
Therese Philipsen: Dronningen af plot-twists

Dronningen af plot-twists. Sådan omtales forfatter Therese Philipsen af sine fans. Hun skriver både bøger i sit eget navn og under navnet Willow Rose som er et pseudonym for Therese Philipsen. Hun har opnået stor international succes med sine 80+ bøger som har solgt mere end seks millioner bøger. Er du på jagt efter en iskold krimiserie? Så dyk ned i Liv Moretti-serien herunder.
Rækkefølgen på bøgerne i Liv Moretti-serien
Liv Moretti
Liv Moretti-serien består af fire bøger, hvor vi følger Liv Moretti som er politiassistent fra Helsingør Politigård. I første bind følger vi sagen om den 11-årig barnestjerne Cecilie, som forvinder sporløst.
Mens medierne kaster sig over historien, opstår der mistanke om, at en international bande kan stå bag. Derfor tilkaldes en specialenhed under det Nationale Efterforskningscenter, NEC, som assisterer de lokale politikredse i særligt vanskelige sager.
I videoen her kan du høre mere om ‘Den man elsker’, som er første bind i serien.
Lyt til Liv Moretti-serien, indlæst af Liselotte Krogager og Tina Kruse Andersen.
Læs også: Chris Carters nervepirrende krimier stjæler din nattesøvn
Forfatteren Therese Philipsen (Willow Rose)

Therese Philipsen er uddannet journalist og bor i Florida med sin mand og to døtre. Hun debuterede som forfatter i 2007 med spændingsromanen ‘Den tjekkiske forbindelse’, og i 2009 udgav hun krimien ‘Den man elsker’, som er første bind i serien om politiassistenten Liv Moretti.
Therese Philipsen har også udgivet andre bøger under pseudonymet Willow Rose. Willow Rose og Therese Philipsen har udgivet mere end 80 bøger og har solgt mere end seks millioner bøger over hele verden.
Philipsen er bedst kendt for sine krimier, men skriver også fantasy, gys, romance, spænding og thrillere. Fælles for hendes mere end 80 bøger er de mange twists, som bøgerne er bygget op af. Hendes fans siger, at hun er ‘The Queen of Plot-twists.’
Læs også: De 10 mest populære krimier
Øvrige udgivelser af Therese Philipsen og Willow Rose

‘Den tjekkiske forbindelse’ er Therese Philipsens første spændingsroman.
‘Så kommer han og ta’r dig’ og ‘Edderkoppens bid’ er begge udgivet under pseudonymet Willow Rose.
Læs også: Katrine Engbergs krimi bevæger sig ud på nyt territorie

