
Feel-good forfatteren Emma Hambergs fantastiske kærlighedsromaner

Emma Hamberg er blandt Sveriges mest elskede og anerkendte feel-good forfattere. På dansk er hun især kendt for serien om Tessan fra byen Rosengädda. Hamberg elsker gode historier. Hun elsker også lykkelige slutninger og at give alle sine karakterer en fin og værdig skæbne.
Hun giver os en tur hele vejen gennem følelsesregisteret undervejs i hendes bøger, mens vi ved, at det nok skal ende godt. Kort sagt skriver Emma feel-good romaner med hjerte, humor og genkendelighed. Nu er Hambergs succes ‘Brunstkalenderen‘ også endelig udkommet på dansk.
Læs også: Loviseholm: Ubegrænset kærlighed som du ikke kan slippe
Je m’appelle Agneta

Agneta er 49 år, hun er hele sit liv gået i et med tapetet. De udeboende børn lader kun hører fra sig, når de mangler penge, og Agnetas kollegaer interesserer sig på ingen måde for Agneta laver.
Hendes mand Magnus, der er fuglekigger og helsefreak, mener, at kroppen er et tempel, og at templet hverken skal besudles med rødvin eller abrikosmarmelade.
Men en dag ser Agneta en annonce i avisen, som vækker noget i hende.
Lyt til ‘Je m’appelle Agneta‘, indlæst af Pernille Lyneborg.
Brunstkalenderen

De tre meget forskellige søstre Lena, Åsa og Marie, er alle omkring de 40 år og kæmper hver især med parforhold, job, familieliv og livet som sådan. En stilstand har lagt sig over søstrenes tilværelse, men et dødsfald tvinger dem tilbage til barndomsgården og får dem til at tage deres liv op til revision.
Trods deres forskelligheder og særlige måder at håndtere verden på, kommer søstrene nu tættere på hinanden – og alt fra sorg og utroskab til barnløshed og forventninger bliver vendt!
Lyt til ‘Brunstkalenderen‘, indlæst af Pernille Lyneborg.
Svømmeprøven

Maja og Pelle bor på den lille ø Hjortholmen, midt i Vänern. De lever i et paradis med sommerslot, orangeri og en gammel mosaikpool. Pelle er en af Europas førende skulptører. Maja er 30 år yngre end Pelle, og var tidligere Pelles kunstelev – dog har hun aldrig fået succes.
Trods de smukke omgivelser, er Maja ulykkelig. Da kunsten ikke var en succes, starter Maja nu sin egen svømmeskole. Kun tre kursister dukker op – tre ensomme individer med hver deres hemmeligheder. Dette bliver starten på tre hede sommeruger som forandrer deres liv for altid.
Lyt til ‘Svømmeprøven‘, indlæst af Line Jønsson.
Tessan og Rosengädda-serien




I denne serie møde vi pigen Tessan, hvis liv er gået i stå. En dag beslutter hun sig for at forlade sin dominerende mor og utro kæreste. Men hvor skal hun tage hen? Brors liv er knapt nok startet endnu, men som kultiveret, frankofil gentleman, har man ikke meget tilfælles med nogen, når man kun er tretten år. Hans forældre glider fra hinanden, men Bror har en plan.. I et lille hus nær Stockholm bor Jane. Her plejer hun tilskadekomne dyr, så de en dag kan slippes fri, men Jane selv er bundet af sin fortid; erfaringer, der gør hende bedre tilpas blandt dyr end mellem mennesker.
I ‘Næste stop Rosengädda’ mødes de tre skæbner, og deres flossede livstråde flettes uløseligt sammen. Det er en historie om venskaber der trodser alder, klasser og køn, og om vigtigheden af at give slip på det du elsker mest, så det kan flyve selv.
Der er tale om en feel-good serie som kan sidestilles med klassikere som den filmatiserede Chocolat og Babettes gæstebud, blot med et ekstra drys svensk gård-idyl.
Lyt til ‘Tessan og Rosengädda‘-serien, indlæst af Line Jønsson og Susanne Storm
Læs også: De 10 bedste romance bøger i 2020
Forfatteren Emma Hamberg

Emma Hamberg (f. 1971) møder verden i øjenhøjde, men hun tør bestemt også at have noget på hjertet, eksempelvis har hun for nylig udsendt alternative bud til voksne i en udgave, der passer bedre til nutidens hverdag. Et af budene lyder: ”Du skal turde at hoppe.”
Emma er en aktiv kvinde. Hun har skrevet kogebøger, ungdomsromaner og været radiovært. Hun bor i Stockholm med sine tre døtre Saga, Ditte og Nåmi og rejser land og rige rundt og holder foredrag for både unge og voksne mennesker. Og hun bruger de mennesker hun møder i sin hverdag i sine bøger, og det er derfor hendes karakterer lever og står så klart for os læsere.
Personerne i hendes bøger kommer fra mange forskellige baggrunde og i alle aldersgrupper, det forklarer hun selv således: ”Jeg deler ikke mennesker ind efter alder. Alder siger ingenting om, hvordan et menneske er indeni. Jeg har nære venner i alle aldre. En af mine bedste venner er 96 år. Og på den anden side har jeg mine tre døtre, som er superhyggelige.Det handler om personligheden.”
Emma Hambergs bøger er ligesom at se en rigtig god romantisk komedie – men modsat en film, får man her alle historierne med og man møder karaktererne på en meget mere nær og intim måde. Så er du i humør til en tur rundt på følelsesregisteret, så er Hambergs bøger en oplagt mulighed.
Læs også: Ugens mest lyttede

