
Mofibo Crime-Talk
Norden er kendt for sin krimi-genre. Vores mørke og kolde efterår og vintre og den melankolske sindstilstand, der som følge heraf lægger sig over det nordiske folk, danner tilsyneladende de perfekte rammer for brutale mord – og mordere.
Mofibo vil gerne sætte fokus på den nordiske krimi-genre, og alle de ting, der gør den så unik. Derfor inviterer Mofibo til eksklusiv Crime-talk tirsdag den 10. oktober kl.18.00 på Dagmar Teatret i København. Med sig vil Mofibo have en række af tidens mest populære danske krimiforfattere, som hver især vil give deltagerne unik indsigt i deres forfatterskab, univers og inspirationskilder.
Så er du til krimi? Og vil du gerne møde forfatterne bag nogle af tidens mest populære mordmysterier? Så kan du ikke gå glip af denne enestående chance!
Hop ind og sikre dig dine billetter allerede nu, via linket her – Mofibo garanterer for en uhyggelig god aften fyldt med spænding!
Aftenens Speakers
Så hvem kan man møde til dette arrangement? Såmænd bare et udvalg af nogle af landets skarpeste krimiforfattere.

Julie Hastrup har skabt en imponerende karriere med sin spændende og autentiske krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Senest er Hastrup udkommet med niende bind: ‘Kryb’, hvor en ung kvinde findes død på ungdomsøen, under yderst ildevarslende forhold.

Lotte Petri & Hans Petter Hougen har samarbejdet længe før Udyret-serien. Som professor emeritus i retsmedicin assisterede Hougen, Petri under tilblivelsen af ‘Blodengel’-serien. Sammen har de nu udgivet to bøger i Udyret-serien: ‘Specialisten’ og senest ‘Nomaden’, som udkom tilbage i juli i år.

Lone Theils her et mangfoldigt forfatterskab inden for krimigenren. Om hun skriver detektivbøger til de små, eller beretter om virkelig eller fiktive forbrydere og mordere i en af sine mange anmelderroste serier, høster hun stor ros fra anmeldere og sit publikum.

Stine Bolther er den ene halvdel af krimiduoen Holm & Bolther, som står bag den anmelderroste krimi-serie om politihistoriker Maria Just. Udover at skrive crime fiction, har Bolther også flere populære true crime udgivelser i bagagen.

Janni Pedersen & Kim Faber debuterede i 2019 med første bind i serien om drabsefterforsker Martin Juncker: ‘Vinterland’. Siden da er tre bind kommet til, senest bogen ‘Skyggeland’, og parret arbejdere i øjeblikket på et femte.

Jakob Melander er kendt for sine nervepirrende krimiserier. Senest er Melander udkommet med tredje bind i den populære Sigga Freitag-serie: ‘Lysets engel’, hvor jagten går ind på seriemorderen Alef, der tidligere har chikaneret Sigga.

