Jussi Adler-Olsens bøger er oversat til mere 40 forskellige sprog, og har solgt mere en 16 millioner eksemplarer på verdensplan. Herhjemme er hele 3,5 million eksemplarer blevet solgt til os krimihungrende danskere.
Jussi startede med at skrive omkring 1990. Hans forfatterkarriere tog for alvor fart med de tre selvstændige thrillers ‘Alfabethuset‘, ‘Og hun takkede Guderne‘ og ‘Washington Dekretet‘. Alle tre bøger opnåede bestsellerstatus både nationalt og internationalt.
Læs også: De 10 mest populære krimier.
Den første bog i Afdeling Q-serien ‘Kvinden i buret‘ har vundet priser i Holland, USA, Frankrig og Japan. Jussi har også vundet priser for hans skrivekundskaber generelt, og modtaget flere publikumspriser.
De største priser
- 2019: Publikumsprisen, Krimimessen, Danmark
- 2015: The Ripper Award, Europa
- 2012: The Barry Award, USA
- 2011: De gyldne laurbær, Danmark
- 2010: Glasnøglen, Den skandinaviske krimipris for hele Skandinavien
Manden bag forfatterskabet
Jussi Adler-Olsen, hvis fulde navn er Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen, blev født i København 2. august 1950. Han har haft mange beskæftigelser før han blev forfatter. Jussi har blandt andet arbejdet som trykkeriarbejder, boghandler, redaktør, forlagsejer, administrerende direktør, dramatiker og lavet musik til tegnefilm.
Inden han fik denne brede erhvervserfaring, boede han sammen med sine forældre og søskende i embedsboliger tæt på sindssygehospitaler. Hans far var sexolog og psykiater, og arbejde på de forskellige hospitaler.
I hans ungdom studerede han medicin, samfundsfag og filmvidenskab, hvilket har givet ham et bredt perspektiv på samfundet og dets eksistenser.
Jussi bor i dag sammen med sine kone Hanne Adler-Olsen i deres hus i Valby. Deres søn Kes Adler-Olsen og svigerdatter Sandra skal snart være forældre for første gang, og bringer derved forfatterens første barnebarn til verden.
‘Offer 2117’. Ottende bog i Afdeling Q-serien
I løbet af årene har Assad demonstreret store sprogkundskaber, og han har vist, at han er i stand til at uskadeliggøre en voldelig modstander på ganske få sekunder.
En kædereaktion af voldsomme begivenheder bringer Assad på randen af total nedsmeltning. Kun den hårdt prøvet Rose kan hjælpe ham med at afkode de mørke dæmoner, som vækkes af den spanske journalist Joan Aiguaders dækning af en flygtnings tragiske død. Med Assad i centrum begynder tretten dages nervepirrende nedtælling mod den ultimative katastrofe midt i Europas hjerte, skånselsløst dirigeret af den irakiske bøddel Ghaalib.
Samtidig rystes Afdeling Q af en central kollegas død og af et desperat forsøg på at forhindre en indesluttet og vanvittig drengs kompromisløse og morderiske handling. I kampen for at redde menneskeliv og få løst Assads traumatiske dilemma kastes Carl Mørck og resten af Afdeling Q direkte ind i stormens øje, hvor ingen bliver skånet for at tage drastiske beslutninger og for at handle med alle til rådighed stående midler.
Anmeldelser af ‘Offer 2117’
★★★★★★
“»Offer 2117« er den foreløbig bedste af Jussi Adler-Olsens krimier om Afdeling Q.“
Berlingske
♥️♥️♥️♥️♥️
“Jeg kan kun konkludere, at ”Offer 2117” er en utrolig spændende, tankevækkende og meget velskrevet bog”
Krimifan.dk
★★★★★★
“At følge særligt Assads forvandling er oprivende læsning”
Fyens Stifttidende
Afdeling Q
Krimithriller-serien om Afdeling Q handler om den afdeling på politigården, hvor henlagte sager genåbnes. Carl Mørck er lederen af afdelingen, som har et stærkt begrænset budget, og er placeret i et afsides kælderrum.
Carl Mørck har rod i privatlivet, og traumer fra fortiden der nærer ham. Men sammen med hans ihærdige sekretær Rose og den besynderlige syrer Assad, som har en bemærkelsesværdig paratviden, genåbner han den første sag. Den handler om politikker Merete Lyngaard som i 2002 er blevet kidnappet. Hun er formodet død, men er hun nu også det?
Lyt til alle bøger i Afdeling Q serien
Besøg Jussi Adler-Olsen på: