Mofibo Awards 2022: Årets Nye Talent

Til dette års Mofibo Awards, introducerer vi en helt ny priskategori, der skal hylde talentfulde indlæsere inden for lydbogsgenren. Årets Nye Talent gives til en ny indlæser, der – trods få udgivelser – har gjort sig særligt bemærket det forgangne år, og som forventes vil præge scenen i fremtiden. 

De fire nominerede er dette år: Signe Amtoft for ‘I ruiner‘, Anne-Ditte Scheibye for ‘Mord Down Under‘, Signe Amtoft for ‘I ruiner‘ Jesper Paasch for ‘Estrid Ulvfare‘, og Søren Højen for ‘Grib mig‘. Imens vi tæller ned til awardshowet i morgen, kan I komme lidt tættere på de fire kandidater, som herunder vil fortælle lidt om nomineringen – og deres erfaringer som spritny indlæser! 📚

Hvordan vil du beskrive din vej til at blive indlæser af lydbøger?

Jesper: Jeg blev faktisk anbefalet af min gode kollega Sonny Lahey, der mente at jeg var den rigtige til at indlæse vikinge romanen ‘Estrid Ulvfare‘.  Jeg kontaktede så Erik der satte mig ind i hele lydbogsverdenen og tilbød mig jobbet efter en prøveindlæsning. Det takkede jeg ja til, da jeg gerne ville prøve kræfter med indlæsning. Og så var det lige en bog for en viking som mig 🙂

Anne-Ditte: Sidste år, i 2021, speakede jeg tilfældigvis en reklame for Mofibo, som et par af Mofibos redaktører hørte og heldigvis var så begejstrede for, at de gerne ville bruge mig som indlæser.

Signe: Det er jo ikke mit primære job, men ligger smukt i forlængelse af mit arbejde som radiovært, forfatter og litteraturnørd. Jeg blev kontaktet af søde Esthi Kunz fra Gutkind, som havde hørt mig i radioen. Det var til Naoise Dolans ‘Godt Selskab‘. Dén indlæsning hørte søde Line Miller fra Politikens Forlag, og da jeg en dag skrev til hende, om jeg ikke måtte oversætte noget, spurgte hun, om jeg ikke hellere ville indlæse Morten Papes ‘I ruiner‘. Dét takkede jeg ja til.

Søren: Jeg er uddannet skuespiller fra DDSKS i Odense, men det er nu ikke meget konkret fokus der har været på indlæsning under uddannelsen, så jeg har følt mig ret grøn i min tilgang til mine første opgaver. 

Har du et særligt forbillede, som har inspireret dig i forbindelse med din egen indlæsning af lydbøger?

Jesper: Jeg har ikke noget egentligt forbillede. Men jeg forestillede mig hvordan stemmen ville lyde, hvis jeg selv fik en bog læst godt op. Og så forestillede jeg mig, at jeg sad og læste bogen op for mig selv (som jeg jo på en måde også gør) Haha, gir det overhovedet mening?

Anne-Ditte: Uh, der er så mange gode! … Jeg kan huske, at jeg som barn så tegnefilmserien ‘Sallies historier’ efter manuskript af Kim Fupz Aakeson, som Peter Frödin lægger stemme til på helt suveræn vis. Det gjorde et stort indtryk på mig!
Så er der selvfølgelig også én som Thomas Winding, der med sin gudsbenådede stemme har fået en næsten ikonisk status. Jeg må også fremhæve Ellen Hillingsø, som jeg også synes, er en fænomenal indlæser og stor inspirator – og som jeg har tit har i tankerne, når jeg selv er i studiet. 

Signe: Det ved jeg ikke, men jeg kan ret godt lide Alma Cuervo og Julia Whelan. Jeg kan også ret godt lide Karoline Munksnæs’ indlæsning af Crazy Rich Asians-trilogien. Jeg lytter til den en gang om året, ha ha. Hun har gjort den meget til sin egen. 

Søren: Jeg har fået råd og inspiration fra Michael Brostrup, som jeg synes er en virkelig dygtig indlæser.

Er der noget i selve arbejdet med indlæsning af lydbøger som har overrasket dig?

Jesper: Tiden! Jeg måtte lave maaaange retakes før jeg var tilfreds med resultatet. Men jeg tænker at det måske har været sådan for mange førstegangs-oplæsere 🙂 

Anne-Ditte: Af en eller anden grund kom det bag på mig, hvor meget koncentration det kræver at indlæse. Og fordi det er så tekst- og udtalenært et arbejde, er jeg også blevet opmærksom på sådan noget som vokallyde, intonation og rytmen i en indlæsning. Jeg er også blevet glædeligt bevidst om, hvor rigt det danske sprog egentlig er. 

Signe: Hvor ondt man kan få i halsen, hvis man ikke gør det ordentligt.

Søren: Det har overrasket mig, hvor mange beslutninger der skal træffes løbende i studiet. Og dermed også hvor mange ’forkerte’ beslutninger man kan ende med at træffe, ifht. Tempo, grad af indlevelse osv. 

Mange indlæsere opbygger gennem årene en form for ritual omkring indlæsningen af et værk – har du noget særligt du gør enten før, under eller efter en dag i studiet?

Jesper: Uuuh en stor kop varm kaffe i en termokop, en dyb indånding og så derudaf 

Anne-Ditte: Ha, nej, jeg har desværre ikke fået oparbejdet et ritual, men det skal jeg da klart have gjort! Jeg får mig gerne en kop kamillete, mens jeg indlæser, men det kan man vist ikke ligefrem kalde for et ritual. 

Signe: Næh, men jeg går gerne en tur midt i dagen.

Søren: Første indlæsningsdag starter jeg med at læse lidt uden at optage, for at mærke hvordan bogen lyder. Når jeg kommer ind de efterfølgende dage, starter jeg som regel med at lytte til et par minutter af min tidligere indlæsning og få pulsen ned fra cykelturen til studiet.

Der er mange forskellige præferencer fra lyttere, når det kommer til en indlæsers “stil” – hvilke overvejelser gjorde du dig i forbindelse med indlæsningen af titlen?

Jesper: Hvor meget jeg skulle lave min stemme om, når der kom replikker. Der var mange roller, så jeg blev nødt til at lave unikke stemmer så lytteren havde styr på hvem der talte. Jeg synes selv at jeg fandt en fin balance uden at det blev for karikeret.

Anne-Ditte: Jeg har tænkt meget på, at indlæsningen af ‘Mord Down Under‘ skulle være mere fortællende end en dramatisk indlæsning – sådan mere ovre i en journalistisk speak. Når det er så markabert, synes jeg ikke, at indlæsningen skal være alt for udpenslende og dramatisk. Derfor er jeg gået efter et mere tørt udtryk. Det har været ret spændende at arbejde med true crime-genren og det at finde den rette balance i graden af indlevelse. Og så har det været helt utroligt skræmmende at læse om alle de syge sager, der er fundet sted i nyere tid.

Signe: Jeg var heldig, at jeg havde Morten Pape med på råd. Jeg kunne ringe eller skrive til ham. Han ringede ret tidligt i forløbet og spurgte, hvordan jeg havde det med at synge, og jeg sagde, at det var fint. Han ville gerne have, at jeg sang især Grethe Ingmann på en særlige måde. Så sørgede jeg for også at synge resten rigtigt. 

Søren: Jeg ved at tempoet i bøger som ’Grib mig’ gerne må være relativt højt, så det forsøgte jeg at efterkomme. Der er nogle sekvenser i bogen hvor personernes ’kærlighed’ til hinanden udtrykkes relativt eksplicit, de udfordrede mig lidt, for hvordan gør man lige det? Og så er der meget direkte tale i bogen, og jeg-fortælleren ’fylder’ ret meget, det var en udfordring at være indlevende i indlæsningen, uden selv at ’fylde’ for meget. Det har samtidig også været noget af det der var spændende ved opgaven, at forsøge at give liv til karaktererne.

Hvad har været særligt udfordrende i forbindelse med indlæsningen af denne titel?

Jesper: Måske at hovedkarakteren var en kvinde. Så jeg måtte finde en stemme der kunne accepteres af de fleste lyttere. Jeg vidste godt at jeg ikke kunne gøre alle tilfredse. Men en blødere version af min egen stemme faldt ret naturligt for mig at bruge.

Signe: Det er en meget alvorlig roman, og det var vigtigt for mig også at få Mortens humor med. For eksempel i en passage, hvor hovedpersonens mor har en lang enetale om kærlighed der dør ud. Det var vigtigt for mig at turde gøre det sjovt, selvom det var alvorligt. Og så udtale udtale udtale. Derudover sad jeg derhjemme og indlæste romanen, fordi jeg havde forstuvet foden voldsomt. Det var både “mageligt” og vildt irriterende. Det gik op for mig hvor mange lyde der er i en lejlighedsbygning, som man normalt ikke hører. Og så havde jeg en kæmpe beef med en skade ude foran mit vindue. Jeg hadede den. Den stoppede i korte intervaller, bare så den kunne begynde igen, idet jeg fortsatte. Det er nok meget godt at jeg er kommet lidt ud siden.

Lytter du til dine egne produktioner, efter udgivelse?

Jesper: Jeg lytter til alt efter hver lille recording for at høre om jeg er tilfreds

Anne-Ditte: Jeg hørte omkring 10 sekunder, da første sæson af ‘Mord Down Under‘ kom ud, men så heller ikke mere end det 🙂

Signe: NEJ!!

Søren: Jeg lytter ikke til mine egne produktioner, når de er færdige. Men jeg lytter en del undervejs i min indlæsning, det tænker jeg bliver mindre jo mere erfaring jeg får.

Læser du kommentarerne til dine produktioner?

Jesper: Ja det gør jeg. Og ved min første bog har det i hvert fald været en dejlig oplevelse. Det er vildt at høre lytternes meninger, om forfatterens historie og min indlæsning.

Anne-Ditte: Ja, jeg har da været inde og snuse lidt rundt i kommentarsporet til første sæson. Jeg var helt klart nysgerrig på, hvad lytterne syntes om det. Men jeg har dog ikke set, hvad der er blevet skrevet til sæson 2.

Signe: På ‘I ruiner’ har jeg gjort. Men normalt læser jeg intet om mig selv.

Søren: Jeg forsøger at undgå at læse kommentarerne til mine egne produktioner, men nysgerrigheden er løbet af med mig, en gang eller to.

Hvis du måtte vælge mellem alle titler i verden, hvilken er så din drømmetitel at få lov til at indlæse?

Jesper: Hmmmmm. Det må næsten være Saxos Krønike eller Erik Menneskesøn.

Anne-Ditte: Hm … Tja, det skulle da lige være alle Jussis bøger 😉 Og hvis det ikke skal være populærgenren krimi, er jeg glad for velskrevne, skarpe, kontroversielle og humoristiske bøger med et alvorligt undertema såsom det meste af Michel Houellebecqs forfatterskab eller bøger af en forfatter som Erlend Loe eller Sally Rooney. 

Signe: Alt af Ottessa Moshfegh, gerne Auður Ava Ólafsdóttir, Sayaka Murata. Måske Brødrene Karamazov, så jeg endelig ville få lortet læst.

Søren: Det er svært at vælge en drømmetitel jeg godt kunne tænke mig at indlæse, men noget Knausgaard eller Murakami tror jeg ville være spændende. 

Hvad er dine tanker omkring det at være en af de første til at blive nomineret til ‘Årets Nye Talent’-prisen – og har du noget at sige til dem som har indstillet dig til prisen?

Jesper: Det er jeg helt vildt glad og taknemmelig for! Og det gir mig masser af mod til at indlæse flere bøger. Jeg vil gerne sige tusind TAK for anerkendelsen! Jeg må sige at jeg blev virkelig rørt da jeg fik beskeden. Det betyder meget. TAK!

Anne-Ditte: Jeg er meget taknemmelig for og stolt over at være nomineret – og det er da lidt særligt med sådan en splinterny pris! Det er altid dejligt med anerkendelse, men det betyder ekstra meget, når man som jeg er helt ny inden for en branche. Jeg vil gerne sige et stort TAK for at have indstillet mig og for at have givet mig muligheden for at indlæse. 

Signe: Det er rart, tak!

Søren: Jeg er meget stolt og taknemmelig over at være blevet indstillet og i sidste ende nomineret til den her pris, det kom som lidt af en overraskelse.

Glæder du dig (også) til dette års Mofibo Awards, torsdag den 3. marts, i Store Vega? 😉

Jesper: Ja det kan du lige bande på. Det bliver fantastisk, at hilse på alle de garvede i branchen og hente et par råd hjem inden næste indlæsning

Anne-Ditte: OM jeg gør! 🙂

Signe: Ja da!

Søren: Jeg glæder mig til at komme ind og opleve Mofibo Awards i Vega.

Hvilke andre kategorier er der til Mofibo Awards – og hvem er nomineret? Find svaret her!