‘Neuromantiker’ mærkatet cyperpunk-roman.
Fantasy eller science fiction?
I dag findes der flere forskellige “eventyr”-genrer. Fantasy og science fiction er blot to. De har mange ting til fælles, men ordet science antyder genrens præmis, nemlig at plottet ikke er helt urealistisk. Mennesket kan sandsynligvis en dag bosætte sig på Mars, og hjernetransplantation er ikke længere en syg mands ide, eller rettere en syg kvindes ide. En af de ældste science fiction-romaner er nemlig evigt aktuelle ‘Frankenstein’ fra – hold nu fast – 1818, og skrevet af Mary Shelly!
Den første udgivelse i fantasy-genren rækker også langt tilbage. George MacDonald’s ‘Phantastes‘ er fra 1858 og viser med alt tydelighed, at fantasy i modsætning til science fiction ikke har nogen naturlove at tage hensyn til.
“Mit liv leves, når Nathanman vækkes til live, og jeg flyver over skovene på en Gryphon. Når lyden af mit sværd og skjold giver ekko gennem fakkeloplyste gange i hjertet af ‘The Sunken Temple’.“
Farvel Real life
World of Warcraft blev lidt efter lidt min parallel-tilværelse med sin egen selvstændige døgnrytme, der skubbede real life til side. Jeg havde altid staminafood og helbredende eliksir i mine tasker, men køleskabet kunne til gengæld godt mangle mælk. Jeg kombinerede mine våben og min rustning, så de ydede det bedste. Men var efterhånden ligeglad med at købe nyt tøj.
“Min største kamp blev mod Obsidian Sanctum. I et lava-aktivt krater med dragebossen Sartharion og tre minibosses kæmper jeg i dagevis. En sejr vil give mig titlen ‘Twilight Vanquisher”.
Kimen til Fønix-guilden bliver lagt
Jeg husker, at det var efter en særlig svær natlig kamp i en fjern dungeon, at det gik op for mig, at jeg måtte finde en vej ud af spillet, men uden at miste magien. Jeg ville tage den med mig.
Idéen til mine bøger voksede så og sige ud af min kærlighed til et spil, der var ved at overtage mit liv.
Læs også: De 10 mest populære Sci-Fi bøger.
Derved opstod Fønix-guilden. Det gamle sagn om fuglen, der brændte sig selv i sin rede og herefter genopstod af sin egen aske. Et symbol på menneskehedens dårskab, men også et symbol på håbet.
Jeg forestillede mig, at en gruppe gamere brugte en hacket version af spillet til at forberede sig på at overleve 3. Verdenskrig.
1) Pax – Spillet ved verdens ende.
Så skrev jeg Bind 1 af Fønix-guilden: Pax – Spillet ved verdens ende.
Ruth, Sarri, Ravon, Ninon, Nathanman og resten af guilden som optræder i historien, er ganske rigtigt, som nogen læsere har foreslået, taget fra mine spillevenner i World of Warcraft. Flere af dem lever i virkeligheden, og nogle spiller stadig spillet. En enkelt spiller, som stod mit hjerte særligt nær, er desværre død under tragiske omstændigheder. Jeg afslører ikke her og nu, hvem det er, men dedikationen til dem alle vil stå på sidste side af bind 4. Gudernes gøgeunge
Vi skriger hæmningsløst i vores headsets, og jeg sidder med tårer i øjnene og føler mig lykkelig og stolt. Jeg får min titel og vinder endda en flyvende drage.
Himmelsk lyd i en helvedes historie
Jeg skrev mig side for side ud af spillet og ind i fortællingen om Fønix guilden, der ligesom forfatteren trådte ud af spillet og ind i virkeligheden.
Jeg fylder lydbøgerne med musik og lydeffekter, så lytte-oplevelsen bliver så intens som muligt.
Lyt til ‘Fønix guilden Pax – Spillet ved enden af verden‘, indlæst af Mads Hjulman.
2) Fugl i flammer
Det, som ingen kunne forudse i efteråret 2019, hvor jeg lagde sidste hånd på Bind 2: Fugl i flammer, var, at handlingen kom faretruende tæt på Coronakrisen. I et af kapitlerne bliver en virus forårsaget af inficerede flagermus udviklet – ikke ved en fejl, men som et militært våben. Skrækscenariet, at denne virus kan ramme en flygtningelejr, bliver senere i Bind 2 en realitet. Den overførsel til virkeligheden kan jeg godt undvære her i skrivende stund, for konsekvenserne vil blive værre end pesten. Albert Camus forestillede sig næppe, at hans bog af samme navn – Pesten – fra 1947 ville melde udsolgt i 2020. Men det er den. Vi drages tilsyneladende imod dystopia, alt imens verden udenfor ikke er til at genkende.
Lyt til ‘Fønix-guilden 2 – Fugl i flammer‘, indlæst af Mads Hjulman.
3) Englenes aske
Virkeligheden har på flere måder indhentet mig. Fantasy er blevet til real life. ‘Englenes aske’ foregår kort efter afslutningen på atomkrigen. Store dele af menneskeheden er udryddet. Metropolerne brænder og folk kryber i skjul af frygt for plyndringer og overfald af hærgende bander. I dette inferno påbegynder flere af guildens medlemmer deres rejse mod et ukendt mål. Sult og tørst går hånd i hånd med sygdom og epidemier. De overlevende misunder snart de døde.
Jeg logger mig på en tidlig morgen. Her står Nathanman og fylder hele skærmbilledet. Øksen ‘Last laugh’ fra Naxxramas sidste boss hviler i hans højre hånd, skjoldet fra Ulduar i hans venstre, mens brynjen fra Sartharion glimter over hans brystkasse. At leve gennem denne skikkelse har været et eventyr.
Jeg kigger ham undskyldende ind i øjnene og trykker delete.
Lyt til ‘Fønix-guilden 3 – Englenes aske‘, indlæst af Mads Hjulman.
Fønix guilden er født, historien kan begynde.
Martin Riel
