Hvad er Voice Switcher?
Hvad handler det om?
Den 16. december tilføjede Mofibo en funktion kaldet Voice Switcher til appen. Med Voice Switcher har et begrænset antal lydbøger nu fået AI-indlæsere som supplement til den oprindelige indlæser. Brugeren kan nu vælge den indlæser, de selv foretrækker.
Hvad betyder AI?
AI (kunstig intelligens) er en teknologi, der gør det muligt for computere og systemer at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Det kan f.eks. være at genkende billeder, forstå sprog, lære af data eller træffe beslutninger. Eller i dette tilfælde: At indlæse lydbøger ved hjælp af avancerede stemmesynteser, der kan skabe naturlige og udtryksfulde stemmer.
I Danmark er Voice Switcher-funktionen i første omgang tilgængelig via 19 forskellige lydbøger. For hver af disse bøger kan du vælge mellem den oprindelige indlæser og forskellige AI-stemmer. Der er i alt fire forskellige AI-stemmer: Den kendte, danske indlæser Maria Gardes stemme, to forskellige kvindestemmer, “Anne” og “Sara”, samt to forskellige mandestemmer, “Mads” og “Peter”. Maria Gardes stemme vil altid være en af valgmulighederne – derudover kan du vælge mellem to stemmer, som bedst passer til den pågældende bog.
Her fortæller Maria om den nye funktion
Maria Garde er en af de mest populære lydbogsindlæsere hos Mofibo, med over 10 millioner lyttede timer blandt Mofibos brugere. Hun har en lang karriere som lydbogsindlæser bag sig og har siden 90’erne indlæst over 400 lydbøger. Ud over Maria Garde har projektet også involveret andre indlæsere og professionelle stemmer. For hver enkelt er der nøje aftalt, hvordan og til hvilke formål stemmen må anvendes.
Har du allerede prøvet Voice Switcher?
Sådan prøver du den nye Voice Switcher-funktion:
- Du finder Voice Switcher-funktionen via ‘Søg’ i appen. Klik på banneret øverst på siden.
- Vælg en lydbog i oversigten og afspil.
- I bunden kan du vælge at skifte til en AI-stemme.
God fornøjelse!
Du kan finde en samlet oversigt over lydbøger med Voice Switcher-funktionen her.
En kommentar
Arjuna Georg Petersen
Muligvis er det kunne Mofibo originals der har mulighed for at ændre stemmer for at jeg, måske mange andre, feks. bøger af Stephen Hawkins der fx er indlæst af Torben Christensen ville virkelig vinde ved at bruge en anden oplæsning.