Undersøgelse om danskernes lydbogsvaner: 69% oplever øget trivsel
Mofibo præsenterer vanen tro en undersøgelse af lydbogsmarkedet i forbindelse med den store lydbogspris, Mofibo Awards 2025, der igen i år afholdes på Vega i København d. 20. marts. Årets undersøgelse, der er blevet til i samarbejde med Megafon, har særligt fokus på kobling mellem lydbøger og øget trivsel, men den kigger også på yndlingsgenrer og øvrige lydbogsvaner. Danskerne bliver ved med at høre flere og flere lydbøger. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Mofibo i samarbejde med Megafon. Her fremgår det, at 49 % af danskerne lytter til lydbøger, hvilket er en stigning på 3 procentpoint ift. sidste år. I denne sammenhæng siger 53 % af lydbogsbrugerne desuden, at muligheden for at høre lydbøger gør, at deres samlede forbrug af litteratur er steget, hvilket er en stigning på 4 procentpoint fra året før. Der er stor forskel på, hvor meget man lytter rundt om i regionerne. Her fører Region Midtjylland med en lytterrate på 30 %, hvilket er en stigning på 4 procentpoint, mens 18 % af danskerne i Region Sjælland lytter til lydbøger, hvilket er præcis samme andel som sidste år. Direktør i Mofibo, Rasmus Lindstrøm, er glad for at lydbøgernes popularitet stadig er stigende, så litteraturen udbredes mest muligt i Danmark: “Jeg synes, at vi og resten af branchen har grund til at være stolte over, at 49 % af danskerne nu lytter til lydbøger. Det er et vidnesbyrd om, at der bliver udviklet rigtig meget godt indhold til lyd i Danmark, hvor der også er skarp konkurrence på folks tid og privatøkonomi fra andre typer af streamingtjenester og underholdning på lyd”, siger han. Lydbogen som genvej til øget trivsel 69% af de danske lydbogslyttere vurderer, at det gør noget godt for den generelle trivsel at lytte til lydbøger. Som en del af undersøgelsen er mere end 7000 af Mofibos-brugere desuden blevet adspurgt, og her er tendensen endnu mere overbevisende: Hele 90% af brugerne oplever nemlig en forbedret generel trivsel, når de lytter til lydbøger. Mønsteret er lidt det samme, når det kommer til målrettet at bruge lydbøger til at styrke sin generelle trivsel. Det er der 30 % af de danske lydbogslyttere, der gør, mens hele 56 % af Mofibos brugere gør. Dette indikerer en mulig en sammenhæng mellem det at betale for en lydbogstjeneste og den værdi, som man føler, man får ud af det – ligesom at bevidstheden om denne værdi synes at øges, når man betaler for sine lydbøger. De danske lydbogslytteres mest populære svar ift. at opleve øget trivsel er: at få mere ro i hovedet (32 %), at føle at huslige pligter bliver lettere (30 %), at blive bedre til at forstå verden omkring sig (23 %), at glemme bekymringer (17 %) samt at få mere ro i kroppen (15 %). Spørger man Mofibos brugere, lyder svarene således: 60 % føler, at huslige pligter bliver lettere, 56 % får mere ro i hovedet, 34 % glemmer deres bekymringer, 29 % kan slippe væk fra en hård hverdag og 28 % får mere ro i kroppen. De genrer, der bidrager mest til forbedret trivsel er blandt lydbogsbrugerne: Erotik (88 %), Personlig udvikling (80 %) og Biografier (79 %). Livsstilsekspert Anne Glad, der i øvrigt er vært på Mofibo Awards 2025, tænker at koblingen mellem lydbøger og øget trivsel kan bunde i selv omsorg: “Det er interessant, hvordan lydbogslyttere selv vurderer, at det bidrager positivt til deres trivsel, når de lytter til lydbøger. Der er simpelthen en fornemmelse af selvomsorg knyttet til handlingen. Og så er det sjovt at se, at ikke alle genrer bidrager lige positivt til trivslen. Noget tyder på, at det er en god idé at skrue ned for de bloddryppende krimier og op for de erotiske noveller og selvhjælpsbøgerne, hvis man ikke er på toppen”, siger hun. Krimi er fortsat på toppen For apropos ‘toppen’ så er netop krimien fortsat en yderst populære genre blandt danske lydbogslytterne, hvor 20 % betegner dem som deres absolutte favoritgenre – ligesom det var tilfældet sidste år og året før det. Den aldersgruppe, der elsker krimier allermest, er uden tvivl de 50-59-årige, hvor hele 37 % har peget på den genre først. Til sammenligning er der kun 7 % af de 18-29-årige, der har valgt den. De tre regioner Sjælland (25 %), Syddanmark (20 %) og Nordjylland (20 %) har alle krimier som favoritgenre, mens de to øvrige regioner foretrækker romaner. De lytter dog også til mange krimier i Midtjylland (19 %) og Hovedstaden (18 %). De næstmest populære genrer er Romaner (19 %) og Biografier (10 %). Men når lytterne bliver spurgt ind til, hvilke genrer de faktisk lytter til, er der 42%, der har valgt romaner – altså skønlitteratur uden fast genrebetegnelse – mod 37%, der har valgt krimierne. De unge på 18-29 år adskiller sig noget fra undersøgelsens øvrige aldersgrupper: De er de eneste der ikke har krimier på sin top 5. I stedet er de unges favoritgenre fantasy & sci-fi, og både biografier og bøger om personlig udvikling, som på tværs af hele landet indtager henholdsvis en 10. og en 17. plads, ender hos de unge på hhv. en 2. og en 5. plads. Ane Lauenblad, der er chef for forlagsdelen på Mofibo og ansvarlig for produktionen af Mofibos Originals-titler, synes at udviklingen i genrepræferencer er interessant: “Genrer er den måde, vi organiserer litteraturen på. Som forlag er vores første fokus dog altid kvaliteten af historien. Derefter er vi selvfølgelig nysgerrige på, hvem bogen vil tale til. Krimierne er en hjørnesten i underholdningslitteraturen, men de seneste par år har historiske romaner, romance og feelgood-litteraturen fået et større og større publikum. Sjovt nok deler de to genrer ofte et utroligt stort fokus på de nære relationer, dog med forskellig læsemotor. De unge lyttere på 18-29 år er flasket op med Harry Potter og fantasy, og så begår de sig næsten lige så godt på engelsk som på dansk. Som forlag med fokus på underholdningslitteratur er det altid spændende at følge med i disse bevægelser,” siger hun. Se flere data fra undersøgelsen Danskernes lydbogsvaner 2025 i den fulde rapport her. Læs mere om Mofibo Awards og sidste års vindere her.
Ugens mest lyttede
Så er Mofibo bestseller-listen klar, med de mest streamede bøger i uge 10. Camilia Soltani Østergaard & Sarah Haagerup indtager denne uges førsteplads med ‘Mysteriet om Kris 2‘! På andenpladsen finder vi Nis Jakob med ‘Rød hævn 6 Døde svin‘ og tredjepladsen indtages igen af Aud Midtsund dog i denne uge, med ‘Brudte lænker‘. Vi opdaterer listen over de bedste lydbøger hver mandag. Se hele top 10-listen over ugens mest lyttede bøger på Mofibo her: 1. Mysteriet om Kris 2 Forfatter: Camilia Soltani Østergaard & Sarah HaagerupOplæser: Camilia Soltani Østergaard & Sarah HaagerupForlag: Storytel OriginalUdgivet: 2025-03-12Lyt til Mysteriet om Kris 2 2. Rød hævn 6 Døde svin Forfatter: Nis JakobOplæser: Dan SchlosserForlag: Storytel OriginalUdgivet: 2025-03-07Lyt til Rød hævn 6 Døde svin 3. Brudte lænker Forfatter: Aud MidtsundOplæser: Maria GardeForlag: Lind & CoUdgivet: 2025-03-11Lyt til Brudte lænker 4. Ilka vender hjem Forfatter: Sara BlædelOplæser: Githa LehrmannForlag: Politikens ForlagUdgivet: 2025-03-01Lyt til Ilka vender hjem 5. Uventet hjælp Forfatter: Laila BrendenOplæser: Maria GardeForlag: StorysideUdgivet: 2025-03-04Lyt til Uventet hjælp 6. Hævn din næste Forfatter: Allan Erik Mortensen Oplæser: Dan SchlosserForlag: FalcoUdgivet: 2025-03-06Lyt til Hævn din næste 7. Mysteriet om Kris 1 Forfatter: Camilia Soltani Østergaard & Sarah HaagerupOplæser: Camilia Soltani Østergaard & Sarah HaagerupForlag: Storytel OriginalUdgivet: 2025-02-03Lyt til Mysteriet om Kris 8. Sommerfuglens stemme Forfatter: Benjamin KoppelOplæser: Sofie GråbølForlag: Politikens ForlagUdgivet: 2025-03-01Lyt til Sommerfuglens stemme 9. De jordiske rester: Ruth Gallloway #15 Forfatter: Elly GriffithsOplæser: Randi WintherForlag: Gads ForlagUdgivet: 2015-01-02Lyt til De jordiske rester: Ruth Gallloway #15 10. Mågeungen Forfatter: Natalie NormannOplæser: Katrine BachForlag: StorysideUdgivet: 2025-03-03Lyt til Mågeungen Det var denne uges mest lyttede bøger på Mofibo.Mere inspiration? Se vores top 10 lister.
Hvad er Voice Switcher?
Hvad handler det om? Den 16. december tilføjede Mofibo en funktion kaldet Voice Switcher til appen. Med Voice Switcher har et begrænset antal lydbøger nu fået AI-indlæsere som supplement til den oprindelige indlæser. Brugeren kan nu vælge den indlæser, de selv foretrækker. Hvad betyder AI? AI (kunstig intelligens) er en teknologi, der gør det muligt for computere og systemer at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Det kan f.eks. være at genkende billeder, forstå sprog, lære af data eller træffe beslutninger. Eller i dette tilfælde: At indlæse lydbøger ved hjælp af avancerede stemmesynteser, der kan skabe naturlige og udtryksfulde stemmer. I Danmark er Voice Switcher-funktionen i første omgang tilgængelig via 19 forskellige lydbøger. For hver af disse bøger kan du vælge mellem den oprindelige indlæser og forskellige AI-stemmer. Der er i alt fire forskellige AI-stemmer: Den kendte, danske indlæser Maria Gardes stemme, to forskellige kvindestemmer, “Anne” og “Sara”, samt to forskellige mandestemmer, “Mads” og “Peter”. Maria Gardes stemme vil altid være en af valgmulighederne – derudover kan du vælge mellem to stemmer, som bedst passer til den pågældende bog. Her fortæller Maria om den nye funktion Maria Garde er en af de mest populære lydbogsindlæsere hos Mofibo, med over 10 millioner lyttede timer blandt Mofibos brugere. Hun har en lang karriere som lydbogsindlæser bag sig og har siden 90’erne indlæst over 400 lydbøger. Ud over Maria Garde har projektet også involveret andre indlæsere og professionelle stemmer. For hver enkelt er der nøje aftalt, hvordan og til hvilke formål stemmen må anvendes. Har du allerede prøvet Voice Switcher? Sådan prøver du den nye Voice Switcher-funktion: God fornøjelse! Du kan finde en samlet oversigt over lydbøger med Voice Switcher-funktionen her.
Lotte Petri leverer på spænding, grumme detaljer, og morderisk indsigt
Lotte Petri er forfatteren bag en række spændingsfyldte og ikke mindst bestialske krimier! Heriblandt, krimiserien om Selma Eliassen som skal efterforske og forhindre forskellige former for biologisk terror i at inficere Danmark. Lotte Petri har også teamet op med retsmediciner Hans Petter Hougen – forfatterduoen har indtil videre udgivet to sæsoner i ‘Udyret‘-serien som er blevet en stor succes! Nu er Lotte Petri aktuel med fjerde sæson i sin anden populære krimiserie ‘Blodengel‘! Læs mere om Lotte Petri og hendes forfatterskab herunder. Læs også: De 10 mest populære krimier Rækkefølgen på bøgerne i Blodengel-serien Rækkefølgen på bøgerne i Selma Eliassen-serien Rækkefølgen på bøgerne i Josefine Jespersen-serien Rækkefølgen på bøgerne i Udyret-serien Blodengel-serien I Mofibo Original ‘Blodengel-serien‘ møder vi efterforsker og psykolog Sofie Engell, som arbejder for Vest- og Midtsjællands Politi. Engell har selv haft en voldsom fortid, hvorfor hun har bosat sig i et ensomt beliggende område ved Roskilde Fjord. Her nyder hun jævnligt en cocktail af alkohol og piller for at holde sin angst i skak. I ‘Tandsamleren‘ får hun til opgave at løse gåden bag en række bestialske mord, hvor hvert eneste lig mangler sine tænder. I sin efterforskning jager hun morderen bag, men jager morderen også hende? ★★★★★En yderst velskrevet bog, der river læseren med sig, og det er så de små hår i nakken rejser sig – Bogrummet om Lotte Petris ‘Tandsamleren’ Anden sæson, ‘Åndemaneren‘, er en såkaldt arctic noir og udspiller sig i Grønland. Den grønlandske statsobducent Hack Grandahl bliver kaldt til Nuuk for at undersøge ligene af en kvinde, hvis baghoved er fuldstændigt smadret, samt manden hun skulle giftes med. Der er dog noget uldent ved måden de er døde på, og derfor beder politiledelsen Sofie Engell om at tage til Grønland for at vurdere sagen. Under efterforskningen opdager hun, at drabsfaconen danner et genkendeligt mønster ved sammenligning med tidligere drab i området. Nu sættes en hæsblæsende jagt i gang på en nådesløs seriemorder! ★★★★★Velskrevet og fængende, får en til at sidde tilbage med uhygge og nysgerrigheden efter mere! Den er ikke for sarte sjæle. – Bogfidusen om Lotte Petris ‘Åndemaneren’ Tredje sæson, ‘Tatovøren‘, er netop udkommet. Ved Sjælsø stiger et lig op til overfladen. Obduktionen viser at personen har været udsat for grov tortur, og tilmed har fået fjernet sine øjne. Denne fremgangsmåde minder om et tidligere mord fra området.. En skizofren mand voldtog og dræbte en kvinde, og skar hendes øjne ud for så at brænde hende. Men han er nu i fængsel, så hvem kan stå bag? Det er helt anderledes intimt at få den spændstige handling direkte ind i ørerne via Dan Schlossers stemme, der både kan ose af tryghed og af noget temmelig ildevarslende. – vildmedkrimi.dk om Lotte Petris ‘Tatovøren’ I den fjerde og nyeste sæson, ‘Ildmageren‘ følger vi igen efterforskeren Sofie Engell, der står over for en brutal pyroman, som terroriserer lokalområdet. En skole brænder ned, og et lig findes i et gammelt drænrør – to forbrydelser, der måske hænger sammen. Midt i julestemningen spreder frygt sig, og mens brandene rykker tættere på, bliver en ung kvinde bortført. Sofie må handle hurtigt, før morderen slår til igen. Vil hun nå at stoppe pyromanen, før flere liv går tabt? Lyt til ‘Blodengel-serien‘, indlæst af Dan Schlosser. Udyret 2: Nomaden Drabsefterforskeren Sissel Jæger og retsmedicineren Harald Sejersen er nu på pletten igen! Sissel er kun lige vendt tilbage til sit arbejde i politiet, da et kvindelig bliver opdages på Amager. Gerningsmanden har gennemboret hendes lunger med en spids genstand, så de er klappet sammen. Harald kaldes til Ukraine for at hjælpe med identificering af flere hundrede døde i en massegrav. Under det overvældende arbejde med at identificere de mange lig, står han pludselig med et drab, som i uhyggelig grad ligner noget, han har set i Danmark… Hvordan hænger mordene sammen – og hvem står bag? ★★★★★Lotte Petri (…) lægger fingre imellem, her skrives der lige ud af posen. Bland hende så op med et skud Hans Petter Hougen, og du har en livsfarlig cocktail. – Fru Thulstrup om ‘udyret 2 – nomaden’ ★★★★★★Lotte og Hans Petter har lavet en fænomenal serie. (…) Den her læseoplevelse var for vild. Endnu en gang overrasker Lotte Petri sammen Hans Petter Hougen mig og jeg vil have mere! – Mulles bogblog om ‘udyret 2: nomaden’ Lyt til ‘Udyret 2: Nomaden‘, indlæst af Dan Schlosser. Udyret 1: Specialisten ‘Udyret 1: Specialisten‘ er en intens københavnerkrimi med retsmedicinske scener i et klinisk hospitalsmiljø og den er ikke for sarte sjæle. Samtidig handler den også om menneskelige relationer, og hvordan man lever med ondskab. Efter at retsmedicineren Harald Sejersen har identificeret utallige lig i Irak, er han nu tilbage i Danmark. Kort efter hjemkomsten dukker et kvindetorso op i Fælledparken, og Harald kan se at det er en erfaren person som har parteret kroppen. Nu må han, sammen med drabsefterforsker Sissel Jæger, jagte en seriemorder, som måske er tættere på end først antaget… ★★★★★★Wow… bare wow… […] En bog med alt det, ægte kriminørder elsker! – Fru Thulstrup om ‘udyret 1 – specialisten’ Lyt til ‘Udyret 1: Specialisten‘, indlæst af Dan Schlosser. Lotte Petri og Dan Schlosser Lotte Petri og Hans Petter Hougen Lotte Petri fortæller om Blodengel-serien Læs også: Sharon Boltons isnende krimier Selma Eliassen I Lotte Petris krimiserie om Selma Eliassen møder vi hovedpersonen som er læge og forsker, og ikke mindst specialist i epidemier. Hun er ansvarlig for Overvågningstjenesten, som skal forhindre at epidemier udbreder sig samt at biologiske våben bliver brugt i terror mod Danmark. I første bog, ‘Den 5. plage‘, får Selma og hendes veninde Lisa mistanke om, at nogen planlægger et biologisk terrorangreb i København! De to uafhængige og fandenivoldske veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, misbrug af psykofarmaka, smitte med dødbringende bakterier… og meget mere… En fantastisk spændende krimi/spændingsroman, som du nødigt lægger fra dig igen. Krimihjerte.dk om Lotte Petris ‘Hvidt Snit’ Gennem de fire bøger i serien får Selma sin sag for, og skal i høj grad bruge sin ekspertise til at forhindre nogle hæsblæsende angreb inden det er for sent. En meget virkelighedstro serie – som vi i endnu højere grad kan relatere til i år 2021 – der kan få dig helt ud på kanten af sengen og tilmed stjæle din nattesøvn. Lyt til ‘Selma-serien‘, indlæst af Liselotte Krogager og Louise Davidsen Forfatteren Lotte Petri Lotte Petri (f. 1968) er opvokset i Hvalsø, nær Roskilde. Her boede hun nær et psykiatrisk hospital, hvor hendes far arbejdede som psykiatrisk overlæge. Derfor har Lotte også vokset op med kendskab til psykologiens verden – og ikke mindst med nært kendskab til nogle af hospitalets patienter. I sin ungdom startede Lotte på teologistudiet, med inspiration fra sin farbror som var biskop. Dog viste det sig ikke at være den rigtige vej at tage, hvorfor hun i stedet skiftede til at læse humaniora på RUC og derefter at tage en HD i afsætningsøkonomi. Hun har bl.a. haft stilling som marketingchef hos Dansk Erhverv i flere år – men det var nu til sidst forfatterstien som i virkeligheden trak mest i Lotte. Derfor valgte hun at sige sit job op for at blive forfatter! Debutudgivelsen blev krimien ‘Den 5. plage‘, som udkom i 2009. Sidenhen har Lotte Petri fortsat forfatterskabet med både de tre efterfølgere i ‘Selma-serien‘, og ikke mindst ‘Josefine Jespersen‘-serien med ‘Djævelens værk‘ og ‘Maskemanden‘ samt ‘Black Notice-serien‘. Man kunne næsten sige, at Petri har “krimi-blod i årene”, for hun kan virkelig sit kram. Hun er bl.a. også bestyrelsesmedlem i Det Danske Kriminalakademi. Se alle Lotte Petris udgivelser her. Læs også: Jakob Melanders uhyggeligt gode thrillerdrama
De 10 mest populære bøger til børnene
Nedenfor finder du de 10 mest populære børnebøger. De kan give inspiration til den næste lytte- eller læseoplevelse, hjælpe med at udvide ordforrådet, øge læsehastigheden eller blot gøre det nemmere at falde i søvn om aftenen. 10. Femlingerne: Til kamp mod den syge ost De vanvittigt ens femlinger Allan, Allan, Allan, Allan og Allan bor på Düsseldorf Allé, hvor de hver dag finder på 1.000 skøre idéer, ingen har tænkt før. En dag flytter familien Nikolajsen ind i nummer 16 med en ulækker ost, der stinker så slemt, at den ødelægger den glade stemning på villavejen. Femlingerne beslutter sig for at drive familien og osten væk, så alt kan blive normalt skørt igen. Men osten er så klam, at den næsten bliver levende og truer med at udslette hele Düsseldorf Allé. ‘Femlingerne – Til kamp mod den syge ost‘ er af Mikael Wulff, Pernille Bønløkke Toustrup & Anders Morgenthaler, og indlæst af Mikael Wulff. 9. Lasse-Leif og den sidste sut Mette Finderups bøger om Lasse-Leif og Luske-Lise skildrer i børnehøjde de glæder og sorger, der optager mindre børn. Bøgerne er illustreret af Annette Carlsen. Lasse-Leif er lige fyldt tre år og bor sammen med sin mor, far og dukken Luske-Lise. Ifølge Lasse-Leif selv er han altid sød og velopdragen. Når noget går galt, er det dog altid Luske-Lise, der står bag. Lasse-Leif er lige stoppet med at bruge sut, men det er Luske-Lise ikke. Hun har faktisk den sidste sut i hele verden, og dén vil Lasse-Leif rigtig gerne have fat i! ‘Lasse-Leif og den sidste sut‘, indlæst af Sebastian Klein. 8. Håndbog for superhelte- Serien Serien ‘Håndbog for Superhelte‘ følger den unge superhelt Linda og hendes venner gennem spændende eventyr og udfordringer. Med 9 bind i serien byder lydbøgerne på action, humor og livslektioner, der lærer børn om mod, venlighed og teamwork, samtidig med at de underholder med fantasifulde historier og superkræfter. Agnes Våhlund & Elias Våhlund er forfatterne bag serien, og den er indlæst af Daniel Vognstrup. 7. Gurli Gris passer naturen Gurli og hendes venner får til opgave at lære, hvordan de bedst kan passe på vores planet. Frøken Gazelle beder dem om at samle deres tanker og ideer i en scrapbog for at dokumentere, hvordan man kan bidrage til en mere bæredygtig verden. Undervejs opdager Gurli og Gustav, at selv de små, tilsyneladende ubetydelige handlinger kan have en enorm positiv indvirkning på miljøet. De lærer, at hver lille indsats tæller og sammen kan de små skridt gøre en stor forskel for planeten. ‘Gurli Gris passer naturen‘ af Gurli Gris, indlæst af Torbjørn Hummel. 6. Styr på dyr I denne lydbog kan du opleve, hvordan Sebastian Klein får sin største forskrækkelse. Efter en travl uge i Zoologisk Have ser han frem til at slappe af, men bliver overrasket, da Dronning Margrethe står ved døren! Sebastian havde lovet at vise hende rundt i haven, men har hverken ryddet op eller har styr på dyrene. Sebastian Klein er en kendt naturformidler og tv-vært på DR, berømt fra ’Naturpatruljen’ og som Dr. Pjuskebusk. Han har også medvirket i mange børneprogrammer og skrevet bøger om dyr for børn. ‘Styr på dyr‘ er også indlæst af Sebastian Klein. 5. Kaninen der så gerne ville sove ‘Kaninen der så gerne ville sove‘ kan være en god metode til at hjælpe dit barn med at falde i søvn. Denne anerkendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, anvender en unik fortællestil, der beroliger og fremmer en hurtigere søvn. Den specielle teknik i teksten, sammen med anbefalede betoningsteknikker under oplæsning, gør det let at skabe en afslappende oplevelse. ‘Kaninen der så gerne ville sove‘ er ideel til godnatlæsning både derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Carl-Johan Forssén Ehrlin er forfatteren bag bogen, og den er indlæst af Lars Thiesgaard. Læs også: ‘Elefanten der så gerne ville sove‘. 4. Peter Pedal bager pizza Peter Pedal er blevet inviteret til en pizzafest, og han er utrolig spændt, for der er ikke meget, han elsker mere end pizza … og fester! Han lover både sig selv og manden med den gule hat, at han vil opføre sig eksemplarisk hele aftenen. Men da Peter ankommer til festen, opdager han, at gæsterne selv skal lave deres egen pizza-dej. Og når man er en lille, nysgerrig abe, kan sådan en pizza-dej hurtigt blive til en kilde til masser af sjov og ballade. ‘Peter Pedal bager pizza‘ af Margret Rey & H.A. Rey, indlæst af Githa Lehrman 3. Harry Potter- Serien J.K. Rowlings fortryllende og uforglemmelige serie om Harry Potter har fanget hjerterne hos både børn og voksne over hele verden. Disse bøger er ikke blot historier; de er indgangen til en verden fyldt med magi, venskab og eventyr, der har inspireret generationer. Uanset om du er ung eller gammel, vil du kunne fordybe dig i dette univers, selv hvis du er en muggler uden magiske evner! Heldigvis er magien i Rowlings fortællinger tilgængelig for alle, og du kan nyde hvert eneste ord og blive en del af den magiske verden, der har fascineret de fleste. Harry Potter-serien er indlæst af Jesper Christensen. 2. Vitello- Serien Vitello-serien af Niels Bo Bojesen & Kim Fupz Aakeson følger den fantasifulde dreng Vitello, der altid finder på skøre ting og forsøger at gøre verden omkring sig mere spændende. Med sin nysgerrighed og mod skaber Vitello sjove og tankevækkende løsninger på hverdagens udfordringer. Serien er elsket for sin humor og letlæselige sprog, hvilket gør den populær blandt både børn og voksne. Vitello-serien er indlæst af Nicolas Bro & Kim Fupz Aakeson. 1. Sallys far- Serien ‘Sallys far‘ af Thomas Brunstrøm & Thorbjørn Christoffersen handler om Sally og hendes eventyr med sin far, der ofte er lidt skør og uforudsigelig. Bøgerne kombinerer humor og varme med enkle, sjove historier om Sallys oplevelser og hendes finurlige far, der gør hver dag til et lille eventyr. Serien er indlæst af Morten Bo Koch & Anette Støvelbæk. Vil du ha mere inspiration til børnebøger? Læs også: De bedste børnebøger i 2019.
De 10 mest populære erotiske romaner og noveller
Mangler du nogle fristende og forførende erotiske noveller og romaner fyldt med spænding? Her har vi samlet de 10 mest populære erotiske titler. Læs også De 10 mest populære romantiske fortællinger. 10. Bare for sjov ‘Bare for sjov‘ er en spinoff-kortroman og udgør det femte bind i Woodlake-serien af bestsellerforfatteren Carey Heywood. Heather oplever et uventet møde, der hurtigt udvikler sig til noget mere, i en sød og letlæselig historie. Fortællingen følger Heathers perspektiv, da hun møder Malcolm til et bryllup i Woodlake, New Hampshire. Malcolm er en fåmælt barejer med mange tatoveringer og en svaghed for herreløse hunde. Kemien mellem dem er ubestridelig, og selvom Heather tidligere har kastet sig ud i romantiske eventyr på ferier, er det første gang, hun virkelig bliver forelsket. Problemet er, at de bor i forskellige stater, og langdistanceforhold kan være udfordrende. Vil de alligevel kunne overvinde afstanden og finde lykken sammen? Lyt til ‘Bare for sjov‘, indlæst af Sofie Hvass. 9. Vil du ha’ mig? ”Hun løfter foden foran ham, en tårnhøj stilet omkranser foden. Han lader fingrene følge ankel, svang og syningerne på skoen. Han placerer foden på sit knæ og nyder hælens spids i låret og løsner forsigtigt skoens bånd, inden han løfter den varme fod til sine læber. Han begraver næsen mellem tæerne og indtager duften af de svedige tæer, den milde krydrede duft af skoene.” Silas er på jagt til byfesten, da han får øje på den rødhårede pige med de grønne øjne. Han må have hende, og det skal være nu! Dominans og fodkink fylder siderne her i en udforskende leg på et første møde mellem en Dominant og en Submissiv. Lyt til ‘Vil du ha’ mig?‘, indlæst af Søren Reipurth. 8. Tilskuere og aktører – erotiske noveller De er taget på ferie for at slappe af og nyde solen, men allerede den første aften bliver det klart, at det ikke bliver let at komme i seng. I nabohytten bor et andet par, og da de – uden at trække gardinerne for – begynder at kæle med hinanden, beslutter de nytilkomne at deltage i legen … Lyt til ‘Tilskuere og aktører‘, indlæst af Iben Haaest. 7. Aftalt spil: Off-campus 1 ‘Aftalt spil‘ af Elle Kennedy er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie. Garrett Graham har kun haft én drøm: at blive professionel ishockeyspiller. Men hans dalende karakterer truer denne drøm, og han har brug for en privatlærer. Hvem er bedre egnet end Hannah? Den sarkastiske brunette kan sikre ham de nødvendige karakterer, og samtidig har hun selv brug for hans hjælp. Men da et enkelt, uventet kys udvikler sig til heftig sex, går det op for Garrett, at han ikke blot vil være en brik i et barnligt spil. Han må overbevise Hannah om, at det er ham, hun i virkeligheden er forelsket i. Lyt til ‘Aftalt spil – campus 1‘, indlæst af Marie Tourell Søderberg. 6. På chefens betingelser ‘På chefens betingelser‘ af Lucia Jordan er opdelt i fire afsnit. Da Lacey Easton bliver ansat som vikar hos Wolfe Investments, bliver hun hurtigt betaget af firmaets CEO, den attraktive og velhavende Christopher Wolfe. Til sin store overraskelse opdager hun, at Wolfe er medlem af en hemmelig og eksklusiv sexklub, og at nogen planlægger at afsløre hans skjulte dobbeltliv i pressen. Lacey må gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at redde sin store kærlighed. Lyt til ‘På chefens betingelser‘, indlæst af Christin Lund Brændegaard. 5. Kærlighed på udebane Adalyn Reyes, en kontrolfreak og arbejdsnarkoman, er kommunikationschef for sin fars storklub, Miami Flames FC. Efter en stor PR-skandale bliver hun sendt i eksil til en afsidesliggende by. Hun planlægger at genoprette sin ære ved at genrejse det lokale fodboldhold, Green Warriors, men holdets præstationer er elendige. Samtidig er vidundermålmanden Cameron Caldani i byen, og han kunne hjælpe med at få styr på holdet. Men måske bør Adalyn holde sig på afstand af denne attraktive sportsstjerne? Lyt til ‘Kærlighed på udebane‘, indlæst af Gaia Rosberg. 4. Hede dage i Humlebæk – Vejfesten Anne-Sophie er i gang med at pynte en kage til aftenens vejfest, da hendes flotte genbo Rasmus kommer forbi for at låne et soppebassin. Han ser fantastisk ud med sine mørke krøller og det drengede glimt i øjet. Da festen er ved at slutte, hjælper Rasmus Anne-Sophie med at bære klapstole, kagefad og soppebassin hjem. Undervejs afslører han, at han har haft lyst til at røre ved hende hele aftenen. Lyt til ‘Hede dage i Humlebæk 1 – Vedfesten‘, indlæst af Helene Andersen. 3. Altid uden To mennesker, der har forskellige ønsker, lever efter forskellige regler og ser verden forskelligt – men hvorfor er de så sammen? Lela elsker Adrian, men elsker han hende overhovedet? Hun vil gerne tro på, at kærligheden vil sejre, for det skal den jo. I hvert fald ifølge hende. Adrian har alt. Han trives. Men hvad sker der, hvis næsten alt bliver taget fra ham? Hvad hvis alt det, han troede var rigtigt, viser sig at være forkert? Har han levet efter de forkerte regler? Kan han klare sig uden dem? Kan han klare sig uden Lela? Lyt til ‘Altid uden‘, indlæst af Mette Marie Fisker & Pernille Kim Vørs. 2. Du må gerne lægge kimonoen ‘Du må gerne lægge kimonoen‘ af August Moon er en hed novelle om tiltrækning og turde give sig hen og holde igen. Patrick elsker kvinder, deres smukke former og forskellige kroppe. At dykke ned mellem varme lår og slikke søde safte i sig, eller masserer store bløde bryster. Han mærker blodet strømme ud i lemmet, da tankerne om kvinder vækker lysten. Han kalder ikke sig selv for gigolo, men massør. Han tilbyder karrierekvinder fra hele verden sine ydelser. En dag støder han på Diana med de blå øjne og den bløde krop. Lyt til ‘Du må gerne lægge kimonoen‘, indlæst af Simon Fischer. 1. Indtil-serien ‘Indtil Jax‘ er sjette bind i Aurora Rose Reynolds‘ populære Indtil-serie. Efter dramatiske begivenheder ønsker Ellie og hendes treårige datter, Hope, blot fred. De er alene og uden nogen at stole på. Ellie søger ikke kærlighed, kun et trygt hjem. Da Jax Mayson tilbyder dem husly, føler Ellie sig tvunget til at acceptere, selvom hun er urolig over de følelser, han vækker i hende. Jax falder straks for Ellie og indser, at han er ramt af Mayson-forbandelsen. Han er fast besluttet på at beskytte Ellie og Hope og gøre dem til sin familie, men for at gøre det må han konfrontere sin egen fortid, som han har undgået i over 20 år. Lyt til ‘Indtil Jax‘ og resten af Indtil-serien, indlæst af Sofie Hvass. Se alle vores erotiske titler her.
De 10 mest populære krimier
Vi har samlet de 10 mest populære krimier, der garanterer dig en god krimioplevelse. Listen er baseret på hvilke titler Mofibos brugere har lyttet mest til inden for de sidste 5 måneder. Hvad end du er til klassiske detektivromaner, spionromaner eller psykologiske thrillere kan du finde inspiration til din næste krimi her! Krimigenren er klart den mest populære blandt vores brugere, og på Mofibo er der altid en ny krimi at gå i gang med. På listen over de mest populære krimier er der både danske og internationale titler og alt fra skræmmende thrillere til cozy crime og spændende mordgåder. God lytte- og læselyst! 10. Rød hævn 4: Ond kemi På en 10. plads over de mest populære krimi bøger har vi ‘Ond kemi‘ af Nis Jakob. ‘Ond kemi‘ er en del af den nervepirrende krimiserie ‘Rød Hævn‘. Ond Kemi er fjerde sæson af Nis Jakobs intense og nervepirrende serie om den pensionerede politimand Hans. Serien følger også drabsefterforskeren Louise og hendes kollega Mark, som allerede har oplevet en hel del i de første tre sæsoner af ‘Rød Hævn‘. Lyt til ‘Ond kemi‘, indlæst af Dan Schlosser. 9. Det låste rum: En Ruth Galloway-krimi ‘Det låste rum‘ af Elly Griffiths er 14. bind i den populære krimiserie om Ruth Galloway, som kan læses uafhængigt af hinanden. Arkæolog Ruth Galloway er i London for at rydde op i sin afdøde mors ejendele, hvor hun finder et gammelt foto af sit hus i Norfolk med teksten “Dawn, 1963”. Tilbage i Norfolk rammer Covid-19, og Ruth må blive hjemme, hvor hun møder naboen Zoe. Kriminalkommissær Nelson efterforsker en række kvindeselvmord forbundet med et arkæologisk fund og opdager, at Zoe er Dawn, en tidligere tiltalt sygeplejerske. Lyt til ‘Det låste rum‘, indlæst af Randi Winther. 8. WOLF – EXIT: En Wolf-thriller WOLF-EXIT er syvende og foreløbig sidste bind i Nis Jakobs populære thriller-serie om Wolf og Inessa. Inessa håber at finde ro i London med sin mor og lille søn, hvor de skjuler sig i en lejlighed med udsigt over Richmond Park. Men den russiske mafiaboss Mika er på sporet af hende, og en fredelig tur i parken forvandles til en dødbringende menneskejagt. I København er Wolf under pres, plaget af kæresten Annas tragiske død og truet af mørke kræfter i sin organisation. Det ser ud til, at hans far, som forsvandt, da Wolf var ni år, stadig er i live og måske trækker i de blodige tråde. Lyt til ‘WOLF-EXIT‘, indlæst af Dan Schlosser. 7. Ulvetider ‘Ulvetider‘ af Marianne Rohweder og Pernille Plaetner er fjerde bog i den populære serie om Martha Munk. Efter en stor personlig tragedie forflyttes Martha midlertidigt fra Nykøbing Sjælland til en mindre politistation i Lemvig. Hendes ro bliver hurtigt forstyrret, da en kvinde angribes i det nordvestjyske ulveland, hvor frygten for ulve har længe eksisteret. Martha må se bort fra sine personlige problemer for at håndtere en sag, der viser sig at være langt mere kompleks end blot angsten for vilde ulve. Lyt til ‘Ulvetider‘, indlæst af Githa Lehrmann. 6. De hvide nætter ‘De hvide nætter‘ af Katrine Engberg er en fortælling om flugt og forsoning. En mand har været på fisketur med sine to børn på en ø i Horsens Fjord. Han er fundet med halsen skåret over, og børnene er forsvundet. Sagen om familiefaren fra Albertslund udvikler sig til et mysterium, som Liv ikke kan lade ligge. Hendes personlige efterforskning fører hende fra Vesterbro, både nord og syd for København, gennem Tvingstrup og til den fredede ø Vorsø. Her afsløres en hemmelighed, der binder nutidens ofre til fortidens synder. Lyt til ‘De hvide nætter‘, indlæst af Katrine Engberg. 5. Klosterkvinden ‘Klosterkvinden‘ af Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig omhandler den aldrende Ernst Stauning Banefelt , som bliver fundet død på sin herregård i udkanten af middelalderbyen Køge. Efterforsker Filippa Falkenberg får til opgave at undersøge sagen. Drabet bliver en stor mediehistorie. Filippa kommer i tæt kontakt med et miljø, hun ikke kender til, og som ikke accepterer autoriteter, som hun selv repræsenterer. Hun opdager, at Ernst Stauning Banefelt havde en forbindelse til en mystisk kvinde, en nonne kendt som Klosterkvinden, der døde seks måneder før Banefelts drab. Klosterkvinden viser sig at have hemmeligheder, der pludselig truer Filippas eget liv som nybagt mor. Lyt til ‘Klosterkvinden‘, indlæst af Morten Thunbo. 4. Nu lukker sig mit øje ‘Nu lukker sig mit øje‘ af Allan Erik Mortensen er andet bind i Jon Harding-serien. Jon Harding og kollegerne i NSE får deres sag for, da en jysk familie findes dræbt i deres hjem 1. juledag. Intet tyder på et røveri, så nu må Jon dykke ned i familiens relationer og udspørge den eneste overlevende – familiens yngste søn – for at finde frem til motivet. Til NSE-holdets store overraskelse viser det sig, at familien Hollander ikke var helt så perfekt, som det så ud til på overfladen. Lyt til ‘Nu lukker sig mit øje‘, indlæst af Dan Schlosser. 3. Dødens sommer ‘Dødens sommer‘ af Inger Gammelgaard Madsen er syttende bind i krimiserien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi køber et sommerhus ved kysten og finder en kiste med billeder og breve om tre fiskere, der forsvandt sporløst fire år tidligere. Brevene afslører en tragisk historie fra 1950’ernes Hjelm, og Rolando opdager, at sommerhuset gemmer på mørke hemmeligheder. Samtidig efterforsker journalist Anne Larsen drabet på graverjournalisten Johanne Münster, som blev fundet skuddræbt i Aarhus Havn. Hendes undersøgelse fører hende til Ebeltoft Fiskerihavn, hvor hun møder Rolando. De indser, at fiskernes forsvinden i 2019 er mere makaber end forventet. Lyt til ‘Dødens sommer‘, indlæst af Githa Lehrmann. 2. Løgner ‘Løgner‘ er femte bind i Kim Faber og Janni Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie. Robert Danius løslades efter syv års fængsel for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger dukker op. Signe Kristiansen og Martin Juncker, som oprindeligt efterforskede sagen, tvivler på hans uskyld og indleder en hemmelig ny efterforskning. Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen, advokaturchef ved Københavns Politi, der arbejder mod den albanske mafia. Nabiha Khalid, Juncker og Signes kollega, bliver sat på sagen og opdager, at Larsen tidligere var forsvarsadvokat for Danius. Lyt til ‘Løgner‘, indlæst af Dan Schlosser. 1. Syv m2 med lås I Afdeling Q-seriens længe ventede finale er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste. Carl Mørck er på vej til Vestre Fængsel, anklaget for narkosmugling og drab, 15 år efter den berygtede sømpistolsag. Hans kolleger vender ham ryggen, og han indser, at hans liv er i fare blandt voldsmænd og korrupte betjente. En milliondusør er sat på hans hoved, men af hvem og hvorfor? Samtidig går Rose, Assad og Gordon imod drabschefens ordre for at opklare sømpistolsagens komplekse tråde og redde Carl. Lyt til ‘Syv m2 med lås‘ af Jussi Adler-Olsen, indlæst af Githa Lehrmann. Tjek ugens mest lyttede titler ud lige her
Kan du ikke få nok True Crime?
Man siger, at virkeligheden overgår fantasien. Det er desværre også gældende når det handler om de mere makabre og forfærdelige fortællinger. Vi har samlet vores stærkeste True Crime anbefalinger som du ikke må gå glip af – så dyk ned i vores mest populære historier netop nu! Min bror i 75 dele Tidligere efterforsker Sebastian Richelsen undersøger sagen om Jesper Richter Andersen, der er dømt for at slå sin egen bror ihjel. 47-årige Peter Richter Andersen bliver dræbt ved to skud i maven og ét i hovedet i sine forældres sommerhus. Hans lig parteres i 75 dele og bliver spredt ud over sommerhusgrunden. Peters lillebror, Jesper Richter Andersen, bliver kort tid efter forbrydelsen anholdt og sidenhen dømt for drab og usømmelig behandling af lig. Jesper har hele tiden nægtet sig skyldig i sagen. Lyt til ‘Min bror i 75 dele‘, indlæst af Sebastian Richelsen. At afsløre en morder: Forbrydelser anklageren aldrig glemmer Dyk ned i de sager, som Jeanette Wincentz Andersen ikke kan lægge fra sig, og få et unikt indblik i hendes tid hos politiet. Efter 40 år som anklager afslører hun nu hidtil ukendte detaljer fra flere store danske efterforskninger. Hun tager læseren med ind i komplekse drabsgåder – og indtil sin pension var hun involveret i efterforskningen af mordet på Emilie Meng. Det er den eneste sag, som Jeanette stadig ville genoptage arbejdet for at få opklaret. Lyt til ‘At afsløre en morder‘, indlæst af Anne Kjær. Lås og slå: Bandefængslet indefra Mohammed Ali trådte ind i en barsk verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Gadernes blodige konflikter blev trukket med ind bag murene, hvor den brutale vold chokerede den tidligere elitebokser. Indenfor fængslets mure er det de stærke, der styrer, mens de svage bliver udnyttet og overset. Hverdagen blev en konstant kamp mellem de indsatte og de ansatte om kontrollen over fængslet. Fængselsbetjentene dannede tætte bånd, men der var også kollegaer, der brød reglerne. Efterhånden som tiden gik, blev det sværere for Ali at skelne mellem rigtigt og forkert. Lyt til ‘Lås og slå‘, indlæst af Peter Pilegaard. Min kamp for retfærdighed ‘Min kamp for retfærdighed’ fortæller historien om den danske stjerneadvokat Jane Fisher-Byrialsen, der bor og arbejder i USA. Hun blev kendt i Danmark for ‘Malthe-sagen’, hvor hun fik den danske pædagogstuderende, der blev anklaget for pædofili i New York, frikendt. Jane deler sin egen usædvanlige historie og sine største sager, herunder Central Park Five, Renay Lynch, og Malthe-sagen, som true crime-fortællinger. Vi følger efterforskningerne, de uretfærdige domme og Janes kamp for retfærdighed. Lyt til ‘Min kamp for retfærdighed, indlæst af Rie Sørensen. Kvinderne bag vesten: I skyggen af en rocker Regitze, en af de kvinder, der lever i skyggen af en rocker, fortæller sin historie anonymt af sikkerhedsmæssige årsager. Hun er én af seks kvinder, der ærligt beskriver livet med mænd fra en rockerkultur kendt for broderskab, motorcykler og frihed. Bogen giver et indblik i den lukkede rockerverden og skildrer den brutalitet, der præger et kriminelt miljø domineret af mænd. Kvinderne er nedvurderet og betragtet som mindre vigtige end klubben og dens medlemmer. Lyt til ‘Kvinderne bag vesten‘ af Stine Lukowski & Christina Ehrenskjöld, indlæst af Sarah Boberg, Anette Støvelbæk, Morten Rønnelund, Tina Kruse Andersen, Mille Dinesen, Silke Biranell & Josephine Park Sygeplejersken En sygeplejerske ringer til politiet en tidlig morgen i marts 2015. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Journalist Kristian Corfixen rekonstruerer den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Alle sagens hovedpersoner medvirker – heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. Sagen er også blevet dokumenteret som en spritny Netflix-serie. Lyt til ‘Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager‘, indlæst af Morten Rønnelund. Fra drab til dom Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder. I denne bog fortæller Kurt Kragh og Ove Dahl om en lang række sager fra deres tid som efterforskere, som de aldrig før har delt med offentligheden. Lyt til ‘Fra drab til dom: Drabscheferne‘, indlæst af Stine Bolther. Se også hvilke titler der er denne uges mest lyttede.
Vi elsker Tour de France
Tour de France er en årligt tilbagevendende begivenhed, som alle cykelelskere ser frem til. Sidste år lagde Touren vejen forbi Danmark, men nu er showet tilbage i vante rammer som runder af i Paris! Imens vi følger med på hver etape, og krydser fingrer for at Jonas Vingegaard endnu en gang tager sejren med hjem trods sit styrt tidligere på sæsonen, kan I komme helt tæt på Touren, stjerner bag, og hele den mekanisme der bakker om de helt store cykelstjerner nu – og gennem tiden. Læs mere og læg dine must-read cykelbøger klar på boghylden! Planen: Erobringen af Paris Jonas Vingegaard løfter sin cykel mod den parisiske aftenhimmel. Den danske cykelrytter er iført Tour de Frances gule førertrøje. Sejren er i hus. Et årti med hårdt arbejde og frustrationer kulminerer for det hollandske cykelhold Jumbo-Visma. Forfatteren Nando Boers har fulgt Vingegaards hold hele vejen – fra den hårde træning, til tourens udfordringer, til podiet i Paris. Kom helt tæt på Jumbo-Visma holdets vej til sejr. Med forord af Jonas Vingegaard selv. Lyt til ‘Planen: Erobringen af Paris‘, indlæst af Morten Rønnelund. Tour de France Joakim Jakobsen står bag denne ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien. Lyt til ‘Tour de France‘, indlæst af Bo Carlsson. Jakob Fuglsang Vi kan anbefale alle cykelentusiaster at læse bogen om netop Jakob Fuglsang. Han har efterhånden haft en mindeværdig karriere. Men det er bestemt heller ikke kommet af sig selv. I bogen, som er skrevet i samarbejde med TV2-journalisten Rasmus Staghøj, der også er oplæser, fortæller han en ærlig historie om rejsen fra provinsdreng til cykelstjerne, om det personlige møde med sportens store navne, om de største sejre og om de afsavn, som er nødvendige for at nå sine mål – både sportsligt og personligt. Lyt til ‘Jakob Fuglsang‘, indlæst af Rasmus Staghøj. Smerten, glæden – erindringer fra et liv på cykel Den legendariske danske cykelrytter Brian Holm fortæller om sin store kærlighed til cykelsporten og hvordan han fik en cykelkarriere i topklassen. Brian Holm fortæller om rejsen fra Amager Cykle Ring som dreng, til at være en del af eliten under Tour de France. På en balanceret humoristisk og alvorlig facon, beskriver Brian Holm nogle af de dilemmaer han har mødt på sin vej. Han beskriver smerten og glæden ved et liv hvor man udlever sin drøm. Sejeren kan nemlig koste dyrt på andres bekostning. Lyt til ‘Smerten, glæden – erindringer fra et liv på cykel‘, indlæst af Per Lykke Hansen. Gul feber I denne bog tager Michael Rasmussen et opgør med den tavshedskultur, som findes i cykelsporten. Alle ved hvad der foregår, men ingen vil sige noget. Argumentet er lige så korrupt som cykelsporten selv, men symptomatisk for en sportsgren, hvor rytterne bliver stigmatiseret, ligegyldigt hvad de gør. Holder de kæft, er de løgnere, der dækker over doping og ødelægger sporten. Går de til bekendelse, bliver de også kaldt løgnere og udstødt af cykelverdenen. Kun den egentlige fortælling kan bringe cykelsporten videre. I bogen fortæller han sin egen historie. Lyt til ‘Gul feber‘, indlæst af Peter Carstens. Glad for sport? Læs også: Bag om håndboldens legender Røvtour Thomas Dekker havde en lovende karriere. Hans selvtillid og arrogance var høj, men matchede hans store talent. Det hele endte dog med en lidt for farlig cocktail af doping, druk og utroskab. Du er med hele vejen, når Thomas Dekker får skudt doping i armen, når det spidser til i det store cykelløb og ikke mindst, når han fester igennem på bordeller. Lyt til ‘Røvtour‘, indlæst af Thomas Gulstad. Det hemmelige løb “Jeg fik anvist et værelse, der vendte ud mod parkeringspladsen; Lance fik sit eget værelse ved siden af. Læg dig på sengen, rul ærmet op, ræk mig armen.” I ’Det hemmelig løb’ afslører Tyler Hamilton sit eget og ikke mindst den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrongs dopingmisbrug ned i mindste detalje; hvordan de på US Postal systematisk fik bloddoping og tog bl.a. EPO og testosteron i de år, hvor Hamilton kørte på holdet. En page-turner som det er meget svært at lægge fra sig, når man først er startet. Læs e-bogen ‘Det hemmelig løb‘. Ritter Den gale dansker. Slagteren. Mr. Stopur. Ole Ritter blev kaldt mange ting, da han som den første dansker blev en verdensstjerne indenfor cykelsport. I løbet af hans karriere i tresserne og halvfjerdserne kørte han, og vandt, mod nogle af de største legender. Eddy Merckx gik direkte op på podiet, tog imod lykønskninger på vejen, tog imod blomsterne og gav podiepigerne et scenevant kys, da det pludselig lød over lydanlægget: ”Og vinderen af etapen er Ole Ritter!” Merckx blev fuldstændig paf og begyndte desorienteret at kigge til højre og venstre og sige, at det ikke kunne passe. Hans sportsdirektør stod foran podiet og råbte op mod mig: ”Merckx kan ikke tabe.” Det kan han åbenbart, for det gjorde han i dag. Lyt til ‘Ritter‘, indlæst af Flemming Enevold. En kæde af løgne Skuffelsen var enorm i cykelverdenen, da den mistanke som mange havde, men Lance Armstrong hårdt benægtede, endelig viste sig at være rigtig. Gennem utallige interviews med Armstrongs nære venner, familie, hans tidligere holdkammerater og medarbejdere gennem karrieren og ikke mindst en unik adgang til Armstrong selv fortæller New York Times-journalisten Juliet Macur historien om Armstrongs succesfulde karriere i en sport med en kultur gennemsyret af doping, løgne, snyd og korruption. Og om en hård og kynisk mand, som ville gøre alt for at vinde. Lyt til ‘En kæde af løgne‘, indlæst af Thomas Qvortrup. Lars Bak – hjælperytteren I 2011 fik Lars Bak sit store gennembrud og trådte i karakter som ‘verdens bedste hjælperytter’. Dette er Lars Baks fortælling om livet som hjælperytter helt nede i asfalthøjde. En bog om det hårde slid, det store cykelcirkus, drømmen om selv at stå på podiet, men ofte se sine holdkammerater på podiet i stedet. Bogen er skrevet i samarbejde med sportsjournalisten Carsten Ritter. Lyt til ‘Lars Bak – hjælperytteren‘, indlæst af Peter Carstens. Riis Bjarne Riis blev nationalhelt, da han vandt Tour de France. Tiljublet af tusinder på en køretur i åben vogn gennem hovedstaden og hyldet i Tivoli af landets statsminister. Siden fulgte faldet fra tinderne. Riis giver et følelsesladet indblik i mennesket bag den sky og generte rytter, familiefaderen og den succesfulde forretningsmand. Vi er med til de store sejre, nedturene, i dagene omkring dopingindrømmelsen og til det dramatiske Tour de France 2010, hvor Riis’ hold er i opløsning, men alligevel kører med om sejren. Bogen er skrevet i samarbejde med Lars Steen Pedersen. Lyt til ‘Riis‘, indlæst af Niels Vedersø. Læs også: De 10 mest populære biografier Tour de France ‘Tour de France‘ er en sand guldgrube af viden om verdens hårdeste cykelløb. Læs om tiden op mod touren 1994, hvor danskernes interesse for cykelsporten steg til ukendte højder i takt med cykelrytteren Bjarne Riis’ accelererende succes på den internationale cykelscene. Bogen er et vidnesbyrd om en helt særlig tid inden for dansk cykelsport og giver et indblik i myterne, profilerne og historien om den mest prestigefyldte konkurrence i cykelverdenen. Læs e-bogen ‘Tour de France‘.
Mofibos abonnementer og priser
Hvad koster Mofibo? Prisen på Mofibo afhænger af, hvilket abonnement du vælger. Du kan lige nu vælge mellem fem abonnementer: Mofibo Basic, Mofibo Premium, Mofibo Family, Mofibo Family+ og Mofibo m. studierabat. Prøv Mofibo nu – opsig når som helst. Alle tre Mofibo-abonnementer giver dig adgang til tusindvis af gode historier i vores bibliotek med over 600.000 lydbøger og e-bøger til en god pris. Mofibo samarbejder med de største danske og udenlandske forlag, og Mofibos app opdateres dagligt med nye titler og nyt indhold. Find det du søger Mofibo Basic Prisen på Mofibo Basic er 89 kroner om måneden og giver 20 timers adgang om måneden til hele vores bibliotek med mere end 600.000 titler i alle genrer. Abonnementet gælder for én person. Prøv Mofibo Basic her. Mofibo Premium Prisen på Mofibo Premium er 129 kroner om måneden og giver 100 timers adgang om måneden til hele vores bibliotek med mere end 600.000 titler i alle genrer. Abonnementet gælder for én person. Prøv Mofibo Premium her. Mofibo Unlimited Prisen på Mofibo Unlimited er 149 kroner om måneden og giver ubegrænset adgang til hele vores bibliotek med mere end 600.000 titler i alle genrer. Abonnementet gælder for én person. Prøv Mofibo Unlimited her. Mofibo Family Mofibo Family er et abonnement til familier og husstande. Prisen på Mofibo Family er 179 kroner for to brugere, og 218 kroner for tre brugere – og giver 100 timers adgang om måneden, pr. bruger, til hele vores bibliotek med mere end 600.000 titler i alle genrer. Saml jeres abonnementer under ét Mofibo Family-abonnement, så bliver prisen pr. bruger under 89,5 kr. når I er to personer – altså 79 kr. rabat på Mofibo pr. person. Ønsker du at tilføje flere personer til abonnementet, koster hver ekstra bruger 39 kr. Mofibo Family betales samlet fra én konto, og hver bruger har sit eget personlige login. Start dit Mofibo Family-abonnement her! Se hvordan du skifter dit nuværende abonnement i videoguiden. Mofibo Premium for studerende Som noget nyt kan studerende på videregående uddannelser få et Mofibo Premium abonnement med 50% rabat, endda resten af livet! Dermed kan én studerende få 100 timers adgang til vores lydbøger og e-bøger pr. måned! For at få halv pris på dit Mofibo abonnement som studerende, skal du trykke her. Du kan både få studierabat som ny kunde, og som allerede eksisterende kunde – find mere information her! Har du allerede et abonnement hos Mofibo, så skal du opsige dit nuværende abonnement og melde dig til igen via dette link, når dit abonnement er udløbet. Læs mere her! Har du spørgsmål til abonnementer, priser, app-funktioner eller andet? Mofibos kundeservice er altid klar til at hjælpe på support.dk@mofibo.dk eller på Facebook. Hvad er Kids Mode? Mofibo Kids Mode er udviklet til børn under 12 år. Med Kids Mode kan du trygt lade dit barn udforske Mofibos bibliotek med titler særligt udvalgt til aldersgruppen. Og prisen på Kids Mode? Det er en helt gratis feature, som kan aktiveres uanset hvilket Mofibo-abonnement du vælger. Læs mere om hvordan du aktiverer Mofibo Kids Mode her eller se videoguiden. Mofibo Reader Mofibo har tidligere udbydet en særlig e-bogslæser kaldet ‘Mofibo Reader’. Denne udbydes ikke længere. Har du spørgsmål til Readeren kan du finde mere information her eller kontakte Mofibos kundeservice. Om Mofibo Mofibo blev grundlagt i 2013, og har siden da udbyddet adgang til e- og lydbøger samt podcasts for en månedlig abonnementpris. I 2016 blev Mofibo opkøbt af Storytel – verdens største streamingtjeneste for e- og lydbøger – som i dag opererer i 26 lande. Storytel og Mofibos vision er, at gøre verden mere empatisk og kreativ med gode historier, som kan deles og nydes af hvem som helst, når som helst og hvor som helst. Mofibos appfunktionaliteter Mofibo har en meget brugervenlig app som er nem at navigere rundt i. Se hvilke funktioner du kan benytte i appen her. FAQ – Spørgsmål og svar Hvad koster et abonnement på Mofibo? Mofibos abonnementer koster fra 89 kr. pr. måned – alt efter om du har et Mofibo Basic-, Mofibo Premium-, Mofibo Unlimited– eller Mofibo Family abonnement. Derudover kan du tilkøbe ekstra konti i dit Family-abonnement for 39 kr./md. pr. person. Den månedlige betaling sker hver 30. dag. Derudover tilbyder Mofibo 50% studierabat til studerende på videregående uddannelser – dvs. at Mofibo Premium vil koste 64 kr. pr. måned. Hvor mange kan lytte samtidig på Mofibo? Op til 6 personer kan lytte til Mofibo samtidig. Dette kommer an på, om du har et Mofibo Basic-, Mofibo Premium-, Mofibo Unlimited-, Mofibo Family-, eller Mofibo Family Plus abonnement. Kan man bruge Mofibo på flere enheder? Du kan godt have Mofibo på flere enheder. Du kan både bruge Mofibo på din smartphone, tablet, Apple Watch/WearOS, og på din Mofibo Reader – samt benytte Mofibo i din bil via bluetooth, Apple CarPlay eller Android CarPlay. Hvor mange bøger har Mofibo? Mofibo har rent faktisk over en million bøger på forskellige sprog, heriblandt både lydbøger, e-bøger og podcasts. Med et abonnement hos Mofibo kan du få 20 timer/måned, 100 timer/måned, eller ubegrænset adgang til Danmarks største udvalg af dansksprogede bøger, og derudover adgang til et stort udvalg af engelske, svenske, arabiske, færørske, tyske, spanske, franske og italienske titler. Hvordan ændrer jeg mit Mofibo abonnement? Hvis du gerne vil ændre din abonnementstype hos Mofibo, kan du følge dette link. Er der binding hos Mofibo? Der er ingen binding hos Mofibo. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement hos Mofibo. Hvis du afmelder midt i en betalingsperiode, vil du stadig have adgang til Mofibo i de resterende dage af den måned du har betalt for. Oplever du nogen form for problemer, er Mofibos support klar til at hjælpe. Hvor lang tid tager en lydbog? En lydbog kan typisk vare lige fra en halv time til 35 timer. Selve processen bag indlæsning af en lydbog tager omkring dobbelt så lang tid som lydbogens længde. Hertil skal indlæsningen derefter høres igennem, rettes for eventuelle fejl, og have tilpasset lyd før en lydbog er klar til brug. Kan man lytte til Mofibo i udlandet? Du har adgang til meget af Mofibos indhold når du er i udlandet – men ikke alt. Vi vil derfor råde dig til at downloade de e- og lydbøger du ønsker at læse/lytte til, før du tager afsted. Så er du også sikker på at kunne bruge Mofibo på trods af problemer med WiFi eller mobildata. Laver Mofibo selv lydbøger? Mofibo har en redaktion, som er med til at producere eksklusive Mofibo Original titler, som ikke er tilgængelig på andre tjenester. Mange Mofibo Originals skrives af danske forfattere, men der produceres også originale titler i bl.a. Sverige, hos Mofibos ejer, Storytel A/S, som derefter får dem oversat til dansk. Derudover producerer Mofibo også danske lydbøger, baseret på eksisterende titler, som hidtil ikke har været tilgængelig som dansksproget lydbog, under selskabet ‘Storyside’. Mofibo tager ikke del i lydbogsproduktionen – herunder evt. danske oversættelser og valg af oplæser – af titler som ikke er Mofibo Originals eller produceret af Storyside. Det gør de enkeltstående forlag som har rettigheder til titlen.