
Den internationale bestsellerforfatter Giorgio Faletti

Italienske Giorgio Faletti har skrevet et væld af internationale bestsellers, som er oversat til mere end 25 sprog! Faletti var en sand verdensmand: Udover karrieren som forfatter, har han tidligere praktiseret som advokat, arbejdet i reklamebranchen og kørt Formel 1-løb, og tillige med succes gjort karriere som komiker, skuespiller og musiker. Læs mere om forfatteren og hans forfatterskab herunder.
Læs også: Arne Dahls åndeløst spændende krimier
Jeg dræber

Giorgio Falettis nok mest populære thriller er klassikeren ‘Jeg dræber‘ fra 2002. Nu bliver den endelig produceret som dansk lydbog, eksklusivt til Mofibo.
I de rige og berømtes Monte Carlo, modtager radio-dj’en Jean-Loup Verdier et opkald fra en ensom mand i radioen. Manden erklærer, at han planlægger at begå en forbrydelse. Samme nat myrdes racerkøreren Jochen Welder og kæresten Arijane Parker, der er en berømt skakspiller, på grotesk vis. Begges ansigter er fjernet. . .
Politiinspektør Hulot må sammen med FBI-agenten Frank, den talentfulde men udfordrede Pierrot og Arijanes far, militærgeneral Nathan Parker, nu tage på en spændingsfyldt menneskejagt efter forbryderen i Monte Carlo. Men klarer de den?
Lyt til ‘Jeg dræber‘, indlæst af Mads Hjulmand.
Øjet der ser

Den unge romerske efterforsker Maureen rejser til New York, for at få transplanteret en ny hornhinde. Efter operationerne begynder hun at se syner. Syner som har direkte forbindelse til grufulde detaljer i forbindelse med mord begået i New York. . .
Sammen med politimanden Jordan begynder hun en intens jagt på sandheden. En jagt som fører de to ud på de mest utrolige opdagelser og grusomme afsløringer – og til venskab og kærlighed. Gør dig klar til hæsblæsende spænding!
Lyt til ‘Øjet der ser‘, indlæst af Thomas Leth-Rasmussen.
Jeg er Gud

En morderisk bombe af napalm detonerer i et gammelt hus i New York. Kriminalkommisær Vivien Light, der står midt i en sag om fundet af et 15 år gammelt lig, bliver nu kastet ud i et uortodokst samarbejde med den berygtede rigmandssøn Russell Wade.
Sagen trækker spor tilbage fra grusomme begivenheder under Vietnamkrigen, og ender tæt på Vivien’s egen familie i jagten på den mand, som leger GUD.
Lyt til ‘Jeg er Gud‘, indlæst af Peter Carstens.
Øvrige udgivelser
Giorgio har skrevet mange succesfulde romaner, krimier og thrillere. Flere bliver gradvist oversat til dansk. Indtil videre kan i dykke ned i de tre lydbogsproduktioner ‘Jeg er Gud‘ og ‘Øjet der ser‘, og nyligst ‘Bravo‘. Den 29. oktober udkommer lydbogsproduktionen til ‘Skæbnespil’ også eksklusivt hos Mofibo!
Forfatteren Giorgio Faletti

Giorgio Faletti (1950-2014) har prøvet mange brancher af i sit liv. Men han er især kendt for sin karriere som forfatter. Det var med thrilleren ‘Jeg dræber‘ at han i 1994 for alvor blev kendt blandt kritikere og læsere – titlen er langet over disken mere end 4 millioner gange!
Næste succes var med ‘Øjet der ser‘, som også er solgt i knap 4 millioner eksemplarer. Et af de sidste storslåede romaner, som udkom før hans død i 2014, var ‘Jeg er Gud‘ som endnu en gang høstede stor ros. Faletti har modtaget flere priser for sine litterære værker, og blev bl.a. udnævnt til præsident for det italienske “Astense Biblioteca”.
Læs også: Jan Guillous ‘Det Store Århundrede’

