Steen Langstrups krybende uhyggelige fortællinger

Steen Langstrup er aktuel med ‘Kat‘, som vidst bedst kan beskrives som en historie der forstyrrer din nattesøvn. I år er det 25 år siden, at Steen Langstrup udgav sin første gyser. Siden da er det blevet til en række udgivelser, og du kender garanteret flere af dem på listen. Dyk ned i Steen Langstrups fortællinger her, når Steen selv skriver om sit forfatterskab. Rigtig god læselyst.

---

• 

• 

• 

‘Plantagen‘ er en lydbogsserie bygget over min romantrilogi af samme navn. Mit mest omfangsrige værk til dato og også blandt de mest ambitiøse, i hvert fald i den del af mit forfatterskab, hvor man finder gyserne.

Selvom jeg har arbejdet med mange andre litterære genrer end gys, så har genren altid haft en plads i min hjerte, og jeg er vendt tilbage til den mange gange i løbet af de 25 år, der er gået, siden jeg debuterede med gyseren ‘Kat’ tilbage i 1995.

‘Plantagen‘ er en særlig bog for mig. Den er den klart den længste historie, jeg har skrevet, den spænder over tre romaner og næsten 1000 sider, og den trækker tråde både til gammel overtro, hekseafbrændinger, kristendom og andre af mine bøger i et komplekst, men ulmende spind af uhygge, som jeg ikke kan lade være med at være en lille smule stolt over lykkedes at styr på.

Men på ét plan lykkedes den ikke. Eller jeg måtte af praktiske årsager tage et par valg omkring udgivelsen, som kom til at betyde, at historien blev fortalt i tre romaner og ikke, som idéen egentligt krævede, i måske 15-18 kortere bøger, eller om man vil episoder.

For ti år siden havde den digitale revolution ikke ramt litteraturen endnu, og selvom der fandtes både e-bøger og lydbøger på det tidspunkt, så spillede ingen af delene nogen større rolle på bogmarkedet. Det var stadig papirbøgerne, det hele hvilede på, og at udgive en serie på så mange korte bøger var bare ikke noget, der lod sig gøre.

Jeg hadede det lidt, men engang imellem må den kreative primadonna bøje sig for det muliges kunst. Så sådan blev det. Men det har altid naget mig en smule.

I dag er verden en anden. Da jeg i 2018 udgav en anden længere gyserhistorie, nemlig ‘Frygt fabrik fælde’, lod jeg for første gang et værk udkomme som lydbogsserie, mens papirbøgerne først kom til senere. At lydbogen ikke længere er en dyr, fysisk udgivelse har åbnet en helt ny verden, hvor ‘Plantagen’ endelig kan udkomme i episoder, som historien fortjener at blive fortalt.

Her i oktober 2020 udkommer første sæson i fem dele. De svarer til første roman i trilogien af papirbøger. De er indlæst af Klaus K. Elmer, der tidligere har indlæst flere af mine andre lydbøger, blandt andet ‘Kat’ og ‘Tabu’, der begge er udkommet i løbet af det sidste år.

‘Steen Langstrups trilogi ‘Plantagen’ er godt, gedigent, gammeldags gys! Så er det sagt. Tror man, at gys – det er ikke noget jeg læser – så glem det … Det mesterlige er Langstrups indre gys, som er af en særligt skrækindgydende art.’

– Berlingske

Den glemte skov

Et sted i en større skov i Nordsjælland ligger et område, der har været spærret af for offentligheden siden 1600-tallet. De lokale kender til det, men ingen vil tale om stedet, og slet ingen vil komme det nær frivilligt. Men Anders Kromann er hverken lokal eller overtroisk. Han er biolog og københavner. Et sneglehus købt i Gillsby sidste år, har sat ham på sporet af en hidtil ukendt snegleart. I dag træder han som den første i årtier ind gennem porten i det høje hegn, der har holdt uvedkommende ude af Den lukkede skov i årtier.

Og der, lige der, begynder første episode.

‘Plantagen’ kan på en måde minde om tv-serierne ‘Stranger Things’ og ‘American Horror Story’ eller måske Stephen Kings ‘It’ — der er samme dystre stemning og ulmende uhygge — og så alligevel ikke helt, for ‘Plantagen’ er mest sin egen.

Elsker du et godt gys? Læs også: De mest populære gysere

Steen Langstrup anbefaler

Ira Levin – ‘Rosemary’s Baby’

Gys. Kort og ekstremt underspillet gys og måske netop derfor en utrolig intens fortælling om satanisme og ondskab i, hvad der var, nutidens New York, da bogen blev skrevet. At lytte til historien i dag, hvor bogens nutid ligger et godt stykke tilbage i historien, gør i hvert fald for mig, den bare bedre, der er nemlig noget knitrende intenst over tidsbilledet, måske fordi Levin ikke skænkede netop den del en tanke, det var netop ikke en historisk bog, han skrev.

‘Rosemary’s Baby’ er naturligvis i dag en klassiker, båret af Polanskis filmatisering, men bogen er faktisk bedre, og så slipper man også for at tage stilling til, om det stadig er sådan okay at se en Polanski-film. Med Metoo og alt. Bogen fortjener ikke at blive sendt i skammekrogen sammen
med filmen.

Jeg læste ‘Rosemary’s Baby’ første gang, da jeg var meget ung, mens alt det der med at skrive bøger, højst var noget, jeg kunne drømme om. Alligevel er der ingen tvivl om, at netop Ira Levins præcise og kortfattede pen har været et vigtigt pejlemærke for mit eget forfatterskab. Sådan ville jeg ønske, jeg kunne skrive.

Lyt til ‘Rosemary’s Baby’, indlæst af Mia Farrow

Gillian Flynn – ‘Gone Girl’

Thriller. Jeg har en svaghed for ældre bøger, og denne er klart den nyeste blandt anbefalingerne her. Normalt siger nyere litteratur mig sjældent så meget, men Gillian Flynn kan altså noget. Hun formår at lege med plottet, bygge en historie op på helt sin egen måde, så selv en halvgammel og erfaren læser som mig må overgive sig, når tæppet trækkes væk under benene på en. Man må bøje sig, når en ny mester træder ind på scenen. Gillian Flynn er sådan en. I en tid, hvor mange forfattere sprøjter bøger ud hurtigere, end de kan få gode idéer, er det i øvrigt også en fornøjelse at se Gillian Flynn tage den mere med ro.

For mig er forfattere som Gillian Flynn, hvor sjældne de efterhånden er, dem, der minder mig om, at nej, bogen er ikke ved at dø. Den kan stadig noget. Der er stadig uudforsket land at betræde i litteraturen, og der er læsere, der vil med derind.

Lyt til ‘Gone Girl‘, indlæst af Liselotte Krogager

Er du til bøger som overrasker og udfordrer? Tjek de 10 mest ‘mind blowing’ titler

Peter Øvig – ‘Birkedal’

Dokumentar. Jeg læser i dag oftere faglitteratur end skønlitteratur. Lige præcis denne bog læste jeg nu helt tilbage i starten af årtusindet, da den var frisk fra tryk. Den udkom nemlig netop, som jeg arbejdede på mine tre anden verdenskrigs-thrillere, og den skubbede mig videre i processen og gav mig et frisk blik på en tid, der i forvejen havde fascineret mig i mange år. Jeg havde altid vidst, at jeg en dag ville arbejde med besættelsen, men det var først, da historikerne og især Peter Øvig begyndte at beskæftige sig med mørket bag glansbilledet af den samlede danske modstandskamp, at jeg fandt en åbning til virkelig at forstå tiden.

Lyt til ‘Birkedal‘, indlæst af Torben Thune

Dean Koontz – ‘Skygger’

Gys. ‘Skygger’ er et gammelt hjertebarn for mig. Det er egentligt ikke særlig stor litteratur. Dean Koontz  er amerikansk mainstream med alt, hvad det medfører af forudsigelighed og overproduktion, men nogle gange så kan de her ting alligevel noget. ‘Skygger’ gjorde noget ved mig, da jeg læste den, og den første tredjedel, som oftest er den mest vellykkede i Koontz’ bøger,
scenerne, hvor de bevæger sig rundt i det forladte område med denne her sære fornemmelse af ikke at være alene, har jeg trukket på selv mange gange som forfatter. Det er rent ud pisseuhyggeligt.

Lyt til ‘Skygger’, indlæst af Thomas Gulstad

Jay Anson – ‘The Amityville Horror’

Gys. En af de bøger, der har skræmt mig mest. Skrevet som en dokumentar om et hjemsøgt hus, og både hus og familien, der fortæller om deres oplevelser, er virkelige nok. Om spøgelserne så også er det, er nok en anden sag. Men netop formen historien fortælles i, journalistisk, som at læse true crime eller noget, gjorde i hvert fald for mig, at den kom utrolig tæt på, og pludselig lå jeg der — jeg læste den, da jeg var i starten af 40erne — og overvejede om jeg nu også skulle tisse så meget, at jeg ville vove mig ud af soveværelset for at gå på toilettet. Gangen virkede så mørk. Det har ingen andre bøger gjort ved mig. Som i ingen andre overhovedet nogensinde.

Lyt til ‘The Amityville Horror‘, indlæst af Ray Porter

Mod Steen Langstrup på:
steenlangstrup.wordpress.com
Facebook
Instagram