
De 10 mest populære romantiske romaner
Se listen med de 10 mest populære romantiske romaner lige nu. Perfekt til din sommerlæsning. På listen finder du blandt andet Anna Grue, Jojo Moyes, Sarah Jio og Lucinda Riley.
10. Italiensvej

Italienske Vittoria Contini ankommer til et usselt, københavnsk hotel – på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Heldigvis møder hun den livsglade natklubservitrice Conny, der skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt.
Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig?
Lyt til ‘Italiensvej’, indlæst af Githa Lehrmann.
Læs også: Forfatterportræt – Anna Grue.
9. Villa Serenas hemmelighed

Leder du efter en feel good-roman? Så er ‘Villa Serenas hemmelighed’ det perfekte valg: en let og forførende sommerroman om en kvindes vej fra hjertesorg til romantisk eventyr.
På overfladen har Emily Robertsen det hele: et skønt, restaureret hus i Toscana, tre smukke børn og en succesfuld og opmærksom ægtemand. Men da selvsamme ægtemand pludselig dumper hende – via sms! – må Emily se nogle barske realiteter i øjnene. Hvordan skal hun klare sig langt fra alting uden mand og penge, men til gengæld med et elendigt italiensk ordforråd…
Lyt til ‘Villa Serenas hemmelighed’, indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel.
8. PS. Jeg elsker dig for evigt

Når du har fundet vej ind til dette indlæg, tillader vi os at gå ud fra, at du allerede kender den tårepressende kærlighedshistorie ‘PS. I love you’.
Nu er Gerry og Holly endelig tilbage! Syv år er der gået siden Holly læste Gerrys sidste brev, og Holly er tilsyneladende kommet videre med sit liv. Hun har fået arbejde i sin søsters luksusgenbrugsbutik og trives fint med at gemme sig lidt for verden. Så da søsteren beder hende fortælle historien om Gerrys efterladte breve til en podcast, siger Holly kun modvilligt ja, bange for at rippe op i gamle sår.
Lyt til ‘PS. Jeg elsker dig for evigt’, indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel.
7. Ramt af dig

Unge, danske Christel forelsker sig langsomt, men sikkert i sin chef på et ejendomsmæglerbureau i Cambridge. Det viser sig at få store konsekvenser for hende. Ikke blot mister hun sit drømmejob og gode ry. Hun bliver også sendt direkte i armene på den selvsikre og tiltrækkende Jack Stanley.
‘Ramt af dig’ er den selvstændige fortsættelse af ‘Hvis jeg falder’. Bogen er af de mest populære romantiske romaner, og vandt en pris til Den store lydbogspris 2020.
Lyt til ‘Ramt af dig’, indlæst af Camilla Lau.
6. Stadig mig

I efterfølgeren til Jojo Moyes’ populære romantiske romaner, ‘Mig før dig’ og ‘Efter dig’, kaster Lou sig ud i et nyt eventyr i New York. Hun er klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England.
I New York bliver Lou hos sin nye arbejdsgiver kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra. For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne.
Lyt til ‘Stadig mig’, indlæst af Randi Winther.
Læs også: Jojo Moyes forfatterportræt
5. After – Mødet

Tessa er en pæn pige, og hun har en kæreste, som er senior i high school. Tessa skal selv starte på college, og her møder hun Hardin. En mørkhåret, flot dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader!
Lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være. ‘Mødet’ er første bind i ‘After-serien’.
Lyt til ‘After – Mødet’, indlæst af Inez Gavilanes.
Læs også: De 10 bedste ungdomsromaner.
4. Når violerne blomstrer

Engang lå verden for Emily Wilsons fødder, der netop havde skrevet en bestseller og boede i New York med sin drømmemand. Ti år senere har hendes mand fundet en anden, og hun ikke har skrevet en linje i årevis.
I sit barndomssommerhus på øen Bainbridge Island viser håbet sig dog, når Emily finder en gammel dagbog, der rummer en glemt kærlighedshistorie fra 1940’erne – og en hemmelighed, der vender op og ned på hendes liv.
Lyt til ‘Når violerne blomstrer‘, indlæst af Karen Abrahamsen.
3. Den ugifte hertug

Vi befinder os i starten af 1800-tallet i ‘Den ugifte hertug’. Nærmere betegnet i 1813, hvor den smukke Daphne Bridgerton kun modtager ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.
Den verdenskendte romantiske roman om Familien Bridgerton udkommer nu endelig på dansk. ‘Den ugifte hertug’ og I ‘En uventet forelskelse’ er hhv. første og anden bind ud af otte. Familien Bridgerton får premiere som tv-serie hos Netflix i 2020.
Lyt til ‘Den ugifte hertug’, indlæst af Tammi Øst, Camilla Lau, Pelle Emil Hebsgaard.
Læs også: Flere romantiske romaner i familien Bridgertons univers
2. Sommerfugleværelset

Måske har du allerede læst serien ‘De syv søstre’? Måske er det første gang, du læser forfatterens navn, Lucinda Riley? Med kærlighedsromanen ‘Sommerfugleværelset’ har hun indtaget andenpladsen hos Mofibos brugere.
I bogen møder vi Posy Montague. Hun bor stadig i sit smukke engelske barndomshjem, Admiral House. På trods af alle minderne og den fantastiske have forfalder huset. Og det er ikke det eneste, for Freddie er nu dukket op. Freddie knuste hendes hjerte halvtreds år tidligere og nu vil genoptage kontakten…
Lyt til ‘Sommerfugleværelset’, indlæst af Karen Abrahamsen.
1. De syv søstre-serien







Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.
Lyt til ‘De syv søstre’-serien, indlæst af Maria Stokholm.
Det var de 10 mest populære romantiske romaner. ♥️
Lyst til mere romantik? Se alle bøgerne her.

