Nicci French og den uhyggelig stalkerserie Frieda Klein
Nicci French står bag den uhyggelig stalkerserie ‘Frieda Klein‘. Den er solgt til udgivelse i 31 lande. I Holland er der langet mere end 130.000 eksemplarer over disken, så der er tale om en af de helt store krimi-bestsellere. Serien følger psykoterapeuten Frieda Klein og kriminalinspektør Malcolm Karlsson der sætter alt ind på at rede trådene ud i skræmmende sager. Det er bedst at læse bøgerne i rækkefølge, men de kan også læses individuelt.
Rækkefølgen på bøgerne i Frieda Klein-serien
Frieda Klein serien
I første bind, ‘Blå mandag’, møder vi psykoterapeuten Frieda Klein. Hun har sin egen klinik og har en særlig evne til at hjælpe sine klienter med at udforske deres sinds kringelkroge og hjælpe dem videre i livet.
Her er en femårig dreng forsvundet. Han ligner på en prik den dreng, som en Friedas klienter har beskrevet i detaljer under sit forløb. Hun vælger at kontakte politiet, møder således kriminalinspektør Karlsson, og et utraditionelt samarbejde tager sin begyndelse. Inden længe står Frieda midt i jagten på bortføreren. Hun må sætte sig ind i bortførerens tankegang for at finde frem til drengen, en jagt, der har dramatiske konsekvenser – også for Frieda.
I ‘Den værste tirsdag’ og ‘Den ondeste onsdag’, som er andet og tredje bind i serien, lærer vi Frieda Klein bedre at kende. Hun har en en gådefuld fortid, og som tackler sine egne traumer ved at gå lange ture, når hun ikke kan sove. Hun hører en bekymrende historie, men hun vil ikke involvere politiet, for hun vil selv finde sandheden… Frieda Klein hjælper både sine klienter og politiet, men bringer også sig selv i fare.
Lyt til ‘Frieda Klein‘-serien, indlæst af Sara Ullner.
Læs også: De 10 mest populære thrillere
Forfatteren Nicci French – et pseudonym
Nicci French er pseudonym for forfatterægteparret Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). De har skrevet andre bøger – både hver for sig og sammen – og flere er udkommet på dansk. Nicci Gerard har læst litteratur, har undervist i USA og arbejdet som journalist – blandt andet har hun startet et magasin for kvinder. Sean French har læst litteratur og siden arbejdet som journalist. De har fire børn.
Læs også: De 10 mest populære krimier.
Anmeldelser af Frieda Klein serien
★★★★★
“Forfriskende og svært underholdende læsning, der lover godt for de næste romaner i serien.”
– Jyllands-posten
”Nicci Frenchs sofistikerede, medmenneskelige og gribende krimier er udenfor konkurrence. Ingen forstår den menneskelige psykologis skrøbelighed bedre. Ingen skriver bedre om sorg, kærlighed, frygt og følelsesmæssige skader!”
– Daily Mail
Endnu en krimiserie? Læs også: Jakobs Melanders uhyggeligt gode thrillerdrama