Britiske seriemordere

Hvorfor slår seriemordere ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab eller er der andre faktorer på spil? Og hvordan bliver de til sidst afsløret og fanget?

Det har journalist og krimiforfatter Lone Theils kigget nærmere på i hendes krimipodcast ‘Britiske seriemordere’. Igennem seks afsnit bliver vi klogere på skræmmende seriemord i England fra 1960 og frem til i dag.

Lone Theils

Lone Theils forfatterfoto
FOTO: HAZEL THOMPSON

Journalist og krimiforfatter Lone Theils har altid været fascineret af true crime og seriemordere. Lone Theils har boet og arbejdet som journalist i Storbritannien i 16 år, og i denne podcast ser hun nærmere på nogle af Storbritanniens mest notoriske mordere for at prøve at forstå, hvad der skete og hvad der gør nogle mennesker i stand til at slå ihjel igen og igen.

Læs også vores forfatterportræt af Lone Theils

Britiske seriemordere

Lone Theils i podcasten ‘Mellem ørerne’

Lone Theils lader sig tit inspirere af virkeligheden i sine krimier, men hun oplever gang på gang, at virkeligheden overgår selv den mest uhyggelige fiktion. Det gælder i særlig grad for de uhyggelige mord, der fortælles om i podcasten.

Læs mere om de 6 episoder af ‘Britiske seriemordere’ nedenunder og hør de første episoder gratis.

Episode 1 – Ian Brady og Myra Hindley

Episode 1 af Britiske seriemordere handler om Ian Brady og Myra Hindley

I første afsnit undersøger Lone Theils historien om Myra Hindley og Ian Brady, som slog uskyldige børn ihjel over en lang periode. Parret slog sammen ikke mindre end fem børn ihjel. Mindst fire af deres ofre blev udsat for grov vold og misbrugt seksuelt af Ian Brady. Ofrene var mellem 10 og 17 år gamle, og tre af ofrene blev fundet begravet på heden.

I første omgang blev parret kun dømt for tre mord, men de tilstod mange år senere at have begået yderligere to mord. Liget af det ene af deres ofre er aldrig fundet. Ian Brady blev erklæret sindssyg i 1985. Myra Hindley var derimod ikke sindssyg, og hun blev af pressen blev kaldt Storbritanniens ondeste kvinde. Hvad var det, der fik et ungt par til sammen af begå så mange grusomme mord? Og hvorfor gik der så mange år, før de blev fanget?

Lyt til episode 1 (gratis) ved at trykke på play-knappen og på Mofibo.

Episode 2 – Fred og Rose West

Episode 2 af Britiske seriemordere handler om Fred og Rose West

Anden episode af podcasten om britiske seriemordere handler om Fred West, der menes at have begået mindst 12 mord, de fleste af dem sammen med sin kone, Rose. Ofrene blev begravet i familiens kælder og i haven på Cromwell Road, the House of Horror. Ægteparret slog blandt andet deres egen datter ihjel, ligesom Rose myrdede Freds datter af et tidligere ægteskab. De fleste af ofrene blev udsat for vold og seksuelle overgreb, inden de blev myrdet.

Selv om der var flere tegn på, at noget var helt galt i familien, gik der mange år, før mordene blev opdaget. Fred West begik selvmord inden retssagen, så han nåede aldrig at få sin straf, mens hans kone Rose blev ved med at påstå, at det var hendes mand, der stod bag mordene. Hvad drev dem til at slå ihjel? Og hvorfor blev de ikke opdaget før?

Lyt til episode 2 (gratis) ved at trykke på play-knappen og på Mofibo.

Læs også: De 10 mest populære true crime bøger.

Episode 3 – Peter Sutcliffe

Episode 3 af Britiske seriemordere handler om Peter Sutcliffe

Seriemorderen Peter Sutcliffe er blevet kaldt The Yorkshire Ripper, fordi han brutalt angreb i alt 20 kvinder. Kun syv af dem slap fra det med livet i behold. Peter Sutcliffe legede kispus med politiet i flere år, inden han blev stoppet med falske nummerplader på bilen og efter to dages forhør pludselig tilstod, at han var den frygtede seriemorder.

Lyt til episode 3 – Peter Sutcliffe.

Episode 4 – Dennis Nilsen

Episode 4 af Britiske seriemordere handler om Dennis Nilsen

Dennis Nilsen også kaldt The Muswell Hill-murderer, var seriemorder og nekrofil og nåede at slå mindst 12 mænd ihjel, inden han blev fanget. Hans ofre var fortrinsvis homoseksuelle og hjemløse mænd, som han kvalte og beholdt i sin lejlighed i ugevis. Hans første offer var en bare 14-årig dreng. Dennis Nilsen blev først opdaget, da kloakken i det hus, han boede i, blev blokeret af lig-dele. En af de mest makabre og uhyggelige mordsager i Storbritanniens historie.

Lyt til episode 4 – Dennis Nilsen.

Episode 5 – Robert Black

Episode 5 af af Britiske seriemordere handler om Robert Black

Seriemorderen Robert Black hærgede i Skotland, hvor han bortførte og seksuelt mishandlede flere små piger, inden han slog dem ihjel. Han nåede at dræbe tre piger i alderen 4 – 11 år, men ved den efterfølgende retssag kom det frem, at han havde overfaldet langt flere. Politiet stod længe på bar bund på trods af en omfattende menneskejagt. Først da en genbo overværede en kidnapning, blev Black endelig pågrebet.

Lyt til episode 5 – Robert Black.

“Når man er krimiforfatter, så kan man i langt højere grad kontrollere situationen. Altså man kan bestemme sig for, om folk skal leve eller dø. Men det kunne jeg jo ikke her…”, fortæller Lone Theils i ‘Mellem ørerne’.

Episode 6 – Harold Shipman

Episode 6 af Britiske seriemordere handler om Harold Shipman

Harold Shipman regnes som en af historiens mest travle seriemordere. Han blev dømt for 15 mord, men undersøgelser viser, at han formentlig slog mere end 250 mennesker ihjel. Han var læge og overdoserede ganske enkelt sine patienter (fortrinsvis ældre kvinder) med medicin. Hans yngste offer var en 41-årig mand.  En bedemand slog alarm, men politiet undersøgte ikke sagen grundigt nok. Først da en advokat, hvis mor havde lavet et mistænkeligt testamente, gik til politiet, rullede sagen. 

Lyt til episode 6 – Harold Shipman.

Mod på mere True Crime? Hør podcasten ‘Den danske seriemorder’