-
Christian Mørk – Månedens forfatter i april 2017
Christian Mørk er aktuel med Kujonen, der er et virkelighedsnært psykologisk drama om en dansk forfatter, Andreas, bosat i USA, der bliver hovedkulds forelsket i en irsk kollega, Nora, selvom hun fortæller ham, at hun ikke er helt rask. Det bliver starten på et stormfuldt forhold, hvor både følelseslivet, kønslivet og livet i sig selv bliver sat på spil. Kan Andreas redde Nora? Og hvem er i virkeligheden kujonen i historien? Christian Mørk fortæller selv, at historien har mange træk fra hans eget liv og at han selv har begået mange af de fejl, som Andreas begår i bogen. En stærk og mørk historie, der bliver siddende i kroppen længe…