Månedens gæst

Månedens gæst: Signe Wenneberg

Månedens gæst: Bogfinken

Hvad er dit bedste bogtip? Hvilken bog har lært dig noget du ikke vidste? Er der et specielt bogcitat, som du har taget med dig videre i livet? Hvilken bog har fået dig til at grine og græde? Dette er blot enkelte af de spørgsmål, vi får svar på når forskellige personer inviteres til en snak omkring litteraturens betydning i Månedens gæst hos Mofibo.


Velkommen til Signe Wenneberg

I dette indlæg kan du læse om journalist, forfatter, kulturformidler og foredragsholder Signe Wenneberg. Signe har derudover skabt et fællesskab på Instagram, hvor hun ofte berør emner fokuseret på miljø og bæredygtighed.

Læs med når vi stiller Signe Wenneberg 20 sjove spørgsmål. Måske bliver du inspireret til din næste lydbog…

Mit navn er

Signe Wenneberg

Min profession er/ Til dagligt laver jeg

Jeg er freelance journalist, kulturformidler og foredragsholder. Jeg er forfatter til omkring 18 bøger og vil meget gerne skrive flere bøger og bruge mindre tid på Instagram. Desuden har jeg et spiritusfirma med mine sønner Wenneberg & Sønner Botanisk Gin.

Min yndlingsårstid er

Sommer!

Min livret er 

Sommersalater, nye kartofler og rabarbergrød.

På en øde ø ville jeg tage disse tre ting med 

Jeg ville helt sikkert medbringe Joan Didion, Karen Blixen og den lille bog ‘Tuesdays with Morrie‘ af Mitch Albom. Og gerne flere biografier eller selvbiografier om ægte menneskers levede liv.

Jeg hører lydbøger når jeg

Når jeg kører mellem Kbh og Lolland, hvilket jeg ofte gør fordi jeg har sommerhus på Lolland. Jeg stopper ofte i Køge, hvor vores destilleri ligger meget smukt på havnen. Det er sådan en god tur, og endnu bedre når jeg hører lydbøger. Og jeg elsker når Tammi Øst har indtalt en bog! Det betyder så meget med en god oplæser. Lige nu hører jeg Herbjørg Wassmos, familiekrønike indtalt af Tammi Øst.

Mit bedste bogtip beskrevet med tre ord

Læs til hverdag!

En bog jeg har/ eller kunne læse flere gange

Joan Didion har jeg de senere år læst flere gange, især bogen ”Et år med magisk tænkning”.

En bog jeg har læst, som var bedre end filmen

Tom WolfesForfængelighedens Bål‘ var virkelig god og sagde mig rigtig meget dengang omkring 1990, da jeg var bartender i byen. Filmen var ikke god. Sådan er det ofte, synes jeg…

Denne bog har fået mig til at grine

Jeg døde simpelthen af grin af Doppler af den norske forfatter Erlend Loe. Jeg har givet bogen væk mange gange siden.

Denne bog har fået mig til at græde:

Seneste Thomas Korsgaards bøger om denne unge mand der kæmper sig op fra underklassen.

Denne bog har lært mig

Her bliver jeg nødt til at sige bøgerne på retorikstudiet… Det vigtige på humaniora var, at vi lærte, at ”det eneste vi ved er, at vi intet ved”. Ydmygheden omkring bøger og læring og visdom… At vi lærte, at vi aldrig nogensinde kom i nærheden af at være kloge lige gyldigt hvor mange bøger vi læste.

Denne bog glæder jeg mig til at læse

Jeg har lige fået fat i Hanne Stragers bog ‘Skyggezone‘ om videnskabskvinden Inge Lehmann… Der kommer nye afsløringer frem her. Er sikker på det er en god bog.

Denne bogkarakter ville jeg tilbringe en dag med

Jeg tager ofte mig selv i at savne personerne fra en bog. Jeg går rundt og tænker på dem og tænker, hvad de ville have sagt eller gjort længe efter jeg har lagt bogen fra mig. Jeg ville i særlig grad gerne tilbringe en dag med Pippi Langstrømpe og også hendes mor Astrid Lindgren, som har betydet meget for mig.

Denne forfatter ville jeg gerne tilbringe en middag med

Paul Auster og særligt hans kone Siri Husvedt. Eller det lød forkert: Siri Husvedt og måske også lidt hendes mand Paul Auster. Så er det mere feministisk formuleret.

Denne bog ville jeg gerne være en del af

Sådan noget Jane Austen engelsk landadel halløj, det kunne være sjovt at prøve.

Et citat fra en bog jeg har taget med mig

Jeg læste alt af Georg Brandes, da jeg studerede. Han sagde ”der skal mod til at have talent”. Det har jeg tænkt på lige siden.

Denne bog har ændret mit syn på

Den første havebog jeg læste, var John Seymour ”Om Selvforsyning” – en bog min mor havde og gik meget op i. Dernæst læste jeg Karel CapekEt år med min have”. Det var livsforandrende for mig læse om deres forståelse af jorden.  Senere læste jeg – og mødte også – Marie Louise Paludan, en ældre kvinde der skrev så vidunderligt om haven for mange år siden. Det kan virkelig anbefales at læse, virkelig læse og forstå, noget om jord, kompost, vand, mad, hvad vi lever af og hvad vores børn og deres børn skal leve af.

Den her bog har betydet mere end “bare” underholdning

Læs besvarelse på overstående spørgsmål 😉

Følg med i ‘Månedens gæst‘, hvor vi hver anden uge inviterer en ny gæst til at svare på 20 sjove spørgsmål.


Følg med på Signes egne kanaler:  
Instagram: @signewenneberg
Hjemmeside/blog: signewenneberg.dk
Webshop: botaniskgin.dk
Bøger på Mofibo: Byg bæredygtigt og Lev livet selv: Sådan bliver du lykkelig efter din skilsmisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *