
Flemming Jensen – En fantastisk historiefortæller

Den danske skuespiller, instruktør, og forfatter Flemming Jensen har skabt mange skønne og humoristiske værker – både bl.a. i form af bøger og manuskripter til de skrå brædder. Han er en fantastisk historiefortæller og entertainer, som kan både fænge os, og ikke mindst få os til at grine. Dette er også tilfældet for Flemming Jensens nyeste roman ‘Kongen af Malmø‘, som med en skarp satirisk gengivning af Danmarks udlændingepolitik underholder fra start til slut.
Kongen af Malmø

Danmarks kronprins forelsker sig i en udenlandsk pige – dette lyder måske bekendt, men historien handler altså om et fiktivt kongehus. Kvinden som kronprinsen har forelsket sig i, er afrikansk – og ovenikøbet noget helt andet end kristen. Forelskelsen bringer vanskeligheder med sig for de to, især da kronprinsen insisterer på at følge den lovgivning som også gælder for den danske befolkning. Samtidigt ligger kongen for døden, og kronprinsen skal være klar til at overtage posten. Men måske er den eneste løsning, i forelskelsens tegn, at flytte det danske kongehus til Malmø!
Det hele lyder som noget værre hurlumhej, og sådan er det nok også.. Der er her tale om en humoristisk kærlighedsroman, som stiller skarpt på danske samfund og vores udlændingepolitik – med lidt satirisk krydderi.
Lyt til ‘Kongen af Malmø‘, indlæst af Kim Hammelsvang
Læs også: Ny roman med humor og nerve fra Michael Enggaard
Flemming Jensens andre udgivelser
Gennem tiden har Flemming Jensen skrevet flere bøger – heraf både romaner, novellesamlinger, krimier, og biografier. Ikke mindst, er han også forfatter og instruktør bag de kendte fortællinger om ‘Nissebanden i Grønland‘ og ‘De dansk-vestindiske nisser‘, hvor han også selv spiller rollen som nissen Lunte i de danske TV-julekalendere.
Flere af hans romaner og biografier tager afsæt i hans liv på Grønland, og hans mange rejser rundt i verden. Oplevelser som har givet ham en dyb indsigt i fremmede kulturer og menneskeliv. Herunder kan nogle af hans værker findes:
Læs også: @bog_finken anbefaler
Forfatteren Flemming Jensen

Flemming Jensen (f. 1948) er uddannet folkeskolelærer, men er mest kendt for virke som både skuespiller, instruktør, og forfatter. Han har arbejdet en årrække på Grønland, og har derfor opbygget en helt særlig kærlighed til Grønland og det grønlandske folk. Dette afspejles også i mange af hans værker – ikke mindst julekalender-succeserne om Nissebanden som bl.a. tog til Grønland.
Udover at forfatte, instruere, og spille skuespil i julekalendere, har Flemming også optrådt på de skrå brædder i bl.a. teaterstykker, revyer og cirkus. Han tilmed også været manuskriptforfatter på musicals, såsom Spindoctor og Let’s Kick Ass. På tværs af platforme stiller Flemming ofte skarpt på politiske temaer med satire og humor. Det samme er ikke mindst tilfældet for hans nyeste udgivelse ‘Kongen af Malmø‘. En travl mand – uden tvivl – men helt sikkert også en fantastisk historiefortæller!

