10 gode bøger om mødre og moderskab i anledning af mors dag

Mors dag fejres hvert år den anden søndag i maj. I anledningen af mærkedagen har vi samlet 10 gode bøger om mødre og moderskab. Læs med og få anbefalinger til personlige fortællinger, faglitteratur og prisbelønnede romaner, der alle behandler temaet moderskab. God lytte- og læselyst og glædelig mors dag!

Fortjener mødrene i dit liv lidt ekstra forkælelse i år? Giv din mor, din kone eller din søster et gavekort til Mofibo – en perfekt gave på mors dag.

I Guds rige

I ‘I Guds rige‘ af Anne-Grethe Bjarup Riis bliver Anne-Grethes otte-årige søn alvorligt syg, og hendes liv forandrer sig fra en velfungerende tilværelse til en næsten uoverskuelig krise. Ægteskabet bliver sat på prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver flere og flere. 

At se sin lille dreng være syg af kræft, og vide at han kan risikere at dø, er for en mor en umenneskelig situation. Anne-Grethes søn overlever, men følelser af ensomhed og svigt sniger sig ind i hendes hjerte. Fortrængte hændelser og brudstykker fra hendes egen barndom dukker nu op i erindringen og sætter forholdet til hendes egen mor i et nyt og klart lys. 

Lyt til ‘I Guds rige‘, indlæst af Anne-Grethe Bjarup Riis.

Fårking gravid

I selvbiografien ‘Fårking gravid‘ skriver TV-vært Sofie Linde ærligt og humoristisk om sin graviditet.

Fårking gravid ‘giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver dem. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.

Lyt til ‘Fårking gravid‘, indlæst af Sofie Linde.

Læs også: De 10 bedste biografier i 2020

Mit arbejde

'Mit arbejde' af Olga Ravn. 10 gode bøger om moderskab - mors dag.

Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.

Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.

Mit arbejde‘ er en genresprængende roman, der blander prosa, digt, journal og brev for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.

Olga Ravn vandt med ‘Mit arbejde‘ Politikens Litteraturpris 2020.

Lyt til ‘Mit arbejde‘, indlæst af Marie-Louise Grund Petersen.

Syersken fra Paris

Mors dag: 10 bøger om moderskab. 'Syersken fra Paris' af Fiona Valpy.

Syersken fra Paris‘ af Fiona Valpy er en gribende fortælling om tre generationer af kvinder. Om døtre, mødre og bedstemødre og de historier, vi giver videre til hinanden.

I Paris i 1940 forsøger tre unge pariserinder at klare den daglige tilværelse trods nazisternes besættelse. Hver især gemmer de på en hemmelighed, der kan bringe dem alle i alvorlig fare, og da sløret endelig løftes, tvinges de til at træffe et umuligt valg.

I nutidens Paris, to generationer senere, har den rodløse Harriet netop mistet sin mor, og hun higer desperat efter at få mere at vide om sin families historie. Da hun følger i sin mormors fodspor til Rue Cardinale, åbenbares sandheden endelig for hende. Men det er en sandhed, der er mørkere og mere smertefuld, end hun nogensinde havde forestillet sig.

Lyt til ‘Syersken fra Paris‘, indlæst af Anne Blomsgård.

Læs mere om Fiona Valpy her

Blå timer

Mors dag: 10 bøger om moderskab. 'Blå timer' af Joan Didion.

Den amerikanske forfatter Joan Didion har været en vigtig figur på den internationale litteraturscene i årtier. I årene 2003-2005 døde hendes mand og datter pludseligt med halvandet års mellemrum, og det er disse personlige tragedier, der har inspireret hende til at skrive bøgerne ‘Et år med magisk tænkning’ og ‘Blå timer‘ om henholdsvis hendes mands og hendes datters død.

Blå timer‘ handler om det frygteligt forkerte i at skulle begrave sin voksne datter kort tid efter hendes bryllup og om at stå magtesløs og alene tilbage med sorgen. Med udgangspunkt i de lykkelige minder fra datterens bryllup og glimt fra hendes barndom opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter.

Læs ‘Blå timer‘ som e-bog.

Jorden under mig

Mors dag: 10 bøger om moderskab. Helle Vincentz - Jorden under mig.

Helle Vincentz vokser i 1980’erne op i Sønder Bjerge. En lille by i det Sydsjællandske, hvor hun bor på en gård med sine forældre og sin lillesøster Vibeke. Hendes mor er skolelærer og Vibeke er på hendes hold. Helle er på sin fars, han er landmand. Selvom Helle ikke helt forstår hvad der foregår – så forstår hun alligevel én ting. Statsministeren er ond, for han har forårsaget kartoffelkuren. En kur som straffer landmændene.

Den straffer også Helles forældres forhold, for de skændes mere og mere. Nu begynder far at opfører sig underligt – og en dag skyder han sig selv i deres kælder. ‘Jorden under mig‘ er en barsk, men hverdagsnær, fortælling om lille 8-årige Helles liv, om mødre, fædre, familie og om at konfrontere en ubærlig fortid.

Lyt til ‘Jorden under mig‘, indlæst af Helle Vincentz.

Læs mere om Helle Vincentz her.

Moderskab og mødrehjælp

Mors dag: 10 bøger om moderskab. 'Moderskab og mødrehjælp' af Pia Fris Laneth.

Samfundets syn på moderskab har ændret sig drastisk de seneste 100 år. Engang gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dagens Danmark i vid udstrækning et valg, den enkelte selv træffer.

I ‘Moderskab og mødrehjælp‘ fortæller journalist og forfatter Pia Fris Laneth indlevende om moderskabets udvikling og om Mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. Samtidig viser bogen med otte stærke portrætter af unge mødre, hvor kampen for moderskabet står i dag.

De otte kvinder fandt det alle som ganske unge meningsfuldt at blive mødre trods fordomme, hykleri og bedrevidende argumenter fra omgivelserne. Alle har de oplevet små og store kampe for deres valg, og alle har de på et tidspunkt fået vigtig støtte fra Mødrehjælpen, som familie, venner eller det offentlige ikke kunne tilbyde.

Lyt til ‘Moderskab og mødrehjælp‘, indlæst af Liselotte Krogager.

Alt må vige for natten

Den franske bestseller ‘Alt må vige for natten‘ er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.

Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.

Lyt til ‘Alt må vige for natten‘, indlæst af Ellen Hillingsø.

Vinterbørn

Mors dag - 10 bøger om moderskab. 'Vinterbørn' af Dea Trier Mørch.

Næste bog på listen er en vaskeægte klassiker, nemlig ‘Vinterbørn‘ af den afdøde forfatter og grafiker Dea Trier Mørch.

Vinterbørn‘ foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår 1975. Her flettes vidt forskellige kvindeskæbner sammen. De kommer fra forskellige dele af samfundet, fra forskellige familieforhold og med forskellige værdigrundlag. Men på hospitalet ophæves forskellene: kvinderne bliver klædt i ens hospitalsskjorter og har alle lige svært ved at sove i den kølige hospitalsnat.

Vinterbørn‘ giver et billede af samfundet i midten af 1970’erne set fra kvindernes synsvinkel, men med sine realistiske, varme og stærk beskrivelser af de følelser, der er knyttet til graviditet, fødsel og moderskab, er bogen lige så relevant den dag i dag.

Lyt til ‘Vinterbørn‘, indlæst af Ann Hølund.

Til min søster

Mors dag: 10 bøger om moderskab. 'Til min søster' af Dy Plambeck.

Dy Plambecks smukke og rørende roman ‘Til min søster‘ kredser om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab – og ikke mindst søstersolidaritet.

Romanen handler om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af forfatter J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.

De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.

Dy Plambeck vandt med ‘Til min søster‘ Politikens Litteraturpris 2019.

Lyt til ‘Til min søster‘, indlæst af Dy Plambeck.

Glædelig mors dag! Giv din mor, din kone eller din søster et gavekort til Mofibo – en perfekt gave på mors dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *