
Opdag den kriminelle underverden i Bille & Billes Mandix-serie

Mandix-serien udspiller sig i Københavns kriminelle underverden, og i denne møder du både humor og kærlighed – og den uhyggeligste drabsmetode i dansk krimi. Nu kan du lytte til seriens forrygende afslutning, hvor trådene samles og alle hemmeligheder bliver afsløret.
Serien er skrevet af Lisbeth Bille og Steen Bille, og er indlæst af den blændende dygtige Peter Carstens, der giver liv til alle karaktererne.
Rækkefølgen på bøgerne i Mandix-serien
Kan du ikke få nok af krimier? Læs også: De 10 mest populære krimier.
Mandix-serien
Patent på mord – Sæson 1
Den tidligere efterforsker Freddie Mandix arbejder som svindeljæger i Forskningsministeriet. Freddie og hans kolleger – Emma, en feministisk bibliotekar, og chefen Malthe, en ung, ambitiøs djøf’er – skal efterforske svindel blandt forskere. Gruppen reagerer for sent, da de får et anonymt tip om en dødbringende medicin, der bruges til behandling af børn med leukæmi.
Lyt til ‘Patent på mord’, indlæst af Peter Carstens.
Farlige forbindelser – Sæson 2
Farlige Forbindelser er sæson 2 i krimiserien Mandix. Presset vokser på eks-strisseren Freddie. I sæsonens nye sag bliver Freddie opsøgt af en kvindelig professor i kemi, der hævder, at hun bliver forfulgt. Hun og hendes to idealistiske kolleger har en revolutionerende ny opfindelse, der kan ændre verdens fremtid. Nu er de bange for, at den skal blive stjålet.
Lyt til ‘Farlige forbindelser‘, indlæst af Peter Carstens.
Mandix – Blodets bånd – Sæson 3
En pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Afsenderen er ukendt, og Freddie Mandix frygter, at pakken kun er det første tegn på et større angreb. Kort tid efter bliver en ekspert i genetik myrder på et privat dna-laboratorium. Freddie har mødt den unge forsker før og kan ikke lade sagen ligge. Hvorfor arbejdede forskeren under falsk identitet?
Freddies kollega, Emma, fortsætter jagten på sandheden om den mand, hun er hemmeligt forelsket i. Det tvinger hende væk fra skrivebordet og ud i livsfarlige miljøer, hvor elendighed og ondskab hersker.
Det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top. Han må finde ukendte ressourcer fra dybet af sin martrede sjæl for at forsvare de mennesker, han elsker.
Lyt til ‘Blodets Bånd‘, indlæst af Peter Carstens.
Forfatterne Lisbeth og Steen Bille

Lisbeth A. Bille har studeret antropologi og religionshistorie og arbejder til dagligt som videnskabsjournalist. Hun har desuden skrevet fagbogen ”Kvinde kend dit netværk” (2018) i samarbejde med Katja Iversen, CEO for Women Deliver. Steen Bille er konsulent og forfatter, tidligere spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut, vært på DR P1 og medforfatter af filmene ‘Drømmen’ og ‘To Verdener’.
Forfatterparret beskriver selv deres teamwork således: “Vi bliver ofte spurgt, hvordan vi kan skrive sammen – underforstået: uden at blive skilt. Vi tror selv, at det skyldes vores forskellige evner. Steen er dramaturgen og chefen for de store linjer i plot, struktur og karakterer. Lisbeth er skrivekuglen, der kan gøre plot til spænding, struktur til åndenød og karakterer til mennesker.”
Bille og Bille har havde deres forfatterdebut med den anmelderroste serie ‘Gudindens offer‘ om journalisten Thea Vind. Serien fik gode anmeldelser, og blev bl.a. beskrevet som en “.. fængslende, fængende og fantastisk krimidebut! “.
Få mere krimi i København, i Katrine Engbergs bøger.
Forfatternes øvrige udgivelser
Dyk ned i Lisa Jewells kriminelle underverden.

