mest populære ungdomsbøger

De 10 mest populære ungdomsbøger

Det 10 mest populære ungdomsbøger - Lydbøger hos Mofibo

Her er de mest populære ungdomsbøger – også kaldet young adult – blandt Mofibos brugere. På listen finder du bestsellere til alle uanset alder. Lyt til eller læs bøgerne i Mofibos app, hvor du også finder masser af inspiration til videre læsning. God lytte- og læse lyst!

Læs også: De bedste ungdomsbøger i 2019

10. Ready Player One

Ready Player One af Ernest Cline. Populære ungdomsbøger.

Året er 2045, og verden er i forfald. 18-årige Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil OASIS, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder.

Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af OASIS, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer til sig 1980’erne. Den person, som først løser dem arver, Hallidays enorme formue og kontrollen over OASIS. Men gåderne er svære. En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spillet om OASIS.

Ready Player One‘ af Ernest Cline blev i 2018 filmatiseret af mesterinstruktøren Steven Spielberg.

Lyt til ‘Ready Player One‘ indlæst af Torben Sekov.

9. For evigt

For evigt af Monica Murphy -Populære ungdomsbøger

På niendepladsen over de 10 mest populære ungdomsbøger ligger Monica Murphys romantiske roman ‘For evigt‘.

Folk i skolen siger, at Jordan Tuttle er kold og ufølsom. Der er kun én pige, der nogensinde ville kunne få ham til at ændre sig, og det er Amanda Winters. Men han knuste hendes hjerte.

Jo længere tid han tilbringer uden Amanda, jo mere savner han hende. Han finder hurtigt ud af, at han ikke kan undvære hende, men hvordan kan han gøre det hele godt igen og vinde Amandas hjerte tilbage?

Lyt til ‘For evigt’ indlæst af Christian Engell og Sara Emilie Nielsen.

Læs også: De 10 mest populære romantiske bøger.

8. Throne of Glass

På ottendepladsen finder vi den spændende fantasyserie ‘Throne of Glass‘ af Sarah J. Maas.

Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder, er blevet forrådt og afsoner nu i Endoviers saltminer.

Da kronprinsen af Adarlan opfordrer hende til at stille op i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, får hun en uventet chance for at genvinde sin frihed. For at vinde skal hun slå sine barske modstandere, der alle er mandlige lejesoldater og kriminelle, som bestemt ikke tøver med at bruge beskidte tricks.

Celaena er dog ikke specielt bekymret, og hun nyder sin kamptræning og den flotte kronprins’ tilnærmelser, selvom han af og til er næsten lige så irriterende som hendes nye træningspartner, kaptajn Westfall. Men dybt under slottet lurer en blodtørstig ondskab, og snart må intrigerne vige for kampen om overlevelse.

Throne of Glass‘-serien af Sarah J. Maas består indtil videre af fem bøger: ‘Kongens forkæmper’, ‘Midnatskronen‘, ‘Ildens arving‘, ‘Skyggernes dronning‘ og ‘Lysets dronning‘.

Lyt til ‘Throne of Glass‘-serien indlæst af Susanne Bonde.

7. Ravnenes hvisken

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten - Populære ungdomsbøger

Malene Sølvsten har efterhånden markeret sig som en af Danmarks bedste fantasy-forfattere. ‘Ravnenes hvisken‘-trilogiens univers er inspireret af nordisk mytologi, og serien er fyldt med spænding, kærlighed og uhygge.

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

Lyt til ‘Ravnenes hvisken‘-trilogien indlæst af Iben Haaest.

6. Større end os

Større end os af Christina Bonde - Populære ungdomsbøger

Større end os‘ af Christina Bonde er en romantisk, men barsk julefortælling om at rejse sig efter en ubærlig tragedie.

Caroline er 13 år, da hun og hendes familie tager på juleferie på den idylliske kro Wilson’s Inn i Canada. Det, som skulle være den perfekte jul i smukke, snefulde bjergomgivelser, bliver hurtigt til rædsel, da hun og familien fanges i en lavine og lillebroren dør.

Efter ulykken falder Carolines verden fra hinanden. Hendes far begynder at drikke, og moren får en depression. Caroline udvikler angst og lukker sig inde.
Fem år senere rejser hun tilbage til kroen for at gense stedet.

Caroline forelsker sig i den tre år ældre Jonathan Wilson, og sammen med ham opdager hun sandheden om lavinen.

Lyt til ‘Større end os‘ indlæst af Charlotte Schultz.

5. Heksenat

Deborah Harkness indtager tredjepladsen på listen over populære ungdomsbøger med ‘Heksenat‘.

Historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, forsker i alkymistiske skrifter og falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford.

Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner, men da hun mærker manuskriptets kræfter, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at afkode dets indhold og hemmeligheder.

Hvad hun ikke ved er, at den gamle alkymistiske tekst Ashmole 782 har været forsvundet i århundreder og tiltrækker sig opmærksomhed fra andre væsner. Deriblandt vampyren Matthew Clairmont, som forsker i genetik.

I takt med at Dianas magiske evner vokser, står det klart, at nogen vil hende til livs, og sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid og mere interessant; deres fremtid. Og det skal vise sig at blive noget af en rejse – både i tid og sted.

Heksenat‘ er første bind i Heksenat-trilogien af Deborah Harkness, som også består af ‘Nattens skygge‘ og ‘Livets bog‘.

Lyt til ‘Heksenat‘ indlæst af Louise Herbert.

4. The Hunger Games 0 – En fortælling om sangfugle

The Hunger Games 0 - En fortælling om sangfugle og slanger af Suzanne Collins - Populære ungdomsbøger

Hunger Games-serien af Suzanne Collins er en af de mest succesfulde fantasyserier i nyere tid. Serien foregår i landet Panem, hvor magthaverne en gang om året tvinger hvert af landets tolv distrikter til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet – den årlige kamp om liv og død på direkte TV.

16-årige Katniss bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Katniss har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.

‘The Hunger Games 0 – En fortælling om sangfugle’ er en helt ny historie af Suzanne Collins, der udspiller sig 64 år før Katniss Everdeens eventyr i den oprindelige Hunger Games-trilogi. En medrivende fortælling, der også giver os svar på, hvordan og hvorfor Dødsspillet blev til.

Lyt til ‘The Hunger Games 0’, indlæst af Grete Tulinius. Lyt også til den oprindelige trilogi: ‘Dødsspillet‘, ‘Løbeild‘ og ‘Oprør‘.

3. Arven (Eragon)

Eragon af Christopher Paolini - Populære ungdomsbøger

Fantasy-serien om Dragerytteren Eragon af Christopher Paolini er en sand ungdomsklassiker.

Eragons liv ændres for altid, da han under en jagt i skoven finder en smuk blankpoleret sten. Snart udklækkes en drage fra stenen, og Eragon indser, at han er stødt på en arv næsten lige så gammel som Riget selv.

Han og dragen Saphira må flygte fra hjemegnen og hovedkulds ud i en verden, hvor magi og ukendte kræfter råder. Efterhånden forstår Eragon, hvorfor Rigets konge har sendt sine mørke tjenere ud efter ham, og hvorfor han for enhver pris må kæmpe mod kongens grusomheder.

Arven‘-serien af Christopher Paolini består af ‘Eragon‘, ‘Den ældste‘, ‘Brisingr‘ og ‘Arven‘.

Lyt til ‘Arven‘-serien indlæst af Lars Lippert og Lars Thiesgaard.

Læs også vores top 10 over de mest populære fantasybøger

2. Dig og alt derefter

Dig og alt derefter af Ginger Scott - Populære Ungdomsbøger

Cass Owens er fast besluttet på at lægge sit gamle liv bag sig. Hun har ry for at være løs på tråden og er kendt som engangsknaldet, diagnosen og en, man har medlidenhed med. Men alt det gemmer hun af vejen, da hun begynder på college.

Her møder hun Ty Preeter, og hendes nye liv tegner til at blive perfekt. Ty ved, hvordan det er at være anderledes og han ser hende som Cass – og kun Cass.
Men kan man bare lægge fortiden bag sig?

Cass bliver indhentet af sit gamle jeg og bliver nødt til at træde i karakter og tage kampen med fortidens spøgelser op. Cass må gøre op med sig selv, hvem der egentlig skriver hendes historie. Hende selv – eller dem, der elsker hende.

Ungdomsromanen ‘Dig og alt derefter’ er andet selvstændige bind i McConnell-trilogien af Ginger Scott.

Lyt til ‘Dig og alt derefter’ indlæst af Maj Johansen.

1. Twilight

Twilight af Stephenie Meyer - Populære ungdomsbøger

Det er ingen overraskelse, at Stephenie Meyers bestsellerserie Twilight ligger øverst på listen over de 10 mest populære ungdomsbøger. Serien er fyldt med drama, romantik, spænding… og vampyrer!

Da teenagepigen Bella Swan flytter hjem til sin eneboerfar i Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington, forventer hun ikke andet end regn, kedsomhed og skolearbejde. Men så møder hun Edward Cullen.

Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og fra hans slægtninge. Edward er vampyr, en hemmelighed, som det hidtil er lykkedes ham at skjule, men hans fascination af Bella gør det vanskeligt for ham at kontrollere de stærke kræfter i både ham selv og hans omgivelser.

‘Tusmørke’ er den første bog i serien om Bella og Edward af Stephenie Meyer. Efterfølgerne hedder ‘Nymåne’, ‘Formørkelse’ og ‘Daggry‘. Femte bog i serien, ‘Midnatssol‘, er nyeste skud på stammen og fortæller Edwards side af historien.

Lyt til Twilight-serien indlæst af Karin Rørbech og Lue Støvelbæk.

Flere anbefalinger? Se hele listen med ungdomsbøger her

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *