De 10 mest populære romance bøger i 2022
Det forgangne år har måske ikke været som vi alle havde håbet, men ikke desto mindre har der været masser af dejlig romance at varme sig ved – især her i den kolde tid. Vi har samlet de 10 mest populære romance bøger i 2022, som er baseret på hvilke romance titler som Mofibos brugere har lyttet mest til. Få inspiration til nogle skønne fortællinger, som kan drage dig ind i en fængende verden ♥️
10. Kærestekontrakten
Anna Keiler er kendt for sine spændende romance bøger, hvor ‘Kærestekontrakten‘ er at finde iblandt. Frida er arbejdsløs, blevet dumpet af sin kæreste og er desperat for at få et nyt job. Til et bryllup i Stockholms skærgård møder hun sin brors barndomsven, Micke, som hun en gang var hemmeligt forelsket i.
Micke tilbyder Frida et job på meget besynderlige vilkår – at spille hans kæreste på en rejse til Grækenland med hans forfærdelige familie. Men Micke er en berygtet casanova, og Fridas bror advarer hende. Hun bliver alligevel nysgerrig og har intet at miste. Rygtet er sikkert usandt, og måske er Mickes familie ikke så forfærdelig, som han påstår?
Lyt til ‘Kærestekontrakten‘, indlæst af Karen Abrahamsen.
9. Lejligheden i Paris
‘Lejligheden i Paris‘ er en fængende romance fortælling af Kelly Bowen.
I London, 2017: Aurelia Leclaire arver uventet en overdådig herskabslejlighed i hjertet af Paris. Lejligheden er nemlig fyldt med uvurderlige kunstskatte, haute couture og nazistisk propagandamateriale. I Paris, 1942: Tyskerne har besat byernes by. Den glamourøse Estelle Allard fortsætter dog sit dekadente liv upåvirket af krigens rædsler. Men da hendes venner en efter en deporteres, og krigens alvor går op for hende, tøver hun ikke med at kæmpe mod nazisterne med alt, hvad hun har kært.
I hjertet af Paris forenes to kvinders skæbne med 75 års mellemrum. Begge må de finde modet til at gøre det rigtige under umulige omstændigheder.
Lyt til ‘Lejligheden i Paris‘, indlæst af Louise Davidsen og Anne-Mette Johansen.
8. Caféen i Cornwall
Oplev en af Lucy Diamonds fantastiske romancebøger, ‘Caféen i Cornwall‘. En fortælling om nye begyndelser, familie og kærlighed.
Evie Flynn har altid været familiens sorte får – en drømmer, der aldrig rigtig har opnået noget. Hun har forsøgt sig som skuespiller, fotograf og forsanger, men nu vikarierer hun på forskellige Oxfordkontorer og lever et stillestående liv med sin pensionsopsparende kæreste, Matthew.
Evie Flynns tante Jo omkommer i en bilulykke, og hun arver til familiens store overraskelse tantens strandcafé i Cornwall. Evie må beslutte sig. Er det det, hun vil?
Lyt til ‘Caféen i Cornwall‘, indlæst af Julie Riis.
Læs også: Træd ind i Familien Bridgertons kærlighedsunivers
7. Dagbogens hemmelighed
‘Dagbogens hemmelighed‘ er en romance fortælling, skrevet af den inspirerende forfatter Frida Skybäck.
Rebecka finder en samling gamle breve i sin mormors gamle sommerhus. Hvad er det for mørke hemmeligheder, hendes elskede mormor Anna skjulte gennem alle årene? Gennem brevene og dagbogen får Rebecka indblik i livet under Anden Verdenskrig.
Dagbogens hemmelighed er en fangende fortælling om, hvordan man kommer videre efter en tragedie og en kærlighedsaffære så storslået, at den giver genklang i flere generationer.
Lyt til ‘Dagbogens hemmelighed‘, indlæst af Karen Linnebjerg Abrahamsen.
6. Hjertebrist
‘Hjertebrist‘ er en rørende feelgood roman af Marie Louise Cornelius. Fortællingen er tredje bind i den rørende Hjerteblink-trilogi om en flok sammenbragte familiemedlemmer, der får vendt op og ned på deres forståelse af kærlighed og familie.
Dyk ned i den flerstrengede historie med skiftende fortællerperspektiv ala filmen “Love Actually” med elskelige, markante karakterer. Hvis serien er ny for dig, så anbefales det at høre ’Hjerteblink’ og ’Hjertebånd’ først.
Lyt til ‘Hjertebrist‘, indlæst af Laura Drasbæk.
5. Tedyrkerens hustru
På en femteplads over de mest populære kærlighedshistorier i 2022 finder vi ‘Tedyrkerens hustru‘ – en fortælling af dygtige Dinah Jefferies. 19-årige Gwen er netop blevet gift med en rig, charmerende enkemand. Den mand, der tager imod hende ved ankomsten, er dog langt fra den samme mand, som hun forelskede sig i og livet i Ceylon er på ingen måder, som Gwen forventede.
Hendes nye mand er kun optaget af sit arbejde, så Gwen har masser af tid til at udforske den nye plantage alene, og hun støder på spor fra fortiden – låste døre, en støvet kiste med en brudekjole og en afsides, tilgroet grav – som hendes mand nægter at tale med hende om.
Lyt til ‘Tedyrkerens hustru‘, indlæst af Maria Garde.
4. Asketræet
Anne Thorogoods romancefortællinger hitter gang på gang hos Mofibo. Her har ‘Asketræet‘ indtaget fjerdepladsen på listen over de 10 mest populære romance bøger i 2022.
Mayas liv ligger i ruiner. Hun er knust over sin mors død, arbejdet skaber problemer, og ekskæresten er svær at glemme. Som om det ikke er nok, opstår en pinlig situation til venindens fest, og Mayas far kommer pludseligt forbi med morens dagbog. En dagbog, som vender op og ned på Mayas liv… Asketræet er en forrygende romantisk historie om at turde at tro på sig selv, familien og den store kærlighed.
Lyt til ‘Asketræet‘, indlæst af Morten Thunbo, Peter Christoffersen, Vibeke Hastrup, Anne Blomsgård og Emma Silja Sångren.
Læs også: De 10 mest populære Mofibo Originals i 2021
3. Bridgerton. Et afgørende øjeblik.
‘Et afgørende øjeblik‘ er ottende bind i serien om familien Bridgerton, som også har flere filmatiserede sæsoner. Den romantiske fortælling er skrevet af Julia Quinn.
Gregory Bridgerton er romantiker. Han er overbevist om, at lynet en dag vil slå ned, og hans livs udkårne vil vise sig. Et enkelt glimt af den vidunderlige Hermione, og hans hjerte tilhører hende. Hermione har det på samme måde, blot tilhører hendes hjerte ikke Gregory, men en anden mand.
Hermiones veninde Lucy sætter sig for at hjælpe Gregory med at vinde Hermiones hjerte. Lucy ender med selv at falde for den charmerende Gregory. Men det er højest ubelejligt, da Lucy er forlovet med Lord Haselby. Da Gregory opdager, at det er Lucy, der har hans hjerte, bringer det hele Bridgertonklanen i en slem knibe.
Lyt til ‘Et afgørende øjeblik‘, indlæst af Camilla Lau og Pelle Emil Hebsgaard.
2. Sara & August
‘Sara & August‘ er andet bind i serien ‘Alt det der skiller os’, skrevet af Pernille Juhl. I fortællingen møder vi Sara og August, som er vokset op under vidt forskellige kår. August inspireres til at melde sig ind i et nazistisk netværk, efter en udfordrende tid. Sara er jøde og vokser op i Berlin. Hendes familie udsættes for chikane, og Sara og hendes forældre må til sidst flygte. De ender i Danmark og bosætter sig i Aabenraa, men Jødehadet er også at finde her.
Da August og Saras veje krydses, føler de sig begge udsatte og alene. Og selvom de på mange måder er modsætninger, er de draget af hinanden. Da krigen starter, spidser situationen til. Jødeforfølgelserne eskalerer – også i Sønderjylland, og Sara har brug for hjælp. Det er nu, hun har brug for August.
Lyt til ‘Sara & August‘, indlæst af Maria Garde.
1. Den forsvundne søster
‘Den forsvundne søster‘ af Lucinda Riley har indtaget førstepladsen på top 10 listen over de mest populære romance bøger.
Efter Georg Hoffman afslører eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at de kun har to ledetråde til at finde hende. Ledetrådende er en adresse på en vingård i New Zealand samt en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring.
Søstrenes søgen får dem kloden rundt, idet de én efter én forsøger at finde frem til den forsvundne søster i både New Zealand, Canada, Frankrig, Irland og England. Hver eneste gang forsvinder hun dog som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun måske ikke vil findes?
Lyt til ‘Den forsvundne søster‘, indlæst af Maria Stokholm.
Hvilke abonnementer tilbyder Mofibo, og hvad koster de? Find svaret her!