Inger Wolfs bestialske krimier

Bestialske krimier er Inger Wolfs varemærke. Hun er især kendt for ‘Daniel Trokic‘-serien, men har derudover fået stor succes med ‘Pyromanen‘. Nu er hun klar med første bind i den nye krimiserie ‘Mordene på Helholm‘! Du kan læse mere om den danske forfatter og hendes udgivelser herunder.

Mordene på Helholm

Agnes Winkler har ikke sat sine ben på øen Helholm i 14 år. Hendes mor døde, da hun var lille, og senere druknede også hendes kæreste. Hun prøver helt at undgå at tænke på stedet. Nu bor hun i Århus, men bliver langsomt opslugt af mørket – på samme tid forlader kæresten hende, og hendes far bliver alvorligt syg.

Derfor tager hun imod sin brors invitation om at fejre julen på Helholm. Da Agnes ankommer til øen, er en kvinde forsvindet sporløst, og to drenge gør et makabert fund i en mose. Agnes kan godt lide mordsager på afstand, men det er noget andet at vide, at drabsmanden med høj sandsynlighed er en man kender…

Læg ‘Mordene på Helholm‘ på boghylden, indlæst af Dan Schlosser.

Daniel Trokic-serien

‘Sort Sensommer’ er første del af krimiserien om vicekriminalkommisær Daniel Trokic og kriminalassistent Lisa Kornelius. Serien, der strækker sig over 7 bind, er også solgt i Holland, Norge, Frankrig, Sverige, Spanien og Tyskland.

Daniel Trokic og Lisa Kornelius bliver overflyttet til drabsafdelingen. Her sættes Trokic til at lede efterforskningen, hvor en ung kvinde bliver fundet nøgen med halsen skåret over. Det er første krimi i serien.

‘Sort Sensommer’ vandt i 2006 Kriminalakademiets debutantpris.

Lyt til ‘Daniel Trokic‘-serien indlæst af Mikkel Bay Mortensen, Tobias May Hertz og Lars Thiesgaard.

Pyromanen

Inger Wolfs seneste værk ‘Pyromanen‘ foregår i en lille by lidt udenfor Herning hvor et nedbrændt hus og en drengs forsvinden chokerer byen. Brandefterforsker Klara Larsen og hendes assistent, politimanden Sebastian Vinther, får til opgave at hjælpe det lokale politi.

Inger Wolf er selv født i Herning i 1971. Hun boede de første 10 år af sit liv i Århus, som hun flyttede tilbage til i 2001, efter at have boet i den sydlige del af Danmark.

Læs også: De 10 mest populære krimier.

Christian Falk-serien

I første bind, ‘Brændte sjæle‘, meldes en mand savnet og politiet finder en række bizarre spor: Et afhugget øre, en stor samling euforiserende svampe, et badeværelse hvor der tydeligvis er foregået noget blodigt. Dette er en sag udover det sædvanlige..

Derfor kontakter de psykiater Christian Falk, som netop er ved at afslutte et større forskningsprojekt om seriemorderes hjerner. Han indvilliger i at hjælpe, og ender med at sætte alt på spil, ikke blot professionelt, men også personligt. For da han får indsigt i den afdøde Antons sind, finder han ikke bare forklaringen på hans død; han får også besvaret nogle spørgsmål om sig selv, han har tumlet med hele livet.

Lyt til ‘Christian Falk‘-serien, indlæst af Thomas Haugaard og Lars Thiesgaard

Forfatteren Inger Wolf

Inger Wolf (f. 1971) voksede op i Aarhus, hvor hun også bor den dag i dag. Hun har en BA i Engelsk som hun, inden sin succesfulde forfatterkarriere, brugte til at ernære sig med som freelance oversætter. I dag står Wolf bag hele fjorten medrivende krimibøger. Bøgerne er oversat og udgivet i Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, Rusland, Island og USA.

Inger Wolfs interesse for at skrive startede allerede i teenageårene. Det begyndte med noveller og derefter en roman om et rockband. Som 17-årig var bogen om rockbandet færdig, men den blev desværre afvist af forlaget hun sendte den til. Det slukkede heldigvis ikke Wolfs forfattergnist, og redaktøren, der havde læst hendes bog, kom med feedback, som ledte til, at Wolf begyndte at læse litteratur om skriveteknik og fortællekunst. Det gav hende en teoretisk indgangsvinkel til dét at skrive og at opbygge det skarpe, spændingsfyldte plot, som Wolf i dag er kendt for.

Læs også: Katrine Engbergs krimier

Inger Wolf fortæller om ‘Pyromanen’ i selskab med Jakob Melander

---

Interview med Inger Wolf om Pyroman-serien

Dette er den sidste bog i trilogien om Klara Larsen. På hvilke måder skiller denne bog sig fra de to første? Kommer vi f.eks. tættere på Klara Larsen?

Ja. Jeg har helt fra starten vidst, at vi skulle have en forklaring på, hvad der skete i Klaras barndom, siden hun har denne trang til at sætte ild til ting. I de to første bøger strejfer jeg blot, hvad der er sket, og her i tredje bind bliver det så foldet ud. Bogen skiller sig måske ud, fordi der er mere fokus på hende som karakter, hvor de to andre i højere grad er gået tættere på forbryderne.

Pyroman-serien tager udgangspunkt i brandekspert Klara Larsen. Tidligere har dine hovedkarakterer været henholdsvis politikommissær Daniel Trokic og psykiater Christian Falk. Hvordan mærker du forskellen på at skrive om en kvinde i forhold til en mand?

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Jeg tror, jeg kommer tættere på noget personligt, når jeg skriver fra en kvindes synspunkt, men det er også det, der gør det sværere, for jeg er vitterligt ikke særlig modig. 

Og hvorfor valgte du at skrive om en kvinde denne gang?

Jeg havde brug for at distancere mig en smule fra mine to foregående hovedpersoner, så de ikke sneg sig ind i bogens tone. Og så passede det bedre med en kvinde i rollen, synes jeg. Jeg ville gerne have en karakter, der gik fra at have været det ultimative offer til at være en stærk person. Det kunne jeg selvfølgelig også have gjort med en mand, men jeg kan måske alligevel bedre sætte mig ind i den udvikling som kvinde.

Klara Larsen er en af landets mest kompetente brandeksperter, men har selv traumer fra sin barndom – og har tendens til at antænde ild hos pædofile, der går fri af retssystemet. Tror du, at flere kvinder kan spejle sig i en karakter som Klara Larsen? Eller tror du, med andre ord, at det er et genkendeligt problem, at flere mænd går fri, når der er tale om overskridning af grænser i en eller anden grad?

Der er ingen tvivl om, at der er et problem med, at for mange overgrebsmænd går fri, fordi der ikke er ressourcer til at efterforske eller retsforfølge. Vi ser kun toppen af isbjerget. Jeg tror, at både kvinder og mænd kan følge den vrede, man kan føle, når man ved, at der sidder nogen derude, som er undsluppet et modbydeligt overgreb og bare kan fortsætte. Det betyder ikke, at jeg går ind for selvtægt, men i fiktionen har man jo vide rammer til at gøre, som man vil.

Dine tidligere krimier er ligesom Pyroman-serien præget af en del plot-twists. Ved du altid selv, hvad dine bøger slutter med, eller bliver du også selv overrasket nogle gange?

Ja, jeg tror tit selv, at jeg har regnet det hele ud, og så pludselig kan jeg se, at tingene kan hænge sammen på en hel anden måde. Så skriver jeg det om. Ofte ved jeg ikke selv, hvordan plottet skal være skruet sammen før ret sent i forløbet. Og i mellemtiden driver jeg alle omkring mig til vanvid, fordi jeg ikke føler, jeg har den rigtige løsning. Men det er en stor tilfredsstillelse, når alting til sidst falder på plads.

Du har tidligere fortalt, at du i dine bøger beskriver steder, hvor du selv har boet eller været flere gange, for at beskrivelserne skal blive så autentiske som overhovedet muligt. Ligeledes har du fortalt, at du besøger og samarbejder med psykiatere og politiet for at gøre dine bøger troværdige. I denne henseende kunne det være interessant at vide, hvordan du vælger dine karakterer og beskrivelserne, der passer til dem. Er de opdigtede, eller personer, du kender? Eller er der nogle af karaktererne, sum du ser dig selv i?

Alle mine personer er nok sammensat af karaktertræk og kvalifikationer, som er blandet sammen på kryds og tværs og nedarvet fra virkelige personer. Mine hovedpersoner ligger som regel forholdsvist tæt op ad mig selv og har også “arvet” forskellige ting fra mig. For eksempel bor Klara i Aarhus tæt på skoven med hund og kat. Det gør jeg også. Men jeg kan også godt finde på at stjæle professionelle projekter til mine personer. Eksempelvis findes der flere udenlandske forskere, der har hjernescannet serieforbrydere for at se, om deres hjerner adskiller sig fra almindelige mennesker. Sådan et projekt gav jeg til Christian Falk for at give ham indsigt.

Har du nogle litterære forbilleder, som du bliver inspireret af?

Først og fremmest Agatha Christie, fordi hun er plotmester og dernæst Thomas Harris, der blandt andet har skrevet Ondskabens øjne. Harris er fantastisk til at beskrive dybt forstyrrede drabsmænd, hvilket gør hans bøger enormt interessante.

I Pyroman-serien kommer vi tættere på de forbrydelser, der har med ild at gøre. Hvad er der med ilden, der får dig til at beskæftige dig med den litterært?

Jeg elsker ild og al den symbolik, der følger med. Det er naturens stærkeste kraft, som både ødelægger og giver os liv, og så er den samtidig en slags væsen. Nogle gange ulmende gløder og andre gange eksplosiv. Og så spiller den en rolle i alverdens mytologier. Samtidig er der noget fascinerende ved pyromani. Når man ikke længere kan styre sin lyst til at se på den ødelæggende kraft. For mig passede det hele perfekt ind i det, jeg ville skrive.

Mere om Inger Wolf? Besøg hendes egen hjemmeside her.