
De bedste lydbøger til efteråret

Efteråret er en hyggelig tid, som kun bliver endnu bedre med en god lydbog. Derfor har vi her hos Mofibo samlet nogle af efterårets største nyheder, så du ikke kommer til at mangle noget at streame.
Vi har blandt andet en spritnye krimi fra Liza Marklund, Mikael Lindholms tankevækkende ‘Peters bog‘ og gruopvækkende fortællinger fra den virkelige verden som den helt nye: ‘De kaldte mig Lolita‘.
Stormbjerget

Liza Marklund afslutter sin nervepirrende Polarcirkeltrilogi med den længeventede ‘Stormbjerget‘.
Liget af en druknet kvinde bliver fundet. Alt tyder på, at det er politichefen Wiking Stormbergs druknede hustru, Helena. Men han ved, at dette ikke er tilfældet. Fundet bliver starten på en rejse tilbage i hans egen familiehistorie. En rejse, der får ham til at tvivle på alt, hvad han troede var sandt.
Lyt til ‘Stormbjerget‘, skrevet af Liza Marklund og indlæst af Julie Riis.
Læs mere om Liza Marklund her
Rugemoren fra helvede

Annika Strands drøm om at blive mor bliver forvandlet til et kaos af svindel og knuste drømme, da hun møder en udspekuleret rugemor.
Rugemoren fra Helvede er en hudløst ærlig skildring af barnløshedens tortur og kampen imod en svindler og et forældet retsystem. Annika ser på Facebook, at rugemoren, som fortalte hende at deres graviditet var gået tabt, venter sig tvillinger. Herefter går flere års retskamp igang om forældrerollen.
Lyt til ‘Rugemoren fra Helvede‘, skrevet af Annika Strand og indlæst af Cecilie Fabricius.
Peters bog

Mikael Lindholm fortsætter sin slægtstrilogi ‘Vinter uden sne‘ med andet bind ‘Peters bog‘.
Peter fylder fyrre og han har masser at fejre. Han har opnået alle sine mål. Men noget tid efter falder hans verden sammen, og det går op for ham, hvor meget han har påvirket sine medmennesker negativt igennem årene. Hvordan er dette sket? Han svor jo, at han ikke ville ende som sin far.
Bogen er baseret på forfatterens eget liv og vil helt sikkert berøre dig som læser.
Lyt til ‘Peters bog‘, skrevet af Mikael Lindholm og indlæst af Morten Thunbo.
Lad de små børn komme til mig

‘Lad de små børn komme til mig‘ er første bind af Henriette Rostrups nye krimitrilogi.
Det er sommer i 1941 i København, da liget af en ung kvinde bliver fundet. Politiet ser ikke nogen grund til at gå ind i sagen, men journalisten Amalie Bang er ikke enig. Hun vil opklare mordet. I samarbejde med den unge betjent Ewald kommer hun rundt omkring de forskellige samfundslag i København for at finde svaret på kvindens død.
Lyt til ‘Lad de små børn komme til mig‘, skrevet af Henriette Rostrup og indlæst af Nicoline Siff Møller.
De kaldte mig Lolita

‘De kaldte mig Lolita‘ er den sande historie om den københavnske ‘Lotus’.
Da Lotus er 13 år beslutter hun sig for at blive voksen. Det gør hun ved at stjæle sin mors cigaretter og miste sin mødom til en meget ældre mand. Her begynder en seksueldannelsesrejse – som giver hende kaldenavnet Lolita.
Hør hendes virkelige historie, der på mange måder drager paralleller til den klassiske bog, og som ikke kun fortæller Lotus’ livshistorie, men også om andre lignende kvinder.
Lyt til ‘De kaldte mig Lolita‘, skrevet og indlæst af Lea Linstow.
Hannah – En slægtssaga

Kan du heller ikke få nok af Laila Brendens Fjeldroser-serie? Så har vi gode nyheder!
Laila Brenden har nemlig netop udgivet de første to bind i sin spritnye Hannah-serie. Den handler om stærke kvinder, i første omgang om Hannah som er flyttet fra Danmark til et gods i Norge med sin ægtemand. Men en dag rammer en storm deres dejlige hjem, og tingene bliver aldrig som før.
Lyt til første bind af serien: ‘Valget‘, skrevet af Laila Brenden og indlæst af Anne Blomsgård.
Se også Fjeldroser-serien
Parasitten

Sofie Sarenbrant er flere gange blevet kåret som ‘Sveriges bedste krimiforfatter’ og nu er det 11. bind om den fygtløse kriminalassistent Emma Skjöld lige om hjørnet.
Resterne af et afbrændt lig bliver fundet sammen med en dødsliste. Emma Skjölds navn er det sidste af fem. Det er nu op til hende og hendes team at finde gerningsmanden, før det er for sent.
Læs Emma Skjöld-serien, skrevet af Sofie Sarenbrant og indlæst af Tammi Øst.
Sarenbrant er lige nu at finde på Mofibos mest lyttede-liste. Tjek den her.

