
Hårrejsende pandemikrimier fra Claus Lohman

Claus Lohman står bag en række spændende pandemi-krimier i serien om Martin Henderson og Emma Fitzgerald. Desuden har han skrevet den konspiratoriske spændingsroman ‘Genstart‘. Læs mere om Claus Lohman og hans bøger her!
Martin Henderson-serien



Rækkefølgen på bøgerne i Martin Henderson-serien
‘Martin Henderson‘-serien er Claus Lohmans spændende krimiserie om den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald og virologen Martin Henderson.
I første bind, ‘Under overfladen‘, dør to dykkere under mystiske omstændigheder i New York, Pludselig befinder Martin Henderson sig i et kapløb mod tiden. Alt peger i retning af, at dykkerne omkom på grund af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvikle en vaccine, inden det er for sent?
Henderson møder den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der gemmer på vigtige informationer i opklaringsarbejdet. Sammen bevæger de sig tættere på sandheden- men det viser sig hurtigt, at intet er, som det ser ud.
Lyt til ‘Martin Henderson‘-serien, indlæst af Torben Sekov.
Læs også: Nis Jakob står bag ‘Rød hævn’ og thrillerserien om Andreas Wolf
Genstart

Da den unge retsgenetiker Sarah Bermann foretager en tilsyneladende rutinemæssig DNA-analyse i forbindelse med opklaringsarbejdet af et brutalt drab i Philadelphia, gør hun en sensationel biologisk opdagelse.
Som konsekvens bliver Sarah ført ind i amish-folkets isolerede og primitive livsførelse i Lancaster County, Pennsylvania, der står i skærende kontrast til hendes eget liv. Hendes opdagelse bliver fulgt tæt af FBI, og før Sarah ved af det, er hun viklet ind i et net, hvis tråde når ud til planetens fjerneste afkroge.
Claus Lohman kalder selv ‘Genstart‘ for en science reality-roman – en genre, der befinder sig et sted midt imellem virkelig og fiktiv videnskab.
Lyt til ‘Genstart‘ indlæst af Torbjørn Hummel.
Mød forfatteren: Claus Lohman

Claus Lohman (f. 1971) debuterede som forfatter i 2013 med ‘Genstart‘, der er blevet oversat til flere sprog. Ved siden af forfattergerningen arbejder Claus Lohman som efterskolelærer, hvor han underviser i fysik.
Læs også: Sharon Boltons isnende krimier


En kommentar
Helle
Hej
Hvorfor er nr 2 og 3 bog af Lohman ikke indtalt til Mofibo? Det må da være en klar fejl, når nu første og de 3 sidste bøger er med..?
Det er ganske enkelt trist..
Håber de kommer snart..🙏🏻