Mangler du nogle fristende og forførende erotiske noveller og romaner fyldt med dampende hed sex til sommeren? Her har vi samlet de 10 mest populære.
Læs også De 10 mest populære romantiske fortællinger.
10. Uden forbehold
Abigail Withers er en desperat alenemor, som på vej hjem fra endnu et jobafslag da hun møder Simon Thorne. Han giver hende et tilbud hun ikke kan sige nej til. Hun skal opvarte hans mindste behov – uanset hvor ekstreme de end måtte være. Livet som alenemor og arbejdet for Mr. Thorne er to ting der ikke kan forenes, så Abigail forsøger at holde dem adskilt. Det er bare svært ikke at blive draget af den lettere mystiske Mr. Thorne på mere end et professionelt niveau.
Den erotiske fortælling er skrevet af SJ Hooks, og den danske oversættelse er indlæst af Vibeke Søllested.
Lyt til eller læs ‘Uden forbehold‘
9. Royals-serien
Papirprinsessen er en fortælling om den 17-årige Ella Harper, som aldrig har mødt sin far og allerede har mistet sin mor. Hun er derfor high school studerende om dagen og stripper om natten. Da Callum Royal en dag dukker op og præsentere sig som hendes fars bedste ven og tilbyder hende et hjem, penge og muligheden for at tage en uddannelse er valget ikke svært.
Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende, men det lader hun sig ikke stoppe af. I stedet burde hun stoppe hvad end der er ved at udvikle sig imellem hende og Callums ene søn, for hun ved godt at det ikke er en god idé at få følelser for en Royal. Selvfølgelig ved hun det.
Royals-serien er skrevet af Erin Watt, og igennem serien følger man forskellige Royal familiemedlemmer. Serien er derfor indlæst af 4 forskellige indlæsere. Papirprinsessen er indlæst af Sofie Alhøj, mens Ari Alexander Andersen, Mads Hjulmand og Maria Cordsen har været med til at indlæse resten af serien.
8. Dublin street
Forretningsmanden Braden Carmichael er vant til at få det, han vil have – og han vil have Jocelyn! Han ved at Joss ikke er til faste forhold, og foreslår en ordning, som med garanti vil tilfredsstille dem begge. Men Jocelyn indser hurtigt, at Braden ikke vil nøjes med hed, overvældende lidenskab. Han vil have hele pakken.
Læs også: The New York Times bestsellers.
Dublin Street-serien er skrevet af Samantha Young. Den skotske forfatter har været på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hendes erotiske bøger er pt. udgivet i 30 lande.
Lyt til ‘Dublin Street’, indlæst af Maria Stokholm.
7. Grey
Grey er Fifty shades-serien fortalt fra den gådefulde Christians perspektiv, og Janek Lesniak har lagt stemme til. Igennem bogen oplever man mødet med Anastasia Steele da hun første gang snubler ind på hans kontor – og man begynder bedre at kunne forstå den pæne og disciplinerede mand som virker så kold. Bliv draget af Christians fascination af Anna, som han for alt i verden ønsker at slippe, men ikke kan.
Det er E. L. James der er forfatteren bag den succesfulde Fifty shades-serie. Bogen ‘Grey‘ blev til, fordi E. L. James fik så mange henvendelser fra fans, som ønskede at forstå Christians tanker og motiver. Serien blev i 2015 filmatiseret, hvor Dakota Johnson spillede Anastasia Steele overfor Jamie Dornan som Christian Grey.
6. Chancen
Brenna Jensens drøm er at blive sportsjournalist, og til et praktikinterview kommer hun til at sige at hun dater ishockeyspilleren Jake Connelly. Sandheden er dog at de to ikke kan udstå hinanden. Hun har brug for at han spiller hendes kæreste, men for hver falsk date de er på forlanger Jake en ægte. Brenna er nødt til at gå med til hans betingelse, for at få foden indenfor som sportsjournalist.
‘Chancen‘ er den anden fritstående fortælling i Briar U-serien, som er en spinoff på den populære Off Campus-serie som Elle Kennedy har skrevet. Chancen er indlæst af Sara Emilie Nielsen og Thomas Knuth Wintherfeldt.
5. Aftalt spil
Hannah Wells er forelsket i Justin, og i et forsøg på at gøre ham jaloux begynder hun at privatundervise den selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ‘date’. Da et enkelt, uventet kys fører til hed sex går det op for Garrett at han må overbevise Hannah om at han er den fyr hun er forelsket i.
Den populære OFF-CAMPUS-serie er skrevet af Elle Kennedy. Hendes erotiske romaner om hede romancer har bragt hende ind på både New York Times, USA Today og Wall Street Journals bestsellerlister!
Lyt til ‘Aftalt spil’, indlæst af Marie Tourell Søderberg.
4. After-serien
Tessa er en sød og uskyldig pige, med en loyal kæreste derhjemme da hun starter på college. Men et spil ‘Sandhed eller konsekvens’ til en fest ender med at vende op og ned på hele hendes tilværelse. På en eller anden måde ender hun på den flabede og upålidelige Hardins værelse – sammen med ham.
After-serien er en erotisk kærlighedshistorie skrevet af den unge forfatter Anna Todd. Serien startede på en fanfiction side og dag har Todd over en milliard læsere. Serien er også senere blevet filmatiseret med Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin i hovedrollerne.
Lyt til ‘After – Lykken’, indlæst af Lea Baastrup Rønne.
3. Lady Sophias elsker
Sophia Sydney søger job som assistent for politidommer Ross Canon. Hun har kun ét enkelt formål med dette: at ødelægge ham både politisk og følelsesmæssigt. Det var Ross der dømte Sophias bror til tvangsarbejde, som endte med af slå ham ihjel. Men hævnen er svær at få, da det langsomt går op for hende at han ikke er den brutale og hjerteløse mand hun troede. Men hvad vil der ske når Ross opdager hvem hun i virkeligheden er?
Lisa Kleypass er verdenskendte for hendes historiske og romantiske fortælinger. I ‘Lady Sophias elsker‘ er det Camilla Qvistgaard Dyssel der bringer karaktererne til live.
2. Spillet
Hunter Davenport er holdkaptajn for hockyholdet på Briar U. Han har lært på den hårde måde, at der ikke er plads til distraktioner. Det er nu bare ekstra svært, når nu hans nye læsemakker, Demi Davis, er så lækker, at det burde være ulovligt. Hvordan kan han få overbevist sig selv om at det er en dårlig idé at være sammen.
‘Spillet’ er tredje selvstændig bog i Briar U-serien, alle skrevet af Elle Kennedy. Serien er strøget ind på bestseller-listerne i USA.
Læs ‘Spillet’ (endnu ikke udkommet som lydbog).
Lyt til de to foregående bind i serien: ‘Jagten’, indlæst af Karoline Munksnæs og Sonny Lahey. Samt ‘Chancen’, indlæst af Thomas Knuth-Winterfeldt og Sara Emilie Nielsen.
1. Fifty shades-serien
Et møde mellem den litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forrestningsmand Christian Grey udvikler sig til et vovet erotisk forhold – på Christians betingelser. Der opstår et umætteligt begær i Ana, som kun kan tilfredsstilles af Christian og hans dæmoniske seksuelle præferencer.
E. L. James er forfatteren bag den ekstremt populære bestseller serie Fifty Shades. Trilogien blev så populære at den blev filmatiseret med Dakota Johnson og Jamie Dornan i hovedrollerne.
Lyt til eller læs ‘Fifty shades – Fanget‘, indlæst af Grete Tulinius.
Det var de 10 mest populære erotiske noveller og romaner. ♥️
Tændt på mere? Se alle de erotiske titler her.