Lasse Løagers forfatterskab, liv og drømme

Lasse Løager debuterede i 2016 med ‘Skyggefald’. Dernæst med ‘Evig nat’ i 2018 og senest ‘Gespenst’ sidste år. Vi har været så heldige, at Lasse har skrevet et gæsteindlæg om vejen til sit forfatterskab ligesom han også løfter lidt af sløret for sin næste udgivelse.

Tavshed er guld

Det, at sige det højt, har for mit vedkommende altid været en svær størrelse. Jeg voksede op i et hjem, hvor op til flere elefanter, trampede rundt indenfor de fire vægge. Min fars død i 1981 blev hurtigt til én af de ting, der for alt i verden ikke måtte benævnes, alt, hvad der kunne tænkes at efterlade aftryk i psyken og livsopfattelsen, blev behændigt fejet ind under gulvtæppet.

Bleen var knapt taget af, førend jeg læste og skrev, om end det ikke just var elegant, men ordene tiltrak mig og i starten var det udelukkende for at forstå, hvad ham den hidsige and, fra Paradisæblevej i Andeby, havde på hjertet. Jumbobøger blev til bøger, det blev til tusinde døre, der alle ledte væk fra huset, hvor det usagte fyldte for meget. Litteraturen gav, om man så må sige, hjertet vinger og fantasien brændstof.

Tove Ditlevsen, Bjarne Reuter og Dennis Jürgensen var navne, der hurtigt satte sig fast i bevidstheden og derfra spredte nysgerrigheden sig ud over genrer, forfattere og landegrænser. Hvad var det, deres ord kunne? Hvorfor gav det mig overhovedet noget, når alt udenfor bøgerne var så vanskeligt at være med? For at svare på det, må jeg citere Tove Ditlevsen:

”Mit hjerte elsker alle de umuligste børn,
de som ingen holder af og ingen kan forstå.
Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn,
de børn som alle voksne folk er meget vrede på.

Mit hjerte ynder ikke disse pyntehavebørn,
der står i bed og intet ved om synd og bittert savn.
De børn som voksne holder af og klipper pænt i form,
og som med ren samvittighed tør nævne Gud ved navn.

Den kender mest til kærlighed, som aldrig mødte den.
Om dyden ved den lastefulde mere end nogen tror.
Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks.
Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.”

Der var noget udefinerbart i ordene, en genkendelse og en følelse af, at den længsel, der boede i mit hjerte, også fandtes i andre.

Læs også: forfatterportrættet om Walther Reberniks debutroman ‘Jæger’.

Den nøgne længsel og debutromanen

• 

• 

• 

Opvækstens følgevirkning var, groft sagt, at drømmene blev pakket væk og stjernerne blev slukket. Der var intet i mig, der på nogen måde kunne bruges i verden. Jeg blev, så at sige, til et spøgelse der vandrede rundt, mens jeg forsøgte at passe ind. I 2005 var jeg ude for en arbejdsulykke, hvor ryggen brækkede flere steder og resten af kroppen fik gevaldige tæv.

Det betød, syntes jeg dengang, at kroppen omsider passede til det indre: Ødelagt og ubrugelig. Kropsbehandlere, psykologer, neurologer, reumatologer og diverse læger kom springende frem fra kulissen, hver især med bud på hvordan livet nu ville blive og satte streg under, at smerte var flyttet ind og at jeg, i den forstand, aldrig ville være alene igen.

Siddende i en dykkerklokke, forsvandt jeg fra overfladen og havde ingen planer om at komme retur. Med i det lille fartøj var ‘Det bliver sagt’ af Kristian Ditlev Jensen. Den bog gjorde, at tankerne trak i retning af, at hvis han kunne sige det, ville jeg kunne gøre ham kunsten efter og sætte ord på, ikke nødvendigvis lige så elegant eller kunstfærdigt, men enhver med sit næb, konkluderede jeg og forfatterdrømmen tog form.

Debutromanen Skyggefald

Min debutroman ‘Skyggefald’ udkom sommeren 2016. På dagen for receptionen var jeg så nervøs, ængstelig og bange for, at det ville blive for meget, sådan at slippe ordene løs og lade dem svæve. Og hvad bildte jeg mig egentlig ind, sådan at løbe efter en drøm? Jeg var jo intet værd og følelsen voksede sig, forunderligt nok, større i takt med at flere og flere læsere vendte tilbage med særdeles positive ord om mit værk.

Jeg gjorde dét, som altid har virket: skrev.
Det samme gør sig gældende i dag, hvor alvorlig sygdom i nærmeste familie, har drevet tankerne mod den hvide afgrund, det sted, hvor ordene bor. For lidt over en måned siden faldt min bror om og blev indlagt i Skejby. Alvorlig hjerneblødning.

Verden og dermed virkeligheden, blev revet over og for overhovedet at kunne trække vejret, måtte jeg skrive om de følelser der kom brusende som en vild flod og rev alt omkuld. Sorg, følelsesløshed, forkerthed, angst og ikke mindst kærlighed, er kommet op til overfladen.

Ordene, tankerne og følelserne bliver til en bog om hvordan det føles, når virkeligheden slår revner og sorgen pibler ind. Hvordan det er, når tiden går i stå og man omsluttes af alt det der var, mens længslen drukner for øjnene af en. Den udkommer senere på året.

Det, der blev en grundsten og et livsvilkår, slog jeg i stykker. Ikke med en hammer, men med ord. Tavshed er guld, der visse steder veksles til blylodder om hjertet, usunde tankemønstre og et flosset nervesystem. Jeg skriver først og fremmest, fordi det er ilt og en måde at være i verden på. Fordi jeg elsker det, men også fordi, at jeg ønsker at låne min stemme til tavsheden, give den til dem der ikke selv kan sige det.

Læs også: Julie Hastrups lydbogsanbefalinger.

Lasse Løagers lydbogsanbefalinger

Læs Lasse Løagers lydbogsanbefalinger.

Dark Matter

Hvad nu, hvis verden slet ikke er unik, men blot én af mange? Et af grundelementerne i denne bog er teorien om parallelle verdener, der eksisterer på lige fod med vores. Virkeligheder, hvor andre udgaver af os, lever, drømmer og dør.

Bogens hovedperson, Jason Dessen, er professor, han lever med sin kone, Daniella, der underviser i kunst. De kunne, hver især, være blevet til noget ganske andet, hvis de havde valgt anderledes i livet. Jason kunne være blevet en berømt og anerkendt videnskabsmand, mens Daniella kunne være blevet en berømt kunstner.

Jason kidnappes og føres til en parallel verden, hvor alt det, han ellers kun drømte om, er sket. Det er dog samtidigt en verden, hvor alt ikke er som det skal være, for hvor er konen, sønnen og kærligheden? Jason vil gerne hjem igen, til den virkelighed han kender, men den slags er svært, når mulighederne synes uendelige.

Blake Crouch har begået en bog, der både er spændende, letlæselig, rørende og hjernevridende på én og samme tid. Jeg læste den i løbet af én dag og brugte efterfølgende flere uger på at tænke over indholdet, for hvad nu, hvis det er sådan, at der findes disse parallelle virkeligheder?

Lyt til ‘Dark Matter’, indlæst af Janek Lesniak.

Læs også: De 10 mest populære Sci-Fi bøger.

Den, der lever stille

Tavshed, uforløste følelser og vægten af skyld. Der er mange måder, hvorpå man kan beskrive Leonora Christina Skovs roman. Mest af alt, skal den dog mærkes, for det er præcis hvad der sker, når Leonora elegant, poetisk og smukt, sætter ord på noget svært. I den forstand, illustreres livet i sin enkelthed, mens kærlighedens kompleksitet tegnes op ved siden af.

Tavshed er ikke guld, slet ikke, når den favner et barn og bygger mure. Leonora har skrevet en bog, der smukt omfavner dét, at tale om de svære følelser, om den pris et barn betaler, når forældre med tavshed bygger mure og hvordan man som menneske, kan være det vand der bryder dæmningen ned.

Moderens sygdom og død, er centralt omdrejningspunkt, for hvordan sætter man sig selv fri, når ordene man er bundet med, er forankret hos en anden? Skriveproces, samtaler og tanker om at skrive, er fint beskrevet og er på intet tidspunkt sentimentalt eller forceret.

Lyt til ‘Den, der lever stille’, indlæst af Leonora Christina Skov.

Doktor Søvn

Dan Torrance er alkoholiker, et nedbrudt menneske, der lever fra den ene rus til den næste. Han ønsker kun at slukke for tanker, følelser og alt, hvad der er i erindringen. Han plages af flashbacks fra barndommen og i særdeleshed af de spøgelser, der siden opholdet på Overlook hotellet, har fulgt ham.

”Hvad skete der med drengen fra Ondskabens Hotel?” –  Det spørgsmål svarer Stephen King på i denne roman, hvor læseren møder den voksne Dan Torrance, der i starten af bogen, er skyggen af et menneske.
En traumatisk og forstyrrende begivenhed, der involverer en ung kvinde, sender dog Dan i favnen på vandvognen og dermed også sin undertrykte, åndelige gave: at skinne.

‘Doktor Søvn’ er en velskreven, humoristisk og til tider uhyggelig roman. Stephen King er en storyteller i verdensklasse og der er god grund til, at når manden udgiver bøger, sælges de i et antal der ville give selv Joachim Von And en god portion mundvand.

Lyt til ‘Doktor Søvn’, indlæst af Peter Bøttger.

Agathe

En god bog behøver ikke nødvendigvis være på størrelse med et køleskab og have en historie der strækker sig over 1500 sider eller mere, ikke at stort og langt er skidt, pointen er, at den gode historie kan findes selv i sætninger. Hemingway blev af en journalist spurgt om, hvor kort en roman kan være og om den ville kunne være så kort som ganske få ord? Ja, svarede Hemingway og blev følgende bedt om at bevise det. ”Til salg: babysko, aldrig brugt,” skrev forfatteren og demonstrerede dermed, at en historie ikke kun findes i ordene, men også mellem linjerne og de billeder vi, som læsere, danner undervejs.

En aldrende psykiater har otium i sigtekornet og nærmer sig det punkt, hvor én identitet skal byttes ud med en anden. Der skrives en ny patient, Agathe, i kalenderen og med hendes tilsynekomst på patienthorisonten, får psykiateren øje på noget, en erkendelse der ligger på lur et sted og måske noget om, at blot fordi man er live, er man ikke nødvendigvis levende.

Agathe føler utilstrækkelighed i livet, mødet mellem hende og den aldrende psykiater, sætter tilværelsen i perspektiv, ikke blot for de medvirkende i fortællingen, men også for læseren, det var i hvert fald tilfældet her.

Det er en kort bog med en lang skygge, hvis man skal beskrive den fra det poetiske perspektiv, hvortil man også kan sige, at livet, som sådan, også er enkelt, om end komplekst. Anne Catrine Bomann demonstrer med denne bog, at selv om noget på overfladen kan se enkelt ud, er der mere end øjet umiddelbart ser, så snart man træder det nærmere og tager sig tid til at lytte.

Lyt til ‘Agathe’, indlæst af Bent Otto Hansen.

—
Et stort tak til Lasse Løager for gæsteindlægget.
Følg Lasse på nedenstående sider:
Hjemmeside
Facebook
Instagram