Søren og Morten Ellemose brillerer med thrillerserien om Manus Albino

Søren og Morten Ellemose har tilsammen skrevet mere end 35 bøger i mange forskellige genrer. Mest kendt er Manus Albino-serien, men forfattertvillingerne står også bag science fiction-serien ‘Rummets detektiver‘ og en lang række andre titler. Læs mere om Søren og Morten Ellemose og deres bøger her!

Manus Albino-serien

Søren og Morten Ellemoses thriller- og krimiserie foregår i et Danmark, der hærges af den ekstremistiske organisation Manus Albino. Manus Albino skyr ingen midler – det være sig vold, mord eller terror – for at opnå deres mål. Hjernen bag organisationen er den hyperintelligente milliardærsøn Sebastian la Cour, der med al magt vil forsøge at nedbryde det samfund, han hader.

I første bind, ‘Københavns brand‘, findes et lig i en jadegrøn rejsekuffert i en penthouselejlighed i København. Snart viser det sig, at hoved og krop ikke passer sammen. Den aldrende kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen, står pludselig overfor karrierens mest krævende sag. 

(…) den bedste og mest medrivende dommedagsthriller, jeg længe har læst.

Cats, books and coffee om ‘Fange 21’

Lyt til ‘Manus Albino‘-serien, indlæst af Esben Hansen.

Læs også: Tommy Thorsteinsson udforsker det moderne kriminelle landskab i Anna Blaafalk-serien

Rummets detektiver

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.

Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene. Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?’

Søren og Morten EllemosesRummets detektiver‘ er en sjov og spændende science fiction-serie for store børn og unge.

Lyt til ‘Rummets detektiver‘-serien, indlæst af Esben Hansen.

Læs også: Dennis Jürgensens (u)hyggelige børne- og ungdomsunivers

Mød forfatterne: Søren Ellemose og Morten Ellemose

Søren Ellemose og Morten Ellemose - Forfattere

Søren og Morten Ellemose (f. 1972) udgav deres første bog sammen i 2010. Søren Ellemose har desuden siden midten af 90’erne skrevet en række bøger om danske virksomheder og erhvervsfolk. I dag driver brødrene også forlaget Forfatterskabet.dk, hvor de udgiver både deres egne og andre forfatteres titler.

Hvordan er det at skrive bøger sammen med sin tvillingebror? Det fortæller Morten Ellemose om her:

Det er en umådelig fordel for os fordi vi supplerer hinanden så godt og samtidig fungerer som betalæsere, der konstant driver den anden til at skrive bedre. Vi holder hinanden til ilden, og skulle vi endelig støde på en blindgyde i plottet, så er den anden klar med en udvej. (…) Vi kender hinanden så indgående, at vi fuldender hinandens skriverier.

Morten Ellemose

Rigtig god lytte- og læselyst!

Læs også: Jørn Lier Horst er klar med endnu en spændingsfyldt page-turner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *