Bogforums mindste scene fik det største publikum
Mofibo fornyede Bogforum og livestreamede alle deres forfattersamtaler fra Mofibo-boksen. Tilsammen er samtalerne blevet set over 80.000 gange.
Der var proppet ved Mofibo og People’s Press’ stand*, da prominente navne som Leonora Christina Skov, Hella Joof, Leif Davidsen og Lis Sørensen gæstede Mofibos nye lydstudie, Mofibo-boksen. De fremmødte stod side om side med hovedtelefoner på og fulgte med gennem ruden.
Samtalerne får evigt liv
I løbet af de tre dage Bogforum strakte sig over, fik Mofibos lydboks besøg af 22 spændende forfattere og dygtige interviewere. De 22 samtaler blev sendt direkte på Facebook og er efterfølgende tilsammen blevet set over 80.000 gange på Mofibos Facebookside.
“Når vi livestreamer og optager til podcast, giver vi samtalerne evigt liv. Vi forlænger fornemmelsen af at være på Bogforum, ligesom vi giver mulighed for at alle kan opleve deres yndlingsforfattere selv hjemme fra sofaen,“ udtaler Country Manager hos Mofibo, Claus Wamsler-Nielsen.
De top tre mest sete interviews er:
- Samtalen mellem Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm og interviewer Hans Henrik Schwab med 7.200 visninger.
- Samtalen mellem Leonora Christina Skov og interviewer Cecilie Frøkjær med 6.800 visninger.
- Samtalen mellem Hella Joof og interviewer Anna Libak med 6.700 visninger.
Se forfattersamtalerne fra Bogforum på vores Facebookside.
Dermed blev Bogforums mindste scene – Mofibos 2*3 meters rektangulære lydstudie – scenen med det største publikum.
Og der var positiv respons hele vejen rundt. For de besøgende var boksen en sjov og anderledes måde at opleve forfattersamtalerne på, og forfattere og interviewere fik en velfortjent pause fra Bogforums uundgåelige støjinferno. Mofibo har allerede fået henvendelser fra boks-gæster, der gerne vil være med igen næste år.
Vi ses til endnu et par fantastiske dage d. 30. oktober – 1. november 2020.
*Både Mofibo og People’s Press er ejet af det svenske Storytel.
Læs pressemeddelelsen.