
De 10 mest populære Mofibo Originals

Mofibo Originals er titler, som er produceret eksklusivt til Mofibo og er særligt tilpasset lydbogsformatet. Her kan du få overblikket over de 10 mest populære Mofibo Originals netop nu. Rigtig god lytte- og læselyst!
10. Eftersøgning: Hvor er du min søn?

I september 1983 forsvinder den attenårige Olle Högbom sporløst. Han er lige flyttet hjemmefra og bor i egen lejlighed. Han har været til klassefest. Herefter forsvinder han. En intens efterforskning går i gang. Men ingen ved noget. Eller ingen fortæller i hvert fald noget. Familie og venner leder overalt. Dage går, måneder og år. Så en dag tilstår en mand flere grusomme, bestialske forbrydelser. Et af hans ofre er Olle.
Journalist Martin Ezpeleta troede, han var i gang med en helt anden type dokumentar. Om savn og traume. Men nu vil han kende sandheden. Derfor står han pludselig med en spade i hånden og graver efter Olle. Det bliver en besættelse at hjælpe faren, Ruben, med at finde ud af sandheden om hvad skete der den nat, da Olle forsvandt og Rubens mareridt begyndte.
Lyt til ‘Eftersøgning: Hvor er du min søn?‘ indlæst af Morten Rønnelund.
9. Ninas plan B

Nummer ni på listen over de mest populære Mofibo Originals er den humoristiske og romantiske roman ‘Ninas plan B‘ af Anna Holmström Degerman.
Der er aldrig noget i Ninas liv, der går, som hun har planlagt. Heller ikke nu, hvor hun er på vej hjem efter nogle måneders ophold i en lille by. Det vikariat, hun havde på biblioteket i den lille by, var absolut ikke noget drømmejob – højest en plan B – og hun glæder sig til at komme tilbage til sit trygge liv i Stockholm. Hun gasser lidt op for at nå hurtigt frem. Men det er snevejr, og hun ser slet ikke den gamle dame med hunden i svinget.
Nina burde faktisk være glad for, at det ikke gik værre, end det gjorde. Så ville hun have haft både damens og hundens liv på samvittigheden. Men ulykken får alligevel store konsekvenser, både for den gamle dame og for Nina. Den fører hende direkte tilbage til plan B. Og pludselig har hun ansvaret for en hund og en antikveret dametøjsbutik – og så er der det med ham dyrlægen…
Lyt til ‘Ninas plan B‘ indlæst af Laura Drasbæk.
Læs også: De 10 bedste romantiske bøger i 2020
8. Enkernes bedemandsforretning

De tre enker Betty, Viveka og Eva har vidt forskellige baggrunde, men de mødes tilfældigt i en sorggruppe. De står alle et sårbart sted i livet og har brug for en ny begyndelse – så hvorfor ikke starte en alternativ bedemandsforretning?
Enkerne døber forretningen ’Død med glød’ med intentionen om at pifte de ældgamle begravelsesritualer op. Men det bliver ikke ukompliceret, for de tre enker har absolut ingen erfaring med begravelsesbranchen, og de har hver især mørke hemmeligheder, der truer med at komme op til overfladen.
‘Enkernes bedemandsforretning‘ af Johanna Nilsson er en varm og humoristisk historie om sorg, håb og uventet venskab.
Lyt til ‘Enkernes bedemandsforretning‘ indlæst af Mathilde Eusebius.
7. Ernst og Berghamar


Karna Bunk debuterede i 2019 med ‘Lykkelige omstændigheder‘, første bind i serien om journalist Margrethe Ernst og drabschef Steinbjørn Berghamar. Bogen strøg til tops på Mofibos bestsellerliste efter bare en uge. Den selvstændige fortsættelse ‘Små tragedier‘ udkom i 2020.
I ‘Lykkelige omstændigheder‘ føres Margrethe og Steinbjørn, der engang var kærester, sammen af en kriminalsag. Steinbjørn i mellemtiden blevet gift og har fået to børn samt en lederstilling i afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Magrethe arbejder på en digital nyhedsredaktion og venter barn efter en engangsaffære.
Margrethe er opslugt af research til en historie, da en højgravid kvinde meldes savnet. Modvilligt bliver Magrethe pålagt at dække sagen, og til politiets pressemøde møder hun nu Steinbjørn, som hun ikke har set i årevis. Forsvindingssagen tager siden en uhyggelig drejning, og opklaringsarbejdet sætter Steinbjørn under hårdt pres. Det gør det ikke bedre, at Magrethe starter sin egen efterforskning.
Lyt til ‘Ernst og Berghamar‘-serien indlæst af Grete Tulinius.
Læs også: Karna Bunks små tragedier
6. Pyromanen



‘Pyroman-serien’ af Inger Wolf starter i en landsby, hvor ingenting sker, men så brænder et hus ned til grunden. Her viser det sig snart, at der er tale om en bestialsk forbrydelse.
Samtidig forsvinder en dreng, og journalister strømmer til den lille by. Brandefterforsker Klara Larsen bliver sammen med sin assistent, politimanden Sebastian Vinther, indkaldt til at hjælpe det lokale politi.
Lyt til ‘Pyroman-serien’ indlæst af Mathilde Eusebius.
Læs også: Interview med Inger Wolf om Pyroman-serien
5. Blodengel



I ‘Blodengel-serien‘ af Lotte Petri møder vi efterforsker og psykolog Sofie Engell, som arbejder for Vest- og Midtsjællands Politi. Engell har haft en voldsom fortid, hvorfor hun har bosat sig i et ensomt beliggende område ved Roskilde Fjord. Men så begås en række bestialske og forfærdelige forbrydelser i området, og Engell bliver sat på sagen.
Lyt til ‘Blodengel-serien‘ indlæst af Dan Schlosser.
Læs mere om Lotte Petri og ‘Blodengel’-serien her!
4. Tæt på grænsen

Nummer fire på listen over de mest populære Mofibo Originals er ‘Tæt på grænsen – Gidslet‘, første del af en nervepirrende thrillerserie af Daniel Åberg. .
Lisas liv ramlede, da hun mistede retten til at være sammen med sin søn. Nu er hun ædru og har fået styr på sit liv – og hun kæmper for at få sin søn tilbage. Da hun endelig får chancen for at tilbringe en hel weekend sammen med ham, må intet gå galt. Hun må vise, at hun har styr på sit liv. Men skæbnen vil noget helt andet.
Da Lisa om aftenen bliver bedt om at hjælpe med noget akut på pubben, hvor hun arbejder, tager hun sin søn med. Samtidigt har nogle maskerede røvere sprængt byens eneste kortautomat og bevæger sig hen mod pubben. Da deres veje krydses, starter det en kæde af begivenheder, og Lisa mister al kontrol over sit liv. Snart er Lisas søn taget som gidsel, og hun selv er del af en international grænsekonflikt. Og for hver time bliver indsatsen højere.
Lyt til ‘Tæt på grænsen – Gidslet‘ indlæst af Mathilde Eusebius.
3. Herfra til dig

’Herfra til dig’ af svenske Albert Lindemalm er en varm, charmerende og humoristisk kærlighedshistorie om Anna og Simon, der mødes en sommernat. Hvad der starter som et one night stand ser ud til at kunne udvikle sig til noget mere, men vejen dertil er brolagt med misforståelser, en anstrengende tvillingebror, moderigtige mostre og velmenende venner.
’Herfra til dig‘ blev af Mofibos lyttere kåret til ‘Årets kærlighedsroman’ til Den store lydbogspris – Mofibo Awards 2021.
Lyt til ’Herfra til dig‘ indlæst af Jon Lange.
2. Mord i Lerviken



Anna Bågstams krimitrilogi ‘Mord i Lerviken‘ byder på drama, gruopvækkende forbrydelser og hæsblæsende spænding. Den unge efterforsker Harriet Vesterberg flytter fra Stockholm til sin fars hus i den lille havneby Lerviken ved Øresund og bliver fra første dag involveret i en række spektakulære mordsager i og omkring landsbyen.
Lyt til ‘Mord i Lerviken‘-serien indlæst af Karen Abrahamsen og Githa Lehrmann.
Læs også: Anna Bågstam skriver rædselsvækkende nordiske krimier
1. Pigen fra Knutby

Så er vi nået til førstepladsen på listen over de mest populære Mofibo Originals! I ‘Pigen fra Knutby‘ får du Linnéa Kulings beretning om, hvordan det var at vokse op i Knutbysekten i Sverige, der gennem de sidste 20 år har fyldt i medierne for sager om vold, sexmisbrug og endda mord.
Da Linnéa Kuling var syv år gammel, blev hendes familie en del af den kontroversielle religiøse menighed. Der blev taget imod dem med åbne arme, og de blev hurtigt en del af det stærke og kærlige fællesskab. De var sikre på, at det her måtte være paradis på jord – men det endte med at blive et helvede.
Familien blev splittet. Linnéas mor måtte ikke længere være hendes mor, og Linnéa skulle flytte ind hos Knutby-sektens kvindelige overhoved, Åsa Waldau, og servicere hendes jævnaldrende datter, Mia. Linnéas tro på Gud, og på Åsa Waldau, fik hende i mange år til at gå med til de mest urimelige ting, indtil sandheden en dag gik op for hende.
Lyt til ‘Pigen fra Knutby‘ indlæst af Line Hesdam.

