Jan Guillous ‘Det Store Århundrede’

‘Det Store Århundrede‘ er til dig som elsker historiske romaner. Serien er nu komplet med sidste og 10. bind, ‘Enden på historien‘. I bøgerne følger vi brødrene Lauritzen og deres efterkommere gennem det turbulente 20. århundrede. Serien er blevet så populær, at den også bliver lavet til en tv-serie.

Jan Guillou står også bag krimiserien om ‘Carl Hamilton‘ samt romanserien fra korstogstiden ‘Arn Magnusson‘. Han står også bag flere selvstændige romaner, bl.a. sin selvbiografiske roman ‘Ondskaben‘. Læs om forfatteren og serierne herunder.

Læs også: Wilbur Smith. De store historiers mand.

Hamilton & Ponti: Den der dræbte helvedes engle

Jan Guillou er nu klar med en helt ny serie, som følger de kendte karakterer Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet! Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet.

Umiddelbart er Hamilton og Ponti et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.

Lyt til ‘Den der dræbte helvedes engle‘, indlæst af Paul Becker.

Det Store Århundrede-serien

Brødrene Lauritz, Oscar og Sverre Lauritzen mister tidligt deres far og må hjælpe til med at forsørge familien. Imidlertid sørger gode borgere for, at de tre drenge får en uddannelse, og i 1901 dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. På tærsklen til en ny tid, hvor teknologiske fremskridt hersker, og hvor troen på en civiliseret fremtid uden krig og uretfærdighed er stærk.

I den tiende og sidste bog ‘Enden på historien’ er vi 1990’erne, der er præget af økonomiske kriser og af Social­demokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen. Spørgsmålet er, om vi har lært noget ved indgangen til det 21. århundrede?

Lyt til ‘Det Store Århundrede’, indlæst af Paul Becker

Carl Hamilton-serien

I serien om den svenske agent Carl Hamilton er flere af bøgerne filmatiseret. Seriens første bind udkom i 1986 og Jan Guillou erklærede at den sidste bog i serien var Hamlon, der udkom i 1995. Der er dog efterfølgende udkommet to bind i 2006 og 2008.

Lyt til ‘Carl Hamilton‘-serien, indlæst af Paul Becker.

Arn Magnusson-serien

Denne triologi handler om stormandssønnen og tempelridderen Arn. Historien starter før hans fødsel og slutter ved hans død, hvor omdrejningspunkterne i triologien er historiske begivenheder i 1200-tallet.

Jan Guillou har efterfølgende udgivet bogen ‘Arven efter Arn’, som er en selvstændig opfølger til trilogien. Fortællingen blev i 2008 filmatiseret.

Lyt til ‘Arn Magnusson‘-serien, indlæst af Paul Becker.

Ondskaben

Jan Guillous alter ego Erik Ponti svarer igen overfor den systematiske terror og ondskab, de ældre elever udøver overfor de yngre. Dette får dog senere store konsekvenser for Erik, der ikke ønsker at komme i problemer, efter at være blevet smidt ud af sin forrige skole grundet et slagsmål.

Bogen blev i 2003 filmatiseret, og nomineret til en Oscar som ‘Bedste udenlandske film’ i 2004.

Lyt til ‘Ondskaben‘, indlæst af Paul Becker.

Forfatteren Jan Guillou

Den prisvindene svenske forfatter Jan Guillou (f. 1944) har skrevet et hav af bøger. Lige fra historiske romaner til krimiserier. Den nu 77-årige Guillou arbejder som forfatter og journalist. Jan Guillou har altid været politisk engageret, og er kendt for at sige hvad han mener om aktuelle politiske emner. Han startede sin journalistiske karriere i 1966, og kommenterer nu regelmæssigt i den svenske avis Aftonbladet.

I 1973 afslørede han og kollegaen Peter Bratt eksistensen af det svenske Informationsbyrån, som overvågede venstreradikaliserede i efterrigstiden. Han blev idømt en fængselsstraf for spionage, grundet sin deltagelse i afsløringen.

Jan Guillou debuterede som forfatter i 1971, og har siden skrevet mere end 50 bøger. Han er i dag mangemillionær, og bor og arbejder i Stockholm sammen med sin kone Ann-Marie Skarp, forlagschef på Piratförlaget.

Se alle Jan Guillous udgivelser her

---

Interview med Jan Guillou (fra 2016)

Femte bind i fortællingen om familien Lauritzen udspiller sig under Anden Verdenskrig, ligesom Ikke at ville se gjorde. Hvorfor valgte du at gøre det på den måde, og hvordan var det at skildre denne tidsperiode i to bøger, men fra forskellige perspektiver?

Selv om handlingen udspiller sig i samme familie og i samme tidsperiode, så er perspektiverne helt forskellige i Ikke at ville se og i Blå Stjerne. I Ikke at ville se handlede det om en ældre mands uvilje mod at tage virkeligheden ind, og derfor kunne han heller ikke forstå noget af det, der sker i krigen. I Blå Stjerne er perspektivet det omvendte. Lauritz’ to døtre, Johanne og Rosa, er hans direkte modsætninger og kommer derfor til både at se og forstå alt det, faderen ikke havde nogen anelse om. At blande begge perspektiver i en dobbelt så tyk bog var blevet alt for rodet.

Spionromanen er lidt dit specialområde – hvordan var det at genopleve genren?

Næsten lidt sentimentalt morsomt. Spionageteknikken under Anden Verdenskrig er jo forholdsvis let håndterlig, en moderne spionroman med alle computerne ville let bliver uoverskueligt kringlet både for forfatter og læsere.

Denne gang er hovedpersonerne Lauritz’ døtre – Johanne og Rosa Lauritzen. Hvordan var det at skrive en spionroman fra et kvindeligt perspektiv?

Vældig sjovt. Af forskellige grunde har mine fortællinger næsten altid været præget af et strikt mandligt perspektiv. Det var sjovt og interessant at vende det helt om. Som senior og mand kan jeg jo tillade mig at gøre grin med alt mandligt, og sådan tilbyder det kvindelige perspektiv mange humoristiske muligheder. Det er desuden taknemmeligt at forsøge at pille nogle af Anden Verdenskrigs selvudnævnte svenske helte lidt ned ved hjælp af kvindelige erfaringer.

Hvad har været sjovest, og hvad har været den største udfordring under arbejdet med romanserien Det Store Århundrede?

Sjovest indtil nu har netop været at vende op og ned på fortællingen gennem at anvende et kvindeligt perspektiv i årets bog. Den største udfordring er hele tiden at forsøge at suggerere sig til, at man befinder sig netop der netop dengang og ikke har et historisk facit.

Kan du fortælle noget om næste bind?

Da havner vi i 1950’ernes kolde krig. De store spørgsmål for mig at forsøge at besvare bliver, hvordan det gik til, da Sverige skiftede fra at være et helt tyskorienteret land til at blive et angloamerikansk. Hvad betød Hollywood? Hvad betød rockmusikken? Hvad betød alle ubehagsfølelserne omkring det tyske?

Læs også: Pernille Juhl og hendes gribende historiske romaner