Booktok anbefalinger 2.0 - Mofibo

De 10 bedste #BookTok anbefalinger 2.0

De 10 bedste #BookTok anbefalinger - Mofibos top 10 med de mest populære #BookTok bøger i 2024

Er du klar til at dykke ned i #BookTok-universet? Du kender nok allerede til boganbefalings-fænomenet på tiktok hvor masser af læsere verden over deler deres yndlingshistorier under hashtagget #BookTok.

I denne liste præsenterer vi endnu en gang 10 populære #BookTok bøger i en ‘must read’ liste anno 2024! Uanset om du er til romance, fantasy, krimi eller andet, så vil du helt sikkert finde noget, der fanger din interesse. Gør dig klar til at blive fortryllet! ✨

10. Colleen Hover

Den første bog på listen over de bedste #BookTok bøger, er af Colleen Hoover som har skrevet ‘Det begynder med os‘ og ‘Det ender med os‘.

Det ender med os

Lily forelsker sig hovedkulds i den charmerende neurokirurg Ryle. Alt synes perfekt, indtil fortidens skygger dukker op i form af hendes ungdomskæreste Atlas. Snart må Lily stå over for en umulig beslutning, der truer med at ødelægge alt, hvad hun har bygget op med Ryle.

En hjerteskærende fortælling om kærlighedens dyrebare pris.

Det begynder med os

Denne bog tager fat, hvor ‘Det ender med os‘ slap. Colleen Hoover udfolder historien om Lily, Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig får at høre.

Colleen Hoover er et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hendes bog har skabt stor opmærksomhed med hashtagget #itendswithus, der har nået over 1,1 mia visninger. Da efterfølgeren endnu ikke var udkommet i USA, havde hashtagget #itstartswithus allerede 70,5 mio visninger.

“Fra første øjeblik var jeg ude af stand til at lægge den fra mig – dette er en af de smukkeste og mest uforglemmelige fortællinger, jeg nogensinde har læst.”

– Goodreads ANMELDER om ‘Det ender med os’

Lyt til ‘Det begynder med os‘ og ‘Det ender med os‘, indlæst af Tina Kruse Andersen.

9. Før kaffen bliver kold

Før kaffen bliver kold af Toshikazu Kawaguchi - Mofibos Booktok anbefalinger

Den næste bog på #BookTok listen er ‘Før kaffen bliver kold‘ af Toshikazu Kawaguchi.

Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?

I en stille Tokyo-gade ligger en café, der tilbyder mere end kaffe – nemlig muligheden for at rejse tilbage i tiden. Fire forskellige mennesker besøger cafeen i håb om at ændre noget i deres fortid. Men der er regler: man må ikke forlade cafeen, og man skal vende tilbage før kaffen bliver kold.

Toshikazu Kawaguchis smukke fortælling udforsker spørgsmålet: Hvem ville du møde igen, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?

“En hjertevarm og dybt fængslende rejse ind i længslen efter at holde fast på fortiden. Denne vidunderlige fortælling vil bevæge alle dens læsere.”

– Publishers Weekly

Lyt til ‘Før kaffen bliver kold‘, indlæst af Marie Tourell Søderberg.

8. De døde romantikere

De døde romantikere af Ashley Poston - Booktok 2024

Endnu et must read, når vi snakker #BookTok favoritter er ‘De døde romantikere‘ af Ashley Poston.

Florence Day, en ghostwriter for en verdensberømt romance-forfatter, tror ikke længere på kærligheden efter et grimt breakup. Hendes karriere står på spil, da hendes smukke redaktør, Benji Andor, nægter at udskyde en deadline. Men da Florence vender hjem for at begrave sin far, ændres alt.

Et spøgelse dukker op på dørtrinnet, og Florence må genoverveje alt, hun troede, hun vidste om kærlighed. De døde romantikere er en sjov og rørende roman, der udfordrer din opfattelse af kærlighed.

“Bogen er en kur mod triste tanker, der samtidig er ærlig omkring livet og tiden, som ustoppeligt går … Den vil få dig til at grine under en begravelsesscene og græde, når festen begynder.”

– The new york times

Lyt til ‘De døde romantikere‘, indlæst af Kristine Brendstrup.

7. Icebreaker

Icebreaker af Hannah Grace - Bedste ungdomsbøger

Den næste bog på listen over de bedste #BookTok bøger, er ‘Icebreaker‘, skrevet af Hannah Grace.

Anastasia Allen drømmer om OL, men en uventet forhindring opstår i form af Nathan Hawkins, ishockeyholdets anfører. Deres samarbejde på isen er alt andet end gnidningsløst, men med en skadet partner må Anastasia træne med Nathan, som irriterer hende grænseløst. Gnisterne flyver, når hockeystaven skiftes ud med en kropsnær trikot.

”Icebreaker fik mig til at smelte fra top til tå.”

– New York Times-bestsellerforfatter Elena Armas

Lyt til ‘Icebreaker‘, indlæst af Mikkel Hansen og Kristine Brendstrup.

Tjek også Mofibos første top 10 over Booktok-bøger her.

6. Den skandaløse lady

Den skandaløse lady af Sarah MacLean - Bedste romance 2024

På listen over #BookToks er også ‘Den skandaløse lady‘ af Sarah MacLean.

Nogle gange er den bedste mand til jobbet en kvinde …

Lady Sesily Talbot omfavner sit skandaløse rygte i London og nyder frihed og ansvar. Hendes hemmelige missioner udføres ubemærket – undtagen af ​​Caleb Calhoun, hendes brors bedste ven, der modvilligt bliver involveret. På trods af deres stridigheder har Sesily brug for hans hjælp til deres næste opgave, hvor hun og en gruppe kvinder kæmper mod uretfærdighed i 1800-tallets London, som udspiller sig i skyggerne af byens ekstravagante selskabsliv.

“Er du på udkig efter en begavet, underholdende og lidenskabelig historisk romance, anbefaler jeg alt af Sarah MacLean.”

– Lisa Kleypas

Lyt til ‘Den skandaløse lady‘, indlæst af Anja Tørnqvist.

5. Alt det vi ikke vil have frem i lyset

Alt det vi ikke vil have frem i lyset af Lucy Score

Andet bind i BookTok-fænomenet, der med sin faste plads på bestsellerlisterne smelter hjerter verden over, nemlig ‘Alt det vi ikke vil have frem i lyset‘ af Lucy Score.

Politichefen Nash Morgan, kendt som den gode af Morgan-brødrene, kæmper med mareridt og panikanfald efter en skudepisode. Han skjuler sin indre kamp, men hans nye nabo, den tjekkede Lina, ser igennem ham.

Deres forbindelse er intens, men Lina bærer på en hemmelighed, der kan true alt. Selvom de kun er en sommerflirt, står Nash fast, og Lina undervurderer hans karakter og kærlighedens kraft.

Lyt til ‘Alt det vi ikke vil have frem i lyset‘, indlæst af Sara Line Møller Olsen.

4. Skakmat

Skakmat af Ali Hazelwood - Booktok bøger

Den næste på #BookTok listen er ‘Skakmat‘ af Ali Hazelwood. Skakmat er solgt til udgivelse i 22 lande.

Mallory har lagt skakken bag sig, men en stor præmie lokker hende tilbage til bordet for en sidste turnering. Hendes modstander? Nolan Sawyer, den berygtede Bad Boy af skakverdenen. Da Mallory vinder over ham, vil han have revanche. På trods af Nolans arrogance og irritation er Mallory draget af spillet. “Skakmat” er en god romantisk komedie for alle fans af genren.

Lyt til ‘Skakmat‘, indlæst af Sara Line Møller Olsen.

3. Kings of Sin

Kings of Sin af Ana Huang

På #BookTok listen er også ‘Kings of Sin – Grådighed: Bog 3‘ af Ana Huang.

Dominic Davenport, kongen af Wall Street, har alt: rigdom, succes og en smuk kone, Alessandra. Men hans evige tørst efter mere driver dem fra hinanden. Alessandra, der støttede ham trofast, indser, at Dominic ikke længere er den mand, hun elskede. Da hun beslutter sig for at forlade ham, kæmper Dominic for at vinde hende tilbage, uanset omkostningerne.

Lyt til ‘Kings of Sin – Grådighed: Bog 3‘, indlæst af Mikkel Hansen og Laura Uldahl.

2. Iron Flame

Empyrian serien: Iron Flame af Rebecca Yarros - Booktok bedste bøger

Den næste #BookTok bog er anden del i den ekstremt populære Empyrian-serie: ‘Iron Flame‘ af Rebecca Yarros.

Alle havde forventet, at Violet Sorrengail ville dø i løbet af sit første år på Basgiath Krigsakademi – inklusive Violet selv. Men det var kun starten. Nu begynder den rigtige træning, og Violet frygter for sit liv.

Den nye vicekommandant gør det til sin mission at vise hende magtesløshed. Men Violet har stadig sin intelligens og en stærk vilje. Ledelsen glemmer den vigtigste lektie: Drageryttere spiller efter deres egne regler. Men Violet kender en hemmelighed, der kan ændre alt. Dyk ned i den spændende fantasyserie om et militærakademi for drageryttere i en brutal verden.

Lyt til ‘Iron Flame‘, indlæst af Rikke Westi.

1. Stilhedens hav

Den sidste bog på listen over de populære #BookTok bøger, har vi ‘Stilhedens hav‘ af Emily St. John Mandel.

I 2401 bliver tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts sat på en opgave, der fører ham til en serie forbundne liv: en ung britisk aristokrat fanget i canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra og en barndomsven af Gaspery, som har fået en skæbnesvanger mulighed.

Stilhedens hav er en tankevækkende roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum, fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.

“Højst ambitiøs i sin spændvidde, men også nærværende og skrevet med en yndefuld og forførende dygtighed.”

– The Guardian

Lyt til ‘Stilhedens hav‘, indlæst af Benjamin Hasselflug.

Du kan finde flere af de bedste #BookTok anbefalinger i Mofibos liste her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *