Som lydbogslytter ved man, hvor vigtig den indlæsende stemme er for oplevelsen af bogen. Faktisk vil vi mene, at den er af lige så stor betydning som forfatterens skrevne ord. Derfor vil vi som noget nyt hver måned sætte spot på en indlæser, så vi kan blive klogere på kunsten at indlæse en lydbog. Denne gang har vi stillet tre spørgsmål til indlæseren Karin Rørbech, der blandt andet har indtalt Twilight-serien.
Læs også: De 10 mest populære ungdomsbøger.
Hvilken bog husker du, som en særlig god indlæser-oplevelse?
Sommer i Amerika af Nora Roberts var en god og sjov bog at indlæse. Romanen, der er en “Road Story”, udspiller sig sidst i 80’erne hen over en sommer, hvor bogens to meget forskellige hovedpersoner, celebrityfotografen Bryan Mitchell og krigsfotografen Shade Colby, får til opgave at rejse gemmen USA sammen, og skildre livet som det nu udspiller sig på godt og ondt.
Læs også: Månedens indlæser: Amira Jasmina Jensen.
De to fotografer er som dag og nat og har fra begyndelsen svært ved at respektere og tolerere hinanden og deres respektive fotografiske udtryk, men i takt med at rejsen skrider fremad, nærmer de to sig hinanden, og de opdager nye sider af sig selv og den anden og sød musik opstår.
Da jeg var ung, lige efter gymnasiet, boede jeg et år i New York, hvor jeg bl.a. studerede fotografi på The School of Visuel Arts, og som bogens hovedpersoner rejste jeg også en del rundt i USA med mit kamera og oplevede landet, dets forskellighed og storslåede natur. Det var før verden for alvor gik digitalt, og som i romanen arbejdede jeg analogt med mit kamera. I takt med at jeg indlæste Sommer i Amerika, genoplevede jeg dele af min egen tid i USA, samtidig med at jeg genkendte fascinationen af det gode motiv og magien ved at stå i mørkekammerets røde lys og se motiverne komme til live.
Hvad er det sværeste og det bedste ved at indlæse bøger?
Det kræver stor koncentration at indlæse lydbøger. Der skal være styr på indhold, tempo, udtale, stemme og åndedræt. Samtidig skal oplæsningen fremstå tydelig og ubesværet. Det skal være behageligt, spændende og indlevende at lytte til, uden at indlæseren tager ”læseroplevelsen” fra lytteren. Jeg vil gerne give lytteren ro til selv at være medskabende i billeddannelse og fortolkning af en tekst. Hvis jeg som indlæser giver den for meget gas, synes jeg, at jeg fratager lytteren denne mulighed. Men samtidig skal det heller ikke blive for kedeligt, så indlevelse er afgjort en del af en god indlæsning.
Det bedste ved at indlæse bøger, er at komme i nærkontakt med teksten. Forfatterens ord kommer under lup i det øjeblik, jeg formidler dem videre til lytteren. Jer oplever ordene tættere på, end hvis jeg blot læste bogen for mig selv.
Hvad sørger du altid for at have med dig, når du er i studiet?
Et stort glas vand, det er godt for stemmebåndet. Og en banan til hjernen, så jeg ikke går sukkerkold.
