Månedens indlæser: Bent Otto Hansen

Hvis du er lydbogslytter, er der en god chance for, at du har tilbragt en del timer i selskab med Bent Otto Hansens stemme. Han er nemlig én af de mest brugte indlæsere i den danske bogverden – og med god grund, synes vi!

Vi har stillet ham et par spørgsmål om den gode lydbogsoplevelse.

Hvilken bog husker du som en særlig god indlæser-oplevelse?

Nu er det jo sådan med mig, at selvom jeg er født med evnen til stort set at kunne læse en hvilken som helst tekst højt uden forberedelse, så kæmper jeg fra linje til linje hver dag i lydboksen – og føler aldrig, at det er gået særligt godt. Når jeg så helt tilfældigt hører noget, jeg har indlæst, så tænker jeg: “Sikke en dejlig tekst!” – for så hører jeg efter, hvad jeg siger. Det var det lange svar. Det korte er: “ingen”, for jeg slider og slås med det…hele tiden, hele tiden, hele tiden – og derfor har jeg desværre aldrig en god indlæser-oplevelse.

Hvad er det sværeste og det bedste ved at indlæse bøger?

Det sværeste er, at jeg aldrig er tilfreds, og er nødt til at investere en grusom bunke energi, bare for at komme igang med dagens første sætning. Det bedste er, at teksterne er så dejlige. Enten uhyggelige eller sjove eller onde eller tankevækkende.

Hvad er efter din mening en god indlæsning?

En, hvor man glemmer, at der er een, der læser højt. Hvor man udelukkende fokuserer på det, indlæseren siger – og først bagefter kommer i tanke om, at der jo var en anden til stede i ørerne. Det er ligesom en god fodbolddommer; man lagde ikke mærke til, at der var andet end to hold og en bold.

Hvad kan du selv lide at læse?

Jeg var lige ved at sige ‘tekst-tv’ – for når jeg skal indlæse, så orker jeg ikke andre tekster end dem, som skal indlæses. Men okay, jeg er da fast kunde på diverse avisers hjemmesider – og har for nyligt læst en norsk journalistisk bog om et uopklaret “rigtigt” mord (Hvem drebte Birgitte Tengs?). På mine lange daglige gåture hører jeg gerne en masse radio-podcasts.

Hvad har du altid med dig i studiet?

Vand.

Lyt til Bent Otto Hansen indlæsning af Jens Lapidus’ Stockholm Delete her!