
Månedens gæst: Simone Thorup Eriksen

Hvad er dit bedste bogtip? Hvilken bog har lært dig noget du ikke vidste? Er der et specielt bogcitat, som du har taget med dig videre i livet? Hvilken bog har fået dig til at grine og græde? Dette er blot enkelte af de spørgsmål, vi får svar på når forskellige personer inviteres til en snak omkring litteraturens betydning i Månedens gæst hos Mofibo.
Velkommen til Simone Thorup Eriksen

I dette indlæg kan du læse om Simone, som udover at være en del af virksomheden Kagtid, elsker at bruge tiden på at være kreativ, hvortil hun ofte hører en god lydbog.
Læs med når vi stiller Simone 20 sjove spørgsmål. Måske bliver du inspireret til din næste lydbog…
Mit navn er
Simone Thorup Eriksen
Min profession er/ Til dagligt laver jeg
Jeg har virksomheden ’Kagetid’ og bruger det meste af min tid på at tegne, være kreativ, produktudvikle og udgive Kagebøger.
Min yndlingsårstid er
Efterår, uden tvivl. Jeg elsker mørke, blæst, stearinlys, varm the, tykke striktrøjer og hygge.
Min livret er
Pandekager med is, nye danske kartofler og jordbær.
På en øde ø ville jeg tage disse tre ting med
Louise triologien af Hanne-Vibeke Holst (de bøger jeg har læst flest gange), To Brødre af Ben Elton (min yndlingsbog) og Et lille liv af Hanya Yanagihara (den vil jeg gerne vil genlæse)
Jeg hører lydbøger når jeg
ALTID når jeg tegner, men også når jeg laver praktiske gøremål som f.eks. ordne vasketøj, gøre rent og fjerne ukrudt – så bliver det hele lige lidt hyggeligere.
Mit bedste bogtip beskrevet med tre ord
Lyt til bøger sammen (Det blev til fire ord, men så hyggeligt at høre bøger sammen)
En bog jeg har/ eller kunne læse flere gange
Louise Trilogien som jeg læste første gang som teenager og har læst mange gange siden. I det hele taget kan jeg faktisk godt lide at genlæse mine yndlingsbøger med års mellemrum. Der dukker altid nye detaljer op.
En bog jeg har læst, som var bedre end filmen
I de fleste tilfælde er bøgerne bare bedst, ikke? Jeg skaber rigtig mange billeder i mit hoved når jeg læser og det er ikke altid de passer med billederne i filmen.
Denne bog har fået mig til at græde:
Jeg græder meget nemt. Den sidste bog jeg græd til var ’De glemte børns bog’ af Kristin Harmel.
Denne bog har lært mig
Vandrende sjæle af Stephenie Meyer – at jeg stadig kan blive helt opslugt i bogens verdens.
Denne bog glæder jeg mig til at læse
Denne bogkarakter ville jeg tilbringe en dag med
Hermione Granger. Jeg har været kæmpe fan siden jeg som 11 årig læste den første Harry Potter bog. Jeg forsvandt ind i det magiske univers og elskede Harry og Hermione fra første linje. Jeg læste den første bog 100 gange, siden da læste jeg hver eneste bog så snart de blev udgivet.
Denne forfatter ville jeg gerne tilbringe en middag med
Astrid Lindgren – jeg er kæmpe fan.
Denne bog ville jeg gerne være en del af
Harry Potter, hvem gad ikke godt modtage et brev om optagelse på Hogwarts på sin 11 års fødselsdag.
Denne bog har ændret mit syn på…
angst og mine tanker: Leve mere tænk mindre af Pia Callesen
Denne bog ville jeg anbefale til…
Til personen, der overtænker, ovenstående bog.
Den her bog har betydet mere end “bare” underholdning
Næsten alle bøger jeg læser, tager jeg lidt med fra. Man lærer, møder andre synspunkter, kulturer og meget mere i bogens verdens. Som med alt andet, udvider bøgerne min horisont.
Følg med i ‘Månedens gæst‘, hvor vi hver anden uge inviterer en ny gæst til at svare på 20 sjove spørgsmål.
Følg med på Signes egne kanaler:
Instagram: @simonethoruperiksen
Hjemmeside: simonethoruperiksen.dk

