De 10 mest populære romance bøger i 2023
Det forgangne år har måske ikke været som vi alle havde håbet, men ikke desto mindre har der været masser af dejlig romance at varme sig ved – især her i den kolde tid. Vi har samlet de 10 mest populære romance bøger i 2023, som er baseret på hvilke romance titler som Mofibos brugere har lyttet mest til. Få inspiration til nogle skønne fortællinger, som kan drage dig ind i en fængende verden ♥️
10. Skygger fra fortiden
På en tiendeplads over de bedste romance bøger i 2023 finder vi ‘Skygger fra fortiden‘. I Vestfold, Norge, år 1906, står 18-årige Inga over for en barsk skæbne på familiens gård. Hendes far arrangerer et tvangsægteskab med en meget ældre mand, samtidig med at Inga forelsker sig i en mystisk ung mand.
Følg Inga Svartdal gennem 12 bøger – en dramatisk fortælling om tvangsægteskab, slægtsfejder og hemmeligheder, men også himmelstormende, forbudt kærlighed. En episk rejse gennem livets realiteter og passioner. Opdag Ingas historie i denne spændende serie.
Lyt til ‘Skygger fra fortiden‘, indlæst af Randi Winther.
9. Mod daggry
‘Mod daggry‘ er det første bind i Pernille Juhls trilogi ‘En tid, et sted‘ – en hjertevarm og spændingsfyldt fortælling om mod, kærlighed og det utænkelige. Anna, overfaldet under en høstfest, flygter fra sin fortid til det besatte Danmark med en dansk frihedskæmper.
Den tyske soldat, Thomas, mister alt i kaoset efter bombningen af Dresden og flygter gennem det krigshærgede Tyskland. I Haderslev krydses hans vej med Anna, der redder hans liv. Selvom krigen synes at slutte, hviler der stadig fare over Thomas. Kan Anna redde hans liv igen? En dybt rørende og fængslende fortælling om at finde sig selv og kærligheden midt i krigens gru.
Lyt til ‘Mod daggry‘, indlæst af Mathilde Eusebius.
8. Maskefald
På en ottendeplads over de bedste romance bøger i 2023, finder vi anden sæson i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed.
Da en pyntekone ved Christiania Theater rammes af sygdom, får Oda tilbuddet om at overtage hendes arbejde. Hun tiltrækkes af den fremmede verden, men væves samtidig ind i et spind af løgne. Georg Sommer har fået husarrest og må bruge sin tid på at skrive skuespil og drømme om den store kærlighed.
Lyt til ‘Maskefald’, indlæst af Anne Blomsgård.
7. Teatrets hemmeligheder
Tag tilbage til Kristiania, 1885. Da den ludfattige syerske Oda Madsen sendes til Christiania Theater for at aflevere en kjole, åbner en ny verden sig: et liv fyldt med drømme, håb og yndige kjoler – men også intriger, sorg og hemmeligheder. Desuden er teatret beboet af en berømt, men cigaretlugtende, skuespillerinde, som kræver at Oda altid skal være disponibel og følge hendes mindste befaling.
‘Teatrets hemmeligheder‘ er første bog i Katrine Wessels serie.
Lyt til ‘Teatrets hemmeligheder‘, indlæst af Anne Blomsgård.
6. En opdigtet ægtemand
På sjettepladsen finder vi en “Bridgerton spin-off”. Da den forældreløse Cecilia Harcourts bror kommer til skade ved fronten, er hun pludselig alene og står over for et umuligt valg: Enten skal hun flytte ind hos en ugift tante eller gifte sig med en hæslig fætter. Cecilia nægter begge dele og rejser i stedet over Atlanten, fast besluttet på at finde og pleje sin bror, indtil han er på fode igen.
Men efter at have ledt forgæves efter sin bror, finder hun i stedet hans bedste ven – den smukke officer Edward Rokesby. Han er bevidstløs og har brug for hendes hjælp…
Lyt til ‘En opdigtet ægtemand‘, indlæst af Tammi Øst.
Læs også: Træd ind i Familien Bridgertons kærlighedsunivers
5. Hvor flodkrebsene synger
I efteråret 2022 udkom Delia Owens bestseller roman ‘Hvor flodkrebsene synger‘ i biografer verden over med stor succes. Vi møder Kya Clark, som vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven. En efter en forlader hendes mor og de fire søskende hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.
Derefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En kamp hun gør alt for at vinde.
Lyt til ‘Hvor flodkrebsene synger‘, indlæst af Sara Ullner.
4. I ly af mørket
‘Fjeldroser‘-serien er blevet ekstremt populær iblandt Mofibos romance-lyttere, og her er sæson #15 ‘I ly af mørket‘ strøget helt til tops. Faktisk ligger de efterfølgende sæsoner ‘Urolige tider‘ og ‘Sølvringen‘ også i toplisten, så man kan roligt sige at ‘Fjeldroser‘-serien er anbefalelsesværdig, hvis du ikke allerede er hoppet på denne bølge.
Præsten nægter at lade Viljar være i fred, og en mørk nat kommer han for at hente barnet. På Torgilstad forsøger Rise at vænne sig til, at hun skal styre gården. Hvordan skal hun dog klare det, og hvad skal der ske med Ragna – og forbandelsen?
Lyt til ‘I ly af mørket‘, indlæst af Maria Garde.
Læs også: De 10 mest populære Mofibo Originals i 2021
3. Den rebelske miss Bridgerton
Kom tæt på familien Rokesby fra samme univers, som de elskede Bridgerton karakterer. I ‘Den rebelske miss Bridgerton‘ forventer alle at Billie Bridgerton gifter sig med den ældste af brødrene i Rokesby-familien, George.
Familierne har trods alt været naboer i århundreder. Men Billie leder ikke efter en mand. Og slet ikke dén Rokesby hun mindst kan lide. Men da Billie og George næsten bliver kastet i hinandens favne, begynder en ny slags gnister at opstå, som ingen af dem havde forventet…
Lyt til ‘Den rebelske miss Bridgerton‘, indlæst af Tammi Øst.
2. De syv søstre-serien
Lucinda Rileys ‘De syv søstre‘-serie fortsætter med at være en af de mest populære romanceserier hos Mofibo. Hele fire bind ligger på årets top 10, og resten ligger lige hælene på årets statistik. Derfor vælger vi at samle serien på en andenplads.
Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis, da deres elskede far, den sky mangemillionær som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.
Lyt til ‘De syv søstre‘-serien, indlæst af Maria Stokholm.
1. Historien om Herta-serien
‘Historien om Herta‘-serien har faktisk indtaget hele top 3, så vi har valgt at samle årets tre sæsoner på en samlet førsteplads over de mest populære romance bøger i 2023. Den 16-årige forældreløse tjenestepige Herta bliver af sin herremand tvunget til at bortadoptere sin nyfødte søn, som blev skabt på baggrund af en voldtægt fra herremandens søn.
Hun vælger at forlade den gård hun har tjent siden barndommen, og får job ved et sanatorium i en svenske kystby. Hun får lov til at hjælpe på sanatoriets børneafdeling, – men da et barn mister livet, bliver hun kastet tilbage i sin egen sorg og skam. Hun må finde det barn, hun har givet fra sig!
Lyt til ‘Historien om Herta‘-serien, indlæst af Anne Blomsgård.
Hvilke abonnementer tilbyder Mofibo, og hvad koster de? Find svaret her!