Månedens gæst: Line Dalbro
Hvad er dit bedste bogtip? Hvilken bog har lært dig noget du ikke vidste? Er der et specielt bogcitat, som du har taget med dig videre i livet? Hvilken bog har fået dig til at grine og græde? Dette er blot enkelte af de spørgsmål, vi får svar på når forskellige personer inviteres til en snak omkring litteraturens betydning i Månedens gæst hos Mofibo.
Velkommen til Line Dalbro
I dette indlæg kan du læse om Line Dalbro, som er en af Mofibos trofaste bogbloggere. Line deler sin lidenskab for bøger med hendes følgere og elsker at dele ud af diverse boganbefalinger på hendes bogblog og instagramprofil.
Læs med når vi stiller Line 20 sjove spørgsmål. Måske bliver du inspireret til din næste lydbog…
Mit navn er
Line Dalbro Schaumann
Min profession er/ Til dagligt laver jeg
Bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne, hvor jeg bl.a. laver indhold til bibliotekets Instagram-profiler.
Min yndlingsårstid er
Sensommer – hvis det tæller som en årstid? Ellers sommer.
Min livret er
Tomatguffeluf (pastaret med masser af tomater, bacon, olie og basilikum)
På en øde ø ville jeg tage disse tre ting med
”Kafka på stranden” af Haruki Murakami, ”House of Earth and Blood” af Sarah J. Maas og ”Lagt på is” af Elle Kennedy.
Jeg hører lydbøger når jeg
Kører bil til og fra arbejde, tegner i min bullet journal, vasker op
eller går tur.
Mit bedste bogtip beskrevet med tre ord
Læs hver dag.
En bog jeg har/ eller kunne læse flere gange
”Troldmandens søn” af Cecilie Eken. Dette er nok den bog jeg har fået læst højt flest gange som barn og sidenhen også læst flere gange som voksen.
En bog jeg har læst, som var bedre end filmen
”Dæmonernes by” af Cassandra Clare (blot for at nævne en). Jamen altså – jeg har ingen ord! Læs serien – og glem at den findes på film og Netflix-serie.
Denne bog har fået mig til at grine
”Hvorfor skal skoletasken være så tung” af Rikke Lindgaard. Som ny i skole-AULA verdenen, er dette virkelig underholdende læsning – især fordi jeg tydeligt kan se det hele for mig.
Denne bog har fået mig til at græde:
”House of Earth and Blood” af Sarah J. Maas. Det her er virkelig en bog med all the feels – den både frustrerer, gør dig glad og river dit hjerte ud og tramper på det – og som læser kan man ikke andet end elske den.
Denne bog har lært mig
”Monster” af Patrick Ness har lært mig at sandheden kan gøre ondt, men at den ikke kan holdes inde.
Denne bog glæder jeg mig til at læse
”Kalathas Hjerte – Stjernekrønikerne 6” af Mads Schack-Lindhart. Det er afslutningen på en virkelig episk (dansk!) fantasyserie og jeg både glæder mig og frygter for hvad Mads har gemt til dette sidste bind.
Denne bogkarakter ville jeg tilbringe en dag med
Bryce Quinlan fra ”House of Earth and Blood” – det tror jeg vil være en fest!
Denne forfatter ville jeg gerne tilbringe en middag med
Denne forfatter ville jeg gerne spise en middag eller tage en drink med: Julie M. Day – fordi hun er en total awesome person.
Denne bog ville jeg gerne være en del af
”Off-Campus” af Elle Kennedy – for de karakterer er som venner.
Et citat fra en bog jeg har taget med mig
“Kun med hjertet kan man se rigtigt, det væsentlige er skjult for øjet” fra ”Den lille prins”.
Denne bog har ændret mit syn på
”De fire vinde” af Kristin Hannah giver et virkelig sårbart, ærligt og ekstremt barskt
indblik i 1930’ernes USA, med tørkekrise, flygtninge og kampen for overlevelse. Den
gjorde virkelig stort indtryk på mig.
Denne bog ville jeg anbefale til
Alle der kan lide at blive overrasket skal læse ”Firekeepers datter” af Angeline Boulley. Den er egentlig kategoriseret som YA-thriller, men kan sagtens læses af voksne også – forbered dig dog på ikke at kunne lægge den fra dig igen når du
mangler omkring 100 sider. Den er SÅ god!
Den her bog har betydet mere end “bare” underholdning
Hele Harry Potter-serien. Det er de bøger der har åbnet mine øjne for hvor magisk det er at læse og hvor mange oplevelser der er gemt på siderne i en bog.
Følg med i ‘Månedens gæst‘, hvor vi hver anden uge inviterer en ny gæst til at svare på 20 sjove spørgsmål.
Følg med på Signes egne kanaler:
Instagram: @linedalbro
Hjemmeside/blog: Forestilling om paradis