Katrine Marie Guldager er forfatteren bag bl.a. 'Det samme og noget helt andet' og 'Køge-krøniken'

Katrine Marie Guldager belyser familiens dysfunktionelle sandhed

Katrine Marie Guldager er forfatteren bag bl.a. 'Det samme og noget helt andet' og 'Køge-krøniken'
originalfoto: Les Kaner

Katrine Marie Guldager kender danskerne. Hun kan beskrive os, så man kan kende sig selv og samtidig kan se, hvordan et hverdagsliv bliver påvirket af de store tendenser, der løbende skyller ind over os og samfundet. Hun er mest kendt for ‘Køge-krøniken‘ – som beskriver 50 års Danmarkshistorie i 6 bind, gennem en dansk familie.

Nu er hun højaktuel med romanen ‘Det samme og noget helt andet‘ som ganske vist også betræder temaet om familierelationer – men på en helt anden facon. Læs mere om Katrine Marie Guldager og hendes forfatterskab herunder.

Det samme og noget helt andet

Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Efter at have skrevet flere bøger om andres dannelseshistorier, vælger Katrine Marie Guldager nu at skrive som sin egen. Men på en måde, hvor mange af os kan se vores eget liv i hendes fortælling.

Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. For selvom familien burde repræsentere det tryggeste og kæreste hos os hver især – så kan den også repræsentere det fremmede, som vi flygter fra.

Lyt til ‘Det samme og noget helt andet‘, indlæst af Katrine Marie Guldager selv

Læs også om Jesper Steins nye biografi om en svær opvækst

En uskyldig familie

En uskyldig familie‘ var oprindeligt skrevet på bestilling af Zentropa-filmmanden Peter Aalbæk. Han synes ikke, at Køge-krøniken egnede sig til filmatisering, men han var vild med Katrine Marie Guldagers skrivestil, så han bestilte en ny roman, der skulle foregå i Svendborg og have en sexgal præst i hovedrollen.

Disse benspænd har resulteret i en uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per!

Lyt til ‘En uskyldig familie‘, indlæst af Benjamin Hasselflug

Køge-krøniken

Katrine Marie Guldagers store mesterværk ‘Køge-krøniken‘ behandler Danmarks – og familielivets – udvikling fra 1938 til 1988. ‘Ulven’ er første bind i serien. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig, i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser.

Med ‘Køge-krøniken‘ formår Guldager at skildre hverdagens helte, der tumler med livet store spørgsmål, mens de daglige gøremål klares – helt ned til havregrød og klargøring af skoletasken. Hun giver et nuanceret indblik i menneskets mange sider og i livets skrøbelighed. På den ene side kynisk og usentimentalt – på den anden side med varme og forståelse.

Lyt til ‘Køge-krøniken‘, indlæst af Grete Tulinius

Læs også om Ida Jessens skildring af Danmarkshistoriens hverdagsliv

Forfatteren Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager
foto: les kaner

Katrine Marie Guldager er født i Nordsjælland i 1966. Da Guldager var tre år gammel, flyttede familien til Zambia, hvor forældrene arbejdede som ulandsfrivillige for DANIDA. Her boede de, til hun fyldte seks år. Efter sine forældres skilsmisse, flyttede hun som 13-årig med sin far ind i et kollektiv på Frederiksberg.

Allerede i denne alder vidste hun at hun ville være forfatter – men vejen til succes krævede også flere afslag. Dette tog dog ikke gejsten fra Katrine Marie Guldager, men derimod sin far og sin venindes død som skete inden for kort tid. Dette førte hende ind i en dyb krise, som varede flere år. Da hun genoptog sit skriveri, kom begge disse pludselige tab til at præge hendes videre forfatterskab, der ofte kredser om dét at miste.

I dag har hun skrevet både romaner, noveller og en række børnebøger. Heriblandt mesterværket ‘Køge-krøniken‘, romanen ‘En uskyldig familie‘, og novellen ‘Kilimanjaro‘. Lige nu er hun højaktuel med den autofiktive roman ‘Det samme og noget helt andet‘.

Læs også: De 10 mest lyttede romaner i 2020!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *