
30-året for Murens fald

VI varmer op til Golden Days Festival, der foregår i København og omegn, fra den 6.-22. september. I år sætter festivalen nålen i det skelsættende år 1989. Læs personlige fortællinger fra den østlige del af kontinentet, om det rodløse ungdomsliv efter DDR, splittelsen i Europa og historien om 80’ernes oprørske BZ-bevægelse.
Læs også: De 10 mest populære historiske bøger.
Vi var folket
’Vi var folket’ er en levende fortælling om nutidens liv i Østeuropa. Forfatter Thomas Ubbesen har – sammen med sin kone journalisten Anne Haubek – rejst til de yderste udkanter af de gamle kommunistlande og har besøgt dem, der er gamle nok til at have oplevet kommunismens sammenbrud og Murens fald. For hvordan har de det egentlig nu om dage, østeuropæerne, ekskommunisterne, alle dem, der blev født til et liv som lydige marxister bag Jerntæppet?
Læs ‘Vi var folket’.
BZ
’BZ’ af Peter Øvig Knudsen er en dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprører – BZ-bevægelsen. Flere hundrede unge tilsluttede sig i 80’erne bevægelsen, som for mange blev en ny familie. I medierne blev BZ uden konkurrence tidens mest omtalte politiske gruppering, da gruppen ofte endte i voldelig karambolage med ordensmagten.
Læs også: Peter Øvig Knudsen – månedens forfatter i maj 2019
‘BZ’ er indlæst af Peter Øvig Knudsen.
Læs og lyt til ‘Bz’.
Endestation Europa
Europa var engang verdens ubestridte centrum – i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. I bogen ’Endestation Europa’ taler historiker og journalist Adam Holm med en række fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor Europa er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb?
’Endestation Europa’ er indlæst af Neal Ashley Conrad Thing.
Læs og lyt til ’Endestation Europa’.
Dengang vi drømte
Clemens Meyers hårdtslående roman ’Dengang vi drømte’ tager læseren med ind i virkeligheden for en flok unge østtyske drenge lige efter murens fald. Genforeningen efterlader drengene rodløse og i en tilværelse med bandekrige, druk og stoffer. Fra side ét håber man, at vinden vender for de tidligere DDR-drenge, men man fornemmer hurtigt, at det er et forfængeligt håb.
Læs ’Dengang vi drømte’.
Golden Days Festival kan opleves fra den 6.-22. september 2019 med mere end 150 arrangementer i København og omegn.
Indlægget er lavet i samarbejde med Golden Days.
Se mere på goldendays.dk

