De 10 mest populære romance bøger i 2021 - bedste kærlighedsromaner på Mofibo

De 10 mest populære romance bøger i 2021

Det forgangne år har måske ikke været som vi alle havde håbet, men ikke desto mindre har der været masser af dejlig romance at varme sig ved – især her i den kolde tid. Vi har samlet de 10 mest populære romance bøger i 2021, som er baseret på hvilke romance titler som Mofibos brugere har lyttet mest til. Få inspiration til nogle skønne fortællinger, som kan drage dig ind i en fængende verden ♥️

10. Bridgerton. Et fængslende kys

De 10 mest populære romance bøger i 2021: bridgerton. Et fængslende kys af Julia Quinn

På en 10. plads over de 10 mest populære romance bøger i 2021, finder vi den nyeste Familien Bridgerton bo, ‘Et fængslende kys‘. Her kommer Gareth St. Clair i vanskeligheder. Da faderen formøbler familiens formue, venter en familiedagbog som måske indeholder nøglen til Gareths fremtid. Men den er skrevet på Italiensk, som han ikke behersker.

Hyacinth Bridgerton er kæk og godt begavet – og bedst i små doser ifølge Gareth. Alligevel er der noget over hende, som har fået tag i ham. Da Hyacinth tilbyder at oversætte dagbogen, og de sammen fordyber sig i hemmelighederne, indser de at svaret ikke ligger deri – men snarere hos hinanden…

Lyt til ‘Et fængslende kys‘, indlæst af Pelle Emil Hebsgaard og Camilla Lau.

9. Bogklubben ved verdens ende

De 10 bedste romance bøger i 2021: Bogklubben ved verdens ende af Frida Skybäck

En solrig majdag flytter den unge Madeleine Grey til en lille skånsk kystby, hvor hun skal arbejde som frivillig. Men efter få uger forsvinder hun sporløst, og alle eftersøgninger ender blindt… 30 år senere modtager søsteren Patricia et anonymt brev med Madeleines halskæde vedlagt. Hun rejser til Skåne i et sidste forsøg på at finde sin søster og møder her en gruppe læseglade kvinder. Mellem deres snakke om bøger, kærlighed og besværlige ægtemænd begynder de at grave i Madeleines mystiske forsvinden.

Men ikke alle byens indbyggere er lige imødekommende, og snart går det op for Patricia, at hendes spørgsmål river op i gamle sår. Hvad var det egentlig, der skete med Madeleine – og hvilke mørke hemmeligheder forsøger de lokale at skjule?

Lyt til ‘Bogklubben ved verdens ende‘, indlæst af Karen Linnebjerg Abrahamsen.

8. Bridgerton. En uimodståelig fristelse

De 10 mest populære romance bøger i 2021: Bridgerton. En Uimodståelig fristelse af Julia Quinn

På ottendepladsen over de 10 mest populære romance bøger i 2021, finder vi endnu en Bridgerton-favorit: ‘En uimodståelig fristelse‘. Her møder vi Michael Stirling, en meget attraktiv herre som sædvanligvis ingen problemer har med at få opmærksomhed fra det modsatte køn.

Ikke desto mindre går det ikke lige så nemt, da han møder Francesca Bridgerton. For første gang er han i sandhed forelsket – men Francesca hjerte tilhører en anden. Skal han leve med det, eller gå efter hans sande udkårne?

Lyt til En uimodståelig fristelse‘, indlæst af Pelle Emil Hebsgaard og Camilla Lau.

Læs også: Træd ind i Familien Bridgertons kærlighedsunivers

7. Den lille butik med de nye begyndelser

De 10 bedste kærlighedsromaner i 2021: Den lille butik med de nye begyndelser af Jenny Colgan

Zoe vil gerne begynde på en frisk med sin fireårige søn langt fra Londons pulserende liv og hendes lille lejlighed til overpris. Så da hun pludselig får tilbudt et drømmejob i det skotske højland slår hun straks til. Hendes lykke er gjort, da hun også tilbydes logi på et ægte slot – dog mod at passe familiens tre børn.

Men selvom Skotland er alt, hvad Zoe nogensinde har drømt om, er der alligevel skår i glæden. Slottet er storslået, men faldefærdigt, børnene er blevet smidt ud af skolen, og deres far er helt ude i tovene. Hvordan skal det nogensinde lykkes Zoe at skabe et nyt liv her? Vil bøger, bjergluft og naboernes betænksomhed være nok til at give den lille familie en ny begyndelse?

Lyt til ‘Den lille butik med de nye begyndelser‘ indlæst af Vibeke Søllested.

6. Alt det, der skiller os: Dagmar & Johannes

De 10 mest populære kærlighedsromaner i 2021: Alt det der skiller os - Dagmar & Johannes af Pernille Juhl

1. Verdenskrig vender op og ned på to unge sønderjyders liv, i Pernille JuhlsDagmar & Johannes‘ – første del af ‘Alt det, der skiller os‘-serien. Dagmar drømmer om et bedre liv. Hun er vokset op i et fattigt hjem i Sønderjylland, og skæbnen vil, at hun kort før 1. verdenskrig møder Erik, der er både charmerende og velhavende. De forlover sig, da han bliver indkaldt, men sideløbende skriver hun med vennen Johannes, som kæmper ved Vestfronten.

Da krigen lakker mod enden, må Dagmar træffe nogle svære valg. Skal hun sætte sin egen sikkerhed til side og hjælpe en ven, som har båret sig dumdristigt ad? Og skal hun sætte hele sin trygge fremtid over styr? Hvad er det egentlig, hun vil? Dyk ned i en stærk og gribende fortælling om krig, kærlighed og svære valg.

Lyt til Dagmar & Johannes‘, indlæst af Maria Garde.

5. Bridgerton. Et uforglemmeligt frieri

De bedste kærlighedsromaner i 2021: Bridgerton. Et uforglemmeligt frieri af Julia Quinn

På en femteplads over de 10 bedste romance bøger i 2021, finder vi meget passende 5. bind i Familien Bridgerton-serien: ‘Et uforglemmeligt frieri‘. I denne fortælling får Eloise Bridgerton et frieri, per brev! Selvom hun er 28 år, og anses for at være mere end gifteklar, er Eloise ikke selv helt enig.

Hun beslutter sig dog for at møde manden bag frieriet for at se, om han kunne være den eneste ene. Det viser sig dog at han er ikke er nogen gentleman som hun er vant til i London. Alligevel, får han alligevel gnister til at springe hos Eloise – hvad ville der ske hvis det endte i et kys?

Lyt til ‘Et uforglemmeligt frieri‘, indlæst af Pelle Emil Hebsgaard og Marie Tourell Søderberg.

4. Lavendelhaven

De 10 mest populære romance bøger i 2021: Lavendelhaven af Lucinda Riley

Lucinda Riley har gang på gang nået til tops med sine kærlighedsromaner – det samme gælder for ‘Lavendelhaven‘, som blev et af forfatterens sidste værker inden sin død.

Den Franske Riviera, 1998: Da Emilie de la Martinières mor går bort, arver Emilie familiens smukke, men forfaldne chateau i Sydfrankrig. Det går dog hurtigt op for hende, at der er meget, hun ikke ved om sin familie og sit barndomshjem.

Paris, 1943: Den unge Constance Carruthers er involveret i modstandsbevægelsen, og sendes til det besatte Paris som spion. Her havner hun i en velstående familie – og før hun ved af det, er hun viklet ind i et kompliceret spil af løgne og bedrag. Efterhånden som Emilie graver sandheden frem, går det op for hende, at nøglen til familiens mørkeste hemmeligheder muligvis gemmer sig bag slottets tykke mure…

Lyt til ‘Lavendelhaven‘, indlæst af Karen Linnebjerg Abrahamsen.

3. Asketræet

De 10 mest populære romance bøger i 2021: Asketræet af Anne Thorogood - En Mofibo Original

Anne Thorogoods romancefortællinger hitter gang på gang hos Mofibo. Tidligere i år udgav hun ‘Asketræet’, som har indtaget tredjepladsen på listen over de 10 mest populære romance bøger i 2021.

Mayas liv ligger i ruiner. Hun er knust over sin mors død, arbejdet skaber problemer, og ekskæresten er svær at glemme. Som om det ikke er nok, opstår en pinlig situation til venindens fest, og Mayas far kommer pludseligt forbi med morens dagbog. En dagbog, som vender op og ned på Mayas liv… Asketræet er en forrygende romantisk historie om at turde at tro på sig selv, familien og den store kærlighed.

Lyt til ‘Asketræet‘, indlæst af Morten ThunboPeter ChristoffersenVibeke HastrupAnne Blomsgård og Emma Silja Sångren.

Læs også: De 10 mest populære Mofibo Originals i 2021

2. Boghandlen ved Themsens bred

De bedste romance bøger 2021: Boghandlen ved Themsens bred af Frida Skybäck

På en andenplads over de bedste romance bøger i 2021, finder vi ‘Boghandlen ved Themsens bred‘ af Frida Skybäck. Charlotte har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs.

Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?

Lyt til Boghandlen ved Themsens bred‘, indlæst af Karen Linnebjerg Abrahamsen.

1. Den forsvundne søster

De 10 mest populære romance bøger i 2021: Den forsvundne søster af Lucinda Riley - Den del af De Syv Søstre-serien

På en førsteplads over de 10 mest populære romance bøger i 2021, finder vi Lucinda Rileys syvende bind i ‘De Syv Søstre‘-serie. Da den afdøde Pa Salts advokat, Georg Hoffman, afslører eksistensen af en hidtil ukendt søster, har søstrene kun én ledetråd at gå efter: Adressen på en vingård i New Zealand, og en tegning af en karakteristisk stjerneformet smaragdring.

Det bliver et kapløb med tiden om at finde frem til og identificere den ukendte søster. Én efter én forsøger søstrene at finde frem til Mary i både New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland, men hver eneste gang forsvinder hun som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun ikke ønsker at blive fundet …

Lyt til ‘Den forsvundne søster‘, indlæst af Maria Stokholm.

Hvilke abonnementer tilbyder Mofibo, og hvad koster de? Find svaret her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *