@Bookmeupscotty anbefaler

Maria Johansen er for bogfolk bedre kendt som @bookmeupscotty, som er hendes alias, når hun præsenterer bøger og inviterer til bogsnak på sin blog og Instagram. Lær Maria bedre at kende her og se hvilke bøger, hun anbefaler.

@bookmeupscotty

Jeg startede Book me up, Scotty! i 2015, fordi jeg ofte manglede en afslutning, når jeg havde læst en rigtig god bog. Bøger slutter jo bare, når de slutter, men indimellem arbejder hjerne og sind videre med dem længe efter endt læsning. Og da jeg altid har nydt at skrive, var det naturligt at notere mine tanker og udvikle dem til anmeldelser. Jeg har kun få venner, der læser, så det var også en måde at dele min læseglæde med flere.

Derfor elsker jeg bøger!

Jeg har elsket bøger lige så længe, jeg kan huske. Som barn var godnatlæsning en lige så naturlig del af aftenrutinen som tandbørstningen, og måske er det årsagen til, at jeg finder den ultimative tryghed og ro, når jeg kryber under et tæppe med en god bog. For mig er læsning den rene terapi, og selvom jeg holder mest af den gammeldags papirbog, så begynder jeg langsomt at få øjnene op for lydbogsuniversets mange fordele. Jeg har måtte arbejde på at lære, hvordan man lytter til lydbøger. Mine tanker har det med at gå deres egne veje, så jeg kan gå glip af hele kapitler, men jeg bliver langsomt bedre, og når man evner det, så er det simpelthen guld værd.

Nu bruger jeg lydbøger, når jeg går tur med hunden. Når mine øjne er trætte ved sengetid, men hjernen ikke er klar til at sove, eller når jeg ligger og nyder solen.

Læs også: @maries_bogunivers anbefaler

Bøger om race

Mange bøger har gjort indtryk på mig, men netop nu er det de bøger, der taler ind i den opstand, der er i gang i USA og andre steder i verden efter George Floyds død.

Faktisk var det netop det, der fik mig til at oprette et abonnement hos Mofibo. I juni efterspurgte jeg hjælp til bøger om race af sorte forfattere på min Instagram. Det endte med at blive en øjenåbner uden sammenligning. For mange af anbefalingerne og 90 % af de bøger, jeg selv fandt frem til, er aldrig oversat til dansk. Mange er ikke på landets biblioteker eller har lange ventetider. Jeg hader at læse på engelsk, så jeg ville se, om jeg kunne lytte i stedet. Også her blev det vanskeligt at få adgang med det, jeg havde til rådighed.

Bibliotekerne og danske boghandlere tilbød kun et meget begrænset udvalg og min egen bog-streamingtjeneste havde ingenting. Men så fik jeg anbefalet Mofibo, som jeg med sikkerhed kan kalde for landets førende bogudbyder mht. sortes fortællinger og bøger der udforsker race.

Manglende adgang til litteratur er i høj grad en del af et strukturelt problem. Vi forstår verden gennem bøger, og derfor skal vi have alle perspektiver til rådighed. Det har Mofibo tilsyneladende forstået. For Black Lives Matter, Black Authors Matter og Black Stories Matter. Derfor er temaet for mine anbefalinger Black Lives Matter.

Læs også: @Julies.bogblog anbefaler

@bookmeupscottys anbefalinger

• 

• 

Her kan du læse @bookmeupscottys anbefalinger. Du finder alle bøgerne i din Mofibo-app.

Black Boy

Sort ungdom er Richrad Wrights selvbiografiske fremstilling af sin barndom og ungdom i starten af 1900-tallet i Sydstaterne. Han vokser op i fattigdom, og da hans far forlader familien, kan hans mor ikke længere brødføde sine sønner og må sende dem på børnehjem. De hader børnehjemmet, så de bliver flyttet frem og tilbage mellem deres bedstemor og moster. Drengene ender med at blive skilt ad, og Richard bliver boende hos sin kristne bedstemor i Jacksonville. Han er en bogligt begavet dreng og klarer sig godt i skolen men det varer ikke længe, før han må droppe ud, så han kan bidrage til husholdningen. Først da han rejser nordpå til Chicago bliver det muligt for ham at udfolde sin kreativitet og nedfælde de ord, som altid har rumsteret i ham.

Sort ungdom er en rå og barsk indføring i en sort ung mands skæbne. Skæbnen sidder i den mørke hud, og Wright beskriver, hvordan han kun kan overleve på vilje og trods. Han får opbygget en foragt for hvide autoriteter, og han forsøger at skabe sin identitet i en racistisk verden. Bogen viser de brutale konsekvenser af sydens racisme, og gør det så godt, at den i 1975-1978 var forbudt i amerikanske skoler. I dag er den en sand klassiker, der skildrer hverdagskampene for en ung sort mand. Den er stadig højaktuel og kan lære os en masse om de demonstrationer og oprør, der finder sted lige nu.

Lyt til ‘Black boy’, indlæst af Peter Francis James.

Blå, blå øjne

I 40’ernes raceopdelte Ohio bor 11-årige Pecola Breedlove. Hun har en lille dukke, som hun elsker. Den er smuk med sin lyse hud, blonde hår og klare blå øjne. Pecola drømmer selv om at få smukke blå øjne, men hendes sorte krusede hår falder tungt på de mørke skuldre, og de brune øjne har slet ikke den udstråling af ynde og elegance, som dukkens blå øjne har. Pecola er fattig. Hun bliver mobbet af de andre børn, og de voksne taler grimt om hende og hendes familie. Hun lærer i en tidlig alder, at hun ikke er meget værd og hendes selvhad æder hende langsomt op indefra

Bogen handler om Pecolas triste skæbne og om hendes evindelige tro på, at hvis bare hun havde blå øjne, så hendes liv anderledes ud. Bedre ud. Lige som de andre sorte børn i kvarteret ved Pecola, at med hvidhed og blå øjne, kommer privilegier og det gode liv. Bogen er Toni Morrisons debutroman, og den var med til at cementere hende som stor amerikansk forfatter.

Forfatteren leger med sprog og synsvikler. Det giver en gribende oplevelse, men det betyder også, at der bliver stillet krav til læseren. Det er en fantastisk roman, som giver et ubarmhjertigt indblik i, hvad der sker, når den internaliserede racisme får minoriteter til at betragte sig selv på samme måde, som udøveren af racisme.

Lyt til ‘Blå, blå øjne’, indlæst af Helene Egelund.

Læs også: @boguniverset anbefaler

Piecing me together

‘Piecing Me Together’ er en relevant, nutidig og meget nærværende historie. Titlen henviser til Jades kunst, hvor hun med udklip fra blade og magasiner sammensætter nye helheder og forsøger at få greb om de mange dele, der udgør hendes egen identitet.

16-årige Jade har netop startet sit junior-year på en helt ny high school. Hun har fået et stipendium til en privatskole, som primært består af hvide elever fra den finere middelklasse. Jade er ikke hvid, og hun er ikke fra middelklassen. Hun er enebarn og bor sammen med sin mor, som via sit husholderskearbejdet, både forsørger Jade og sin egen bror, som bor hos dem. Jade drømmer om et liv væk fra det fattige kvarter, men hun bliver mødt af en verden, der tilsyneladende ikke er interesseret i hendes gaver.

Renée Watson har skabt en nuanceret og moderne fortælling om race, identitet, privilegier og selvforståelse. Den er kategoriseret som ungdomsbog men ikke oversat til dansk. Jeg anbefaler den til alle unge, som har de sproglige kompetencer til at læse den. Den er særligt velegnet til engelskundervisningen i 9. klasse, hvor den med fordel kan kombineres med samfundsfag eller historie. Selvom man finder bogen på hylden med ungdomslitteratur, taler den lige så meget til den voksne læser, og Jades tankevirksomhed bliver aldrig ensidet eller naiv.

‘Piecing Me Together’, indlæst af Renée Watson.

So you want to talk about race

‘So you want to talk about race’ er i den tungere ende. Det er en faglitterær udlægning af, hvordan racisme influerer hverdagen og kulturen i USA. Selvom den tager udgangspunkt i USA, er det ikke vanskeligt at drage paralleller til Danmark eller andre steder i verden, hvor hvidhed er et usammenligneligt privilegie. Ijeoma Oluo beskriver – med udgangspunkt i nuværende tilstande – hvide privilegier, politivold, intersektionalitet, ulighed på arbejdspladser og social ulighed i et økonomisk og sundhedsmæssigt perspektiv. Denne ulighed betyder, at nogle mennesker ikke får mulighed for at avancere i livet, selvom de både har viljen og de mentale evner. En af de mange hårdtslående facts er fx, at sorte har dobbelt så stor risiko for afslag, når de anmoder om lån i banken. Så kan det jo være svært at undslippe et socialt belastet område.

Bogen er opbygget som en guide, der skal hjælpe læseren til at blive antiracist, og den peger på alle de små hverdagsepisoder, hvor antiracisten kan sætte ind og gøre en forskel. Den bringer mange ahaoplevelser og bidrager også med en bevidsthed om de tilfælde, hvor man måske ikke har været hurtig nok til at tage afstand fra racisme eller – endnu værre – måske slet ikke lagde mærke til, at det fandt sted.

Den er skrevet i et let sprog, som ikke lugter for meget af den akademiske verden. Taget i betragtning, at det er faglitteratur, er den lettilgængelig for de fleste med solide engelskkompetencer.

‘So you want to talk about race’, indlæst af Bahni Turpin.

Læs også: @bechsbooks anbefaler

Americanah

Det syder af varme og vanskelig kærlighed i ‘Americanah’, hvor solen står højt i Nigeria og kærligheden udfordres i USA. Ungdomskæresterne, Ifemelu og Obinze, mister kontakten, da de flygter fra militærstyret i Nigeria. Ifemelu havner i USA, hvor det er meningen, at hun skal genforenes med Obinze, men da han nægtes adgang, strander han i London. Livet går sin gang, og de to lever hver deres liv i forskellige kontinenter. Ifemelu, som nu bor i USA, bliver pludselig bevidst om sin egen hudfarve, og bogen er en stærk skildring af identitets- og racemæssige spørgsmål. Den tilbyder indblik i en afrikansk kvindes selvforståelse og problematiserer racisme og manglende etnisk ligestilling i den moderne verden. 

Ifemelus kærlighedsforhold til Obinze danner rammen for en dragende historie, der problematiserer manglende etnisk ligestilling og racisme i den moderne verden.

Læs ‘Americanah’ skrevet af Chimamanda Ngozi Adichi på dansk eller lyt til den på engelsk, indlæst af Adjoa Andoh.

Den underjordiske jernbane

Colson Whitehead har skabt et værk med afsæt i en historie, der er så gennemtærsket og velkendt, at man kunne frygte at blive præsenteret for den samme gamle sang. Sangen er måske nok velkendt, men den har både fået ny krølle på melodien og et tekstmæssigt indhold, som stråler af poesi og lægger op til refleksion.

I ‘Den underjordiske jernbane’ introduceres læseren til tre generationer af stærke kvinder. Indledningsvis hører vi historien om, hvordan den nu afdøde Ajarry og befolkningen i hendes landsby i Benin, Vestafrika, blev bortført og fragtet nordpå, hvor de blev solgt som slaver. Ajarry sælges flere gange undervejs, men ender som slave på en bomuldsplantage i Georgia, USA, hvor hun får datteren Mabel. Hendes historie fortælles af barnebarnet, Cora, som er fortællingens hovedperson, og som også er slave på bomuldsplantagen i Georgia.

Bogens titel hentyder til det faktiske hemmelige netværk, der under slaveriet etablerede flugtruter og safe houses til bortløbne slaver i deres færd mod nord. 

Lyt til ‘Den underjordiske jernbane’, indlæst af Karen Abrahamsen.

Læs også: Litfix anbefaler lydbøger

Farven lilla

‘Farven lilla’ skildrer livet for afroamerikanske kvinder i begyndelsen af 1900-tallets Georgia. Som små piger bliver søstrene Celie og Nettie adskilt, men de opretholder et forhold gennem brevvekslinger i en tyve år lang periode. Celie er den ældste, og hun skriver også breve til gud, hvorfra vi lærer om en tragisk fortid med seksuelt misbrug og massivt svigt.

Celie fortsætter livet og følger den sti, der er lagt for hende, men hendes skæbne er tragisk, og det er en ganske umulig sag ikke at blive rørt af både Celies og de mange andre sorte kvinders skæbne.

De fleste har sikkert set filmen, men bogen kryber sig ind under huden på læseren på en måde, som filmen ikke kan komme i nærheden af. Alle jeg kender, der har læst ‘Farven lilla’ kan fortælle, hvordan det er en roman, som de vender tilbage til igen og igen. en knusende smuk og skrøbelig historie om skæbne, viljestyrke og race.

Lyt til ‘Farven lilla’ skrevet af Alice Walker, og vælg om du den skal læses op af Gerda Andersen eller af Hella Joof.

De rejsende

Rufus og Claudia er gift og har to børn. Rufus er hvid. Claudia er sort. Og deres børn er derfor en blanding af begge farver. For James Vincent Jr., som er en irsk-amerikansk mand fra overklassen og far til Rufus, kan det være svært at forstå, hvorfor nogle ord er kontroversielle eller upassende, hvorfor han fx kalder sine børnebørn mulatter. Rufus og Claudia tilhører begge den intellektuelle og kulturelle elite. De er veluddannede og forestiller sig, at farve ingen betydning har.

Ved hjælp af de mange fortællespor lærer vi dog, hvad deres forældre og bedsteforældre har måtte igennem for at opnå en form for farveblindhed. Vi følger familierne fra 1950’erne frem til 2010. Det er en gribende slægtsroman, som giver læseren alle perspektiver og gør det umuligt at opdele karaktererne i gode og onde. Alle får en nuanceret præsentation og er blevet udstyret med en baggrund, som kaster lys over nutidens tilstand og over deres egen adfærd.

Der er mange vigtige temaer i Regina Porters roman, såsom køn, race, klasse og det at rejse – både i en geografisk bogstavelig forstand, men også som individ og familie, der rejser sig fra fattigdom og krig.

Lyt til ‘De rejsende’, indlæst af Morten Thunbo.

–

Et stort tak til Maria Johansen for det fine indlæg.
Følg @bookmeupscotty:
Blog
Instagram