Vi har samlet de mest populære lydbøger, som hele familien kan lytte til. Vi håber, at det kan hjælpe til at underholde både børn og voksne på køreturen. På listen finder du både fantasy, sjov, spænding, (u)hygge, helte og skurke! Læs med og bliv klar til køreturen.
Læs også: De 10 mest populære bøger til børnene.
Harry Potter-serien
Harry Potter-serien, som har en medrivende fortælling om Harry, Ron og Hermiones magiske eventyrer. Harrys forældre er omkommet i en bilulykke, da han var lille, og han bor derfor hos sin moster og onkel – og deres forkælede søn Dudley. Da Harry nærmer sig hans 11-års fødselsdag, begynder der at ske uforklarlige ting, og han modtager et optagelsesbrev til Hogwarts – skolen for magi.
Harry finder ud af, at hans forældre er blevet myrdet af den onde troldmand Lord Voldemort, og hans rejse for retfærdighed og fred i den magiske verden begynder.
Lyt til Harry Potter-serien, indlæst af Jesper Christensen.
Ternet Ninja
Både forældre og børn kan få sig et godt grin, til ‘Ternet Ninja’ som er indlæst af Anders Matthesen. Han er også forfatteren bag bogen og hans rå humor kommer virkelig til udtryk.
Den ternede ninja er en dukke, som er blevet besat af en rapkæftet japansk ånd. Det skaber en masse op- og nedture for den 13-årige Aske, som ninjaen finder vej til. Åndens altoverskyggende agenda er, at retfærdigheden skal sejre!
Lyt til ‘Ternet Ninja’, indlæst af Anders Matthesen.
Mere Matthesen? Se videoen, hvor han gæstede ‘Mellem ørerne’ studiet.
Percy Jackson-serien
Uhyrernes Hav (2007)
Titanens forbandelse (2007)
Slaget om labyrinten (2008)
Den sidste olymper (2009)
Percy Jackson får besynderlige ting til at ske omkring sig. Han ved ikke hvorfor, eller hvordan han gør det. Det hele begynder pludselig at give bedre mening, da han sendes på en sommerlejr for Halvblodsguder.
Zeus er rasende, fordi der er nogen der har stjålet hans lynkilde. Percy er den hovedmistænkte, og han har nu 30 dage til at rejse tværs over USA og finde lynkilden for at bevise sin uskyld.
Lyt til Perry Jackson-serien, indlæst af Emil Rørbye.
Bubbi
Morten er en helt normal ung mand, der bare så gerne vil leve et helt normalt liv. Desværre har han Danmarks måske mest tossede familie, og det hele bliver endnu værre, da han redder hunden Bubbi, som har en ret speciel personlighed og i øvrigt bliver jagtet af den gale videnskabsmand, der gjorde Bubbi til verdens eneste talende hund!
Lyt til Bubbi-serien, indlæst af Morten Münster.
Orla Frø-Snapper
Bogens hovedperson og hans ven Jakob bliver drillet af byens største bølle – Orla Frø-Snapper – men nogle gange er små drenge klogere end de store. De får derfor tit snøret Orla.
Lyt til ‘Orla Frø-Snapper’, indlæst af Carl Quist Møller.
Gummi-Tarzan
Hver dag kommer Ivan Olsen hjem med buksevand, som de ældre drenge har givet ham. Hans lærer skælder ham ud, fordi han ikke kan læse. Han er en lille tynd fyr, og hans far kalder ham Gummi-Tarzan, fordi han ikke kan forsvare sig imod de store drenge. Ivan Olsen har det ikke nemt… Men en skønne dag vendes der op og ned på det hele.
Lyt til ‘Gummi-Tarzan’, indlæst af Peter Frödin.
Den mandige Elg
Til bilferien eller godnatlæsning, så passer ‘Den mandige Elg’ perfekt. Serien består af tre korte historier om en elg. Måske kender du en elg. Hvis du gør, er du heldig. En elg er nemlig rigtig sjov.
Lyt til ‘Den mandige Elg’, indlæst af Daniel Brandt (den mandige elg)
The Hunger Games 0
Har du også ventet på mere Hunger Games? I ‘The Hunger Games 0’ får vi forhistorien til Hunger Games-trilogien. Vi er tilbage i Panem, 64 år før Katniss Everdeen, og her får vi svar på, hvordan Dødsspillet blev sådan, som vi kender det fra trilogien.
Hunger Games-serien foregår i landet Panem. Det er inddelt i tolv distrikter, og for at forhindre en gentagelse af det 13. distrikts oprør og efterfølgende udslettelse har man skabt Dødsspillet – The Hunger Games.
Lyt til ‘The Hunger Games 0’, indlæst af Grete Tulinius.
Lyt til hele Hunger Games-serien.
Karmaboy-serien
Karmaboy 2 – sultanen af Dillermann (2016)
Karmaboy 3 – operation hundepølse (2017)
Karmaboy 4 – klokkeværk og kvindelejr (2018)
Karmaboy 5 – den hemmelige klunkeklan (2019)
Niller er en dreng der ikke tør så meget, men han vil gerne redde bytorvet i Skovlunde. Der er en komet på vej lige imod den. Hans bedste ven Tykke siger til ham, at han bare skal gøre det som superhelten Karmaboy!
Lyt til Karmaboy-serien, indlæst af Jacob Riising.
Troldepus bøgerne

Sammen med Troldemor og Troldefar lever Troldepus i i skoven, sammen med alle dyrene. Han kan snakke med dem alle sammen, og han har en lille hvid pind som han kan bruge til at trylle sig fra sted til sted, og gøre sig lille og stor.
Bøgerne om Troldepus’ oplevelser er specielt gode for 6-10-årige.
Lyt til Troldepus bøgerne, indlæst af Søren Elung Jensen.
Antboy
Antboy-serien har grebet især drengelæsere med sit sjove, skæve univers, den let genkendelige historie om et mobbeoffer, der rejser sig som superhelt.
Serien består af bøgerne: ‘Tissemyrens bid’, ‘Operation skæbnespil’, ‘Maskefald’, ‘Tissemyren vender tilbage’, ‘Slim, snot og superkræfter’, ‘Helte og skurke’ og ‘Myrekryb og ormehuller’. Bøgerne henvender sig til børn i alderen 9–14 år.
Lyt til Antboy-serien, indlæst af forfatteren Kenneth Bøgh Andersen selv.
Læs også: Mød den første danske superhelt Antboy.
Brødrende Løvehjerte
‘Brødrene Løvehjerte’ er måske den af Astrid Lindgrens fortællinger, der rammer hjertet allerdybest. Det er den livskraftige, kloge og kærlige historie om brødrene Tvebak og Jonathan, som efter sygdom og død mødes i eventyrlandet Nangijala, hvor alt kan ske.
Lyt til ‘Brødrene Løvehjerte’, indlæst af Ellen Hillingsø.
Flere bøger af Astrid Lindgren? Mød verdens stærkeste pige.
Find flere bøger til bilferien i Mofibos app.